Frankrigs finansminister til Danmark: »Hvis vi lader Italien alene, så er det enden på Europa«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som i denne tid alle er præget af den omsiggribende coronavirus.

 
Coronavirus har lagt Italien ned. Få et overblik her. Fold sammen
Læs mere

Godmorgen og velkommen til søndagens nyhedsoverblik.

I dag skal det blandt andet handle om coronavirussens omkostninger. Flere eksperter ønsker nemlig en åben diskussion om prisen på forskellige coronastrategier i Danmark.

Men først et kort overblik over de seneste tal for coronaepidemien herhjemme og i udlandet:

Bekræftede smittede: 7242
Indlagte: 317
Indlagte på intensiv: 86
Heraf i respirator: 76
Antal døde: 346
Bekræftede smittede verdensplan: 2.329.539
Døde verdensplan: 160.717

Mere om de danske tal her og de internationale tal her.

Danske eksperter vil tale åbent om coronakonsekvenser – også hvad det koster at redde menneskeliv

Mens man i Norge taler åbent om prisen på forskellige coronastrategier – i både kroner og øre og antal dødsfald – er der tavshed i Danmark.

Det vil førende økonomer og etiske eksperter nu lave om på. De ønsker åbenhed fra regeringen og en ærlig diskussion om omkostningerne ved den valgte danske coronastrategi.

»Nu er det måske tiden, at vi begynder åbent at tale om de økonomiske konsekvenser af de forskellige tiltag og om, hvad de kommer til at koste samfundet og borgerne fremover,« siger Michael Svarer, der indtil tidligere i år var overvismand og er tilknyttet Aarhus Universitet.

Han bakkes op af Anne-Marie Gerdes, der er formand for etisk råd og klinikchef ved Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet og professor i arvelige kræftsygdomme ved Københavns Universitet.

»Vi er vant til at prioritere i sundhedsvæsenet. Og det er vigtigt, at vi nu taler om de svære etiske dilemmaer under coronaepidemien – herunder ser på omkostninger og konsekvenser for borgerne,« siger hun.

Beslutningsprocessen omkring den danske coronastrategi, har regeringen holdt for sig selv, og det har fået flere politiske partier til at kritisere regeringen for manglende inddragelse.

»Jeg forstår godt, at nogen kritiserer beslutningsprocessen under coronaepidemien. Jeg ser et lukket maskinrum, hvor der træffes mange beslutninger, men hvor vi ikke har indsigt eller mulighed for at påvirke dem,« lyder det fra Anne-Marie Gerdes.

Folketinget vedtager nødpulje til kulturlivet og udvider kompensationsordning

Efter længere tids råb om hjælp kan flere danske kulturinstitutioner nu se frem til at blive kompenseret for den tabte omsætning under coronakrisen.

Lørdag aften blev alle Folketingets partier – på nær Nye Borgerlige – enige om at oprette en ny nødpulje til kulturlivet.

Nødpuljen kan søges af »nødlidende kulturinstitutioner og sæsonbetonede scenekunstvirksomheder« og skal blandt andet hjælpe revyer og andre institutioner, som ikke er hjulpet af Folketingets generelle ordninger.

»Nødpuljen spænder et ekstra sikkerhedsnet på 200 millioner kroner ud under kulturlivet i Danmark,« lyder det fra kulturminister Joy Mogensen (S).

»Ét centralt element i nødpuljen er at hjælpe institutioner, der er eksistenstruet, så de kommer gennem krisen. Danmark har også brug for kultur, når vi er på den anden side af coronakrisen.«

Partierne blev samtidig enige om at udvide kompensationsordningen til arrangører af større aflyste arrangementer til og med 31. August. Samtidig er rammerne for, hvilke arrangementer, der kan søge kompensation, blevet udvidet.

Det betyder, at også mindre koncerter, festivaler og motionsløb med 350 deltagere kan få kompensation. Tidligere var det kun arrangementer med over 1000 deltagere.

Opråb til Danmark: »Hvis vi lader Italien alene, så er det enden på Europa«

Det er på tide, at rige lande som Danmark hjælper fattigere lande som Italien gennem krisen.

Sådan lyder budskabet fra Frankrigs finansminister, Bruno le Maire, der advarer mod alvorlige konsekvenser, hvis ikke EU-landene beslutter at stifte coronagæld i fællesskab. Det skriver Jyllands-Posten.

Forslaget om at stifte fælles gæld i EU skal i den kommende uge drøftes på et videotopmøde blandt EUs stats- og regeringschefer.

»Jeg undervurderer ikke de politiske vanskeligheder og stærke reaktioner fra offentligheden, som finansministrene i Holland og de nordiske lande står overfor. Jeg vil bare have disse venner og lande til at forstå, at hvis vi lader Italien alene, så er det enden på Europa. Og det er ikke i Sverige, Finland, Danmark og Hollands interesse at se den europæiske konstruktion forsvinde i de kommende år. Det er præcist der, vi er,« siger Bruno le Maire.

I Danmark afvises forslaget imidlertid af finansminister, Nicolai Wammen. I et skriftligt svar til Jyllands-Posten henviser han til hjælpepakken, der blev aftalt før påske.

»Der er behov for, at vi i EU står sammen i denne krise og udviser solidaritet, ikke mindst med hårdt ramte lande. Rapporten indeholder ingen forpligtelser til fælles gæld. Danmark støtter ikke fælles gæld. Rapporten indeholder andre gode værktøjer til at støtte europæiske økonomier, virksomheder og arbejdspladser.«

Professor: Danskerne begynder at vise tegn på »metaltræthed« – og det kan blive afgørende for genåbningen

Da den danske befolkning blev stillet en genåbning i udsigt, dalede deres »lyst og evne« til at efterleve anbefalinger og restriktioner om alt fra god håndhygiejne til forbud mod at forsamle sig i store grupper.

Det siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen på baggrund af en omfattende undersøgelse af danskernes adfærd under coronakrisen, hvor cirka 12.000 mennesker har bidraget med information om, hvordan de tænker og agerer i øjeblikket.

»Vi betrager det at holde afstand og huske god hygiejne som en udholdenhedssport, hvor vi bliver mere og mere trætte, efterhånden som tingene skrider frem. Der kan vi se, at der sker en langsom udhuling af vores lyst og evne til at følge myndighedernes anbefalinger,« forklarer han.

Michael Bang Petersen peger samtidig på, at tilliden til regeringen spiller en afgørende rolle for danskernes adfærd.

»En af de faktorer, som er vigtig, er, i hvilken grad man støtter regeringens politik. Hvis der er kommer en tvivl i befolkningen, må man også forvente, at motivationen for at efterleve anbefalingerne går tilbage,« siger han.

Dagens tal: Beskæftigelsesministeriet offentliggør de nyeste ledighedstal klokken 10.00.

Dagen i dag i 1956: Den amerikanske filmstjerne Grace Kelly bliver gift med fyrst Rainier 3. af Monaco.

Dagen i dag i 1987: The Simpsons bliver første gang sendt på amerikansk tv.

Dagen i dag i 1990: Danmarks regering beslutter at sælge de to store Kattegat-færger Nils Klim og Peder Paars til det svenske rederi Stena Line.

Dagen i dag i 2005: Joseph Ratzinger bliver valgt som pave nr. 265 under navnet pave Benedikt 16.