Forsvaret mørklægger video af »aggressiv« hændelse i Grækenland

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som fortsat står i coronavirussens tegn.

En videooptagelse af en episode med den græske kystvagt, der har tiltrukket sig international kritik, må ifølge Forsvarskommandoen ikke se dagens lys. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til denne onsdags nyhedsoverblik.

I dag skal vi blandt andet forbi en historie om Københavns natteliv, der risikerer at se markant anderledes ud i fremtiden. Vi skal også læse om en video i Grækenland, som Forsvaret har mørklagt, fordi »det kan skade Danmarks samarbejde med andre nationer«. Og så skal vi forbi en historie om, at Norge gør, hvad Danmark siger er umuligt med kvinder fra al-Hol-fangelejren i Syrien.

Men først skal vi se nærmere på dagens coronatal.

Og så til dagens historier.

Forsvaret og Frontex mørklægger video af græsk migranthåndtering

Jyllands-Posten skriver i dag, at en videooptagelse af en episode med den græske kystvagt, der har tiltrukket sig international kritik, ifølge Forsvarskommandoen ikke må se dagens lys.

Videoen er optaget af en dansk helikopter, der i sommer var udsendt til EUs grænseagentur, Frontex’, mission i Grækenland. Besætningen så på, mens grækerne i græsk farvand udførte en ifølge Forsvaret selv »aggressiv manøvre« ved en gummibåd med 25 migranter ombord, som de derefter overdrog til den tyrkiske kystvagt.

Episoden ligner en såkaldt pushback, hvor migranter i strid med internationale konventioner bliver skubbet tilbage, hvor de kommer fra. Dermed nægtes de menneskerettigheden til at søge asyl.

Forsvaret har mørklagt videoen, fordi offentliggørelse »kan skade Danmarks samarbejde med Frontex og andre nationer«.

Men det er en forkert fortolkning af offentlighedsloven, vurderer Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighed, over for Jyllands-Posten. Samarbejdspartnere kan ifølge ham i et vist omfang forvente dansk hemmeligholdelse, men ikke når det handler om »brud på internationale konventioner og krænkelser af menneskerettigheder«.

Læs historien her.

»En de facto afvikling af nattelivet«

Berlingske skrev i går, at Københavns Kommune foreslår at gøre op med støj, affald og vold i natteliv ved blandt andet at indføre alkoholfrie zoner, færre alkoholbevillinger og deciderede »festivalpladser« i hovedstaden.

Den plan bliver nu mødt med kritik fra flere sider.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilia Lonning Skovgaard (V) kalder det for en »de facto afvikling af det natteliv, vi kender«, hvis forslaget bliver vedtaget. Det vil nemlig medføre, at flere steder er nødt til at lukke ved midnat. Flere borgerlige politikere stiller sig også skeptiske over for at indføre de såkaldte »festivalpladser«, fordi det er svært at finde et større sted i København, hvor der ikke er naboer i nærheden.

Også blandt andet Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), restauratørernes brancheorganisation, kritiserer forslaget.

»Ærligt talt synes vi, det er en vanvittig plan, og det er katastrofalt, at den kommer på det her tidspunkt. Vi har prøvet at samle tankerne omkring det, men vi er virkelig rystede over, at politikerne på rådhuset har brugt deres tid på det her. Det virker helt malplaceret at komme med planen nu, og det rammer ikke udelukkende diskotekerne. Det rammer i høj grad også helt almindelige barer, restauranter og cafeer, som har bevillinger til efter klokken 24,« lyder det fra Freja Brandhøj, der er politisk chef i DRC.

Læs mere her og her. Læs også kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkildes (AL) forsvar for planen her.

Berlingske følger op på historien i løbet af i dag, så følg med herinde på hjemmesiden.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Norge gør, hvad Danmark siger er umuligt med kvinder fra al-Hol

Politiken skriver på forsiden i dag, at det hverken har været specielt ressourcekrævende eller nogen helt umulig opgave at samle beviser sammen mod en terrortiltalt norsk kvinde, som norske myndigheder i januar 2020 evakuerede ud af al-Hol-fangelejren i det nordøstlige Syrien for at redde hendes angiveligt alvorligt syge norske dreng. Sådan lyder vurderingen fra den norske statsanklager, Geir Evanger.

Udmeldingen kommer efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) har afvist at hjælpe de omkring 20 danske børn hjem, der befinder sig i al-Roj-fangelejren i Syrien. Hendes primære begrundelse er, at hun ikke ønsker at bidrage til, at deres mødre følger med.

Dansk Folkeparti har i dag indkaldt statsministeren i en forespørgselsdebat, hvor hun skal redegøre for, hvorvidt »regeringen planlægger at hente børnene og deres forældre til Danmark«.

Regeringens støttepartier lægger stort pres på for at forsøge at få regeringen til at hente de danske børn hjem.

»Sagen fra Norge viser, at det sagtens kan lade sig gøre«, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, til Politiken.

Le Gammeltoft har kastet sig ud i en vigtig sag, der længe har været behov for

Danmark skal være »verdens bedste iværksætterland«.

Sådan lyder ambitionen fra Dansk Erhverv, der i januar nedsatte et panel bestående af 15 iværksættere, som blandt andet tæller Mia Wagner fra Nordic Female Founders, Jesper Theil Thomsen fra Soundboks og Le Gammeltoft fra Heartbeats, der har stået i spidsen for arbejdet.

Nu er panelet klar med i alt 28 anbefalinger, som skal få flere til at vælge iværksættervejen, men også forbedre mulighederne for, at de eksisterende virksomheder kan vokse sig store i Danmark.

»Det er stadig ikke nemt at være iværksætter i Danmark. Det er nemt at oprette et firma med cvr-nummer og indberette sin moms, men der er stadig en masse områder omkring iværksætteri, som er en udfordring,« siger Le Gammeltoft, som er stifter og administrerende direktør for Heartbeats:

»Det gælder alt fra, at det kan være utrygt at gå fra at være lønmodtager til iværksætter, at det er sværere for kvinder end mænd, og at en ting som medarbejderaktier er utrolig bureaukratisk og administrationstungt i Danmark.«

Derfor har iværksætterne brugt den seneste tid på at udforme konkrete forslag i samarbejde med Dansk Erhverv. Flere af emnerne har længe været et tema, eksempelvis adgangen til kapital og talent, mens der også er fokus på barselsvilkår, medarbejderaktier og et lønklippekort.

Læs hele historien i Berlingske her.

Det sker i dag

  • SFs formand, Pia Olsen Dyhr, skal til bilateralt møde med statsminister Mette Frederiksen (S) om en samlet, langsigtet plan for genåbning af samfundet.
  • Kl. 13 er der møde i folketingssalen, hvor ministrene svarer på oversendte spørgsmål i ministrenes spørgetid.