Vi bliver endnu flere med udenlandske rødder: Danmark er »midt i en folkevandring«

I fremtiden vil endnu flere indbyggere i Danmark ifølge ny rapport have udenlandske rødder. Men såvel Venstre som Socialdemokraterne mener, at aktuelle stramninger allerede nu har begrænset antallet af udlændinge, der finder vej til Danmark.

I Københavns Kommune er andelen af indvandrere og efterkommere i 2018 25 procent. Billedet er fra Nørrebro. Ida Guldbæk Arentsen

Hvis Danmark ikke allerede var et multikulturelt land, så er det godt på vej til at blive det.

Således vil antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ifølge nye tal fra Danmarks Statistik stige kraftigt i de kommende årtier, efter at det allerede er femdoblet de seneste 30 år.