Så sent som i sidste uge lå det stadig i kortene, at Frank Jensen var på vej til at blive Socialdemokratiets længst siddende overborgmester i København med gode udsigter til et tredje genvalg ved kommunalvalget næste år.
Men fredag fortalte to kvinder til Jyllands-Posten om deres oplevelser med krænkende adfærd fra overborgmesterens side, og det satte gang i et stormvejr, der til sidst rev hans politiske korthus omkuld.