Her er han: 31-årige Simon skal bevare Frederiksberg på konservative hænder

I ti år har Jørgen Glenthøj været konservativ borgmester i Frederiksberg Kommune, men nu siger han farvel og tak, og 31-årige Simon Aggesen står til at blive hans arvtager. Glenthøj udviser storsind, vurderer politisk kommentator.

Den 31 årige Simon Aggesen (K) forventes valgt som ny borgmester på Frederiksberg, når kommunalbestyrelsen mødes mandag 18. marts 2019 for at vælge en ny borgmester. LINDA KASTRUP

Simon Aggesen (K) erindrer ikke, at det blev formuleret som et spørgsmål, da Frederiksbergs siddende borgmester, Jørgen Glenthøj (K), ville mødes til en snak i fredags.

I stedet blev det formuleret som et ønske: