Frank Jensen måtte gå, men Jeppe Kofod må blive: #Metoo er en særlig politisk skandale, mener ekspert

Krænkelsessager har vist sig at være ødelæggende for danske politikere på topposter. Politiske skandaler har der været mange af, men #metoo-skandalerne adskiller sig på flere punkter væsentligt, mener ekspert.

Frank Jensen (S) trak sig mandag fra overborgmesterposten og advarede samtidig mod at undergrave retssikkerheden. Men manglende juridisk grundlag er ofte kendetegnende for politiske skandaler, påpeger professor Kasper Møller Hansen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I går blev det overborgmester Frank Jensen (S). Det seneste eksempel på, hvordan upassende og krænkende adfærd over for særligt kvinder – rubriceret under #metoo – har magten til at fælde en person på en politisk toppost.

Politiske skandaler er på ingen måde en ny ting, men der er noget særligt ved denne »nye« form for skandaler, fortæller Kasper Møller Hansen, der er professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»I forhold til vælgernes hukommelse ved man i den forskning, der er lavet i politiske skandaler, at de, der råber allerhøjest, er dem, der aldrig kunne finde på at stemme på de politikere. Mange af de skandaler har ikke den store betydning i forhold til at flytte stemmer,« siger han:

»Samtidig er man ret partisk, når man vurderer skandaler. Hvis man er radikal, mener man generelt ikke, at en hånd på låret er særlig slemt. Frank Jensen har været ude at angre før, men de, der ikke kan lide ham, synes, at det er forfærdeligt.«

Det går ikke over lige med det samme

Sagerne om Frank Jensen var et godt stykke hen ad vejen velkendte. Men nye dukkede op, da to kvinder i Jyllands-Posten stod frem med deres oplevelser med overborgmesteren.

De andre og mere velkendte sager strækker sig tilbage til starten af 00erne og handler om socialdemokratens opførsel til julefrokoster og på barer. En kvinde blev slikket i øret, en anden på halsen samt historier om, at Frank Jensen skulle have danset upassende tæt.

Dengang var det i særdeleshed de mere kulørte blade, som bragte historierne. Se og Hør og Ekstra Bladet skrev flere artikler om Socialdemokratiets næstformands adfærd. I år springer de frem igen, og i går fik det konsekvenser for overborgmesteren, der valgte at trække sig.

»Det ændrer ikke ved, at der vil være en mediebevågenhed på de her sager. #Metoo er ikke noget, der går over lige med det samme, og vi venter bare på, at de næste sager dukker op, måske hos de andre partier også. Det er et forsøg på krisehåndtering,« siger Kasper Møller Hansen.

Her har vi ofrene

Tror du, at det er Mette Frederiksen, der har bedt ham om at gå?

»Vi kan motivforske herfra og til juleaften, men hvis Mette Frederiksen havde sagt til Frank Jensen, at han skulle stoppe, så havde journalisterne spurgt, hvorfor Jeppe Kofod ikke også skulle gå. Jeg tror bestemt, at de har talt sammen.«

Hvordan adskiller #metoo-sager sig fra andre politiske skandalesager?

»Det, der adskiller dem, er, at der er personer involveret. Der er konkrete personer, som det er gået ud over. Der er ofre. Hvis man tænker på sagen om Uffe Elbæk, der blev anklaget for at holde en række arrangementer hos AFUK, hvor han tidligere sad i bestyrelsen, og at hans mand senere blev ansat som sekretær samme sted, så er det ikke en sag, hvor der er personer, det er gået ud over. Anders Fogh Rasmussen havde kreativ bogføring, og Lars Løkke rejste på første klasse. Der var ikke gjort noget ondt mod konkrete personer,« siger han:

»Det er der her. Her har vi ofrene, om det så er Sofie Linde eller socialdemokrater, der står frem om Frank Jensen. Det skaber en umiddelbar sympati hos offentligheden.«

Sagen om Uffe Elbæk fik også konsekvenser. 5. december 2012 trak han sig som Radikale Venstres kulturminister, men som bekendt var han langtfra dømt ude og fik succes med stiftelsen af Alternativet allerede året efter.

7. oktober måtte Radikale Venstres Morten Østergaard trække sig som politisk leder af partiet. Det blev konsekvensen af – ifølge partiet selv – Østergaards håndtering af krænkelsessagen mod partimedlemmet Lotte Rod, hvis lår han havde befølt nogle år tidligere.

Sideløbende med sagerne om krænkelser kører debatten om, hvorvidt »en hånd på et lår« kan og bør anses som en krænkelse eller derimod som dårlig dømmekraft, som Alternativets forhenværende folketingsmedlem Carolina Magdalene Maier mener.

Selv efterlyste Frank Jensen større retssikkerhed i sagerne, som i går kostede ham overborgmesterposten.

»Det her er ikke en retsstat værdig,« sagde han:

»Jeg har været justitsminister i det her land, og jeg har værnet om retssikkerhed. Jeg har værnet om, at man ikke er skyldig, før det er bevist. Der skal vi altså bare passe på.«

Sagen om Jeppe Kofod

Har han ikke en pointe, Kasper Møller Hansen?

»Jeg tror ikke, der er nogen, der siger, at vi skal krænke retssikkerheden. Vi skal selvfølgelig sikre en høj retssikkerhed, men det er næsten dét, der definerer en politisk skandale – at det er sjældent, at der er en juridisk proces. Lars Løkke havde ikke gjort noget ulovligt. Frank Jensen bliver heller ikke straffet for det her. I retssikkerheden ligger også spørgsmålet om de anonyme og vage beskyldninger, som man ikke kan forsvare sig imod,« siger han.

En anden gammel traver er sagen om udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der ved en ungdomsfest i forbindelse med et DSU-seminar tilbage i 2008 havde sex med en dengang 15-årig pige. En sag, som han undskyldte for dengang og nu igen i år, efter at sagen er blusset op igen.

Sagen fra 2008 fortsætter på trods af undskyldningerne og har fået flere borgere til at indgive politianmeldelser mod udenrigsministeren for voldtægt af pigen, som B.T. i går skrev.

Hvorfor skal Frank Jensen gå, når Jeppe Kofod kan blive?

»I forhold til Frank Jensen handler sagerne om, at han har gjort nogle ting til en julefrokost for nogle år tilbage, men der er kommet nye ting frem. Lige pludselig var der en række kvinder, der stod frem, og andre sager, der ligger nogle år tilbage. I den tid, vi er i nu, falder hammeren hårdere på sexkrænkelser, end den gjorde for Jeppe Kofod. Jeppe Kofod fik sin straf dengang med de fem måneders fratagelse af ordførerskaber, men hos ham har der ikke været nye sager,« siger Kasper Møller Hansen:

»Hvis der kom en ny sag på Jeppe Kofod, ville den slå ekstra hårdt. Men vælgerne har sagt god for ham ved at stemme ham ind i Europa-Parlamentet. Mette Frederiksen har så sagt god for ham ved at vælge ham som udenrigsminister. At fyre ham på det her grundlag ville være svært, for der er ikke noget nyt i sagen, og det ville betyde, at hun har begået en fejl, da hun udnævnte ham.«