Forsker om 867.000 indvandrere i 2060: »Vi kommer formentlig til at opgive billedet af, at danskere som udgangspunkt er lyse i huden«

I takt med, at flere og flere danskere ikke er født i Danmark, vil vores opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk, ændre sig med tiden, siger forsker i dansk nationalfølelse. Tidligere på ugen viste en fremskrivning fra Danmarks Statistik, at der vil være ca. 867.258 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2060.

Storebæltsbroen er et af de elementer, der fremadrettet kan være med til at skabe en fælles nationalidentitet i Danmark, mener Christian Albrekt Larsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Vores opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk, og hvornår noget er særligt dansk, vil ændre sig fundamentalt over tid i takt med, at antallet af ikke-vestlige indvandrere kommer til at stige voldsomt de kommende år.

Det vurderer forsker i danskernes nationalfølelse Christian Albrekt Larsen på baggrund af en ny fremskrivning fra Danmarks Statistik, der viser, at der i 2060 være 867.258 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. I 2018 er tallet 493.468 indvandrere og 149.663 efterkommere.

»Vi møder hinanden mere, både i skole, på arbejdspladsen og gennem fælles symbolik, og derfor forandrer samfundet sig. Skole, massemedier og arbejdspladser skaber tilknytning til en nationalstat, og det vil fortsat medvirke til at skabe danskhed blandt indvandrere i fremtiden,« siger Christian Albrekt Larsen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og forsker i danskernes nationalfølelse.

Allerede i folkeskolen har danskerne set, at deres klassekammerater fra ikke-vestlige lande taler dansk, og at de er en del af fællesskabet - og dermed danske. I takt med, at der er flere indvandrere i Danmark, som samtidig er danske, vil der være flere, der interagerer om, hvad der rent faktisk kendetegner danskheden. Det vil skabe en ny fælles identitet over tid, forklarer Christian Albrekt Larsen, der også er forfatter til bogen »Den danske republik: Forandringer i danskernes nationale forestillinger«.

»Selvom der ofte er debat om parallelsamfund, er der meget, der tyder på, at vi i Danmark har masser af indvandrere, som føler sig som danske. Der er afvigelser, men den store majoritetsgruppe af indvandrere føler sig danske og assimilerer sig ganske betydeligt i Danmark. Mit bud er, at samfundet fremadrettet bliver mere assimileret,« siger han.

Han påpeger, at det i hans undersøgelser blandt indvandrere tyder på, at deres holdninger til, hvordan det danske samfund skal indrettes, er identisk med danskernes. Men nogle af de kulturelle markører kan ændre sig over tid. Man kan lege med tanken om, at vores nationalret i fremtiden vil ændre sig fra stegt flæsk, som mange muslimer ikke kan spise, til eksempelvis kebab, som mange flere kan spise.

Lyse i huden og stolte af Storebæltsbroen

Og så er der spørgsmålet om, hvordan vi opfatter det danske udseende.

»Normalt har vi nogle billeder af, at danskere er lyse i huden, men vi får en fremtid, hvor mennesker, der taler dansk, og på mange måder har samme værdier som majoritetsbefolkningen, ikke har lys hudfarve. Vi kommer formentlig til at opgive billedet af, at danskere som udgangspunkt er lyse i huden,« siger han.

I takt med at flere forskellige minoriteter samles som samme folk i det samme land, mener Christian Albrekt Larsen, at det er vigtigt, at der skabes nye elementer i kulturen, som fremadrettet kan samle befolkningen. Her er DR og Storebæltsbroen to bud på væsentlige spillere.

»Massemedierne kan danne nye fælles nationaliteter, symboler og tilhørsforhold. De kan skabe samlingspunkter ved at fokusere på fælles historie og ved at kigge fremadrettet. Storebæltsbroen er et eksempel på et nationalt symbol, som DR også ynder at filme ganske gevaldigt i deres drama-produktioner. Det medfører, at en moderne indbygger i Danmark, selvom han har indvandrerbaggrund, kan føle sig stolt, når vedkommende kører over den broen. Det er noget andet end at være stolt over Grundtvig eksempelvis, som har en anden og længere historik bag sig, der for indvandrere kan være svære at relatere til,« siger han.