Foreningsformand undrer sig over nye oplysninger i teledatasag: »Jeg bliver ikke meget klogere«

At placeringen af en mobiltelefon måles upræcist i teledata, er ikke nyt. Men hvorfor lader mindre unøjagtigheder alligevel til at få betydning for brugen af masteoplysninger i retssager? Formanden for IT-Politisk Forening undrer sig.

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Først var der fejl i politiets konvertering af mastedata.

Så blev det opdaget, at de rådata, som politiet fik fra teleselskaberne, var »mangelfulde«. I hvert fald ifølge politiet, for teleskaberne og politiet har ifølge teleskabernes brancheforening ikke drøftet fejlene.

Og senest er der fundet nye fejl i politiets konverteringsdata for masternes placering og »konkrete fejl« i rådata.

Hvis du er forvirret, er du ikke den eneste.

Du kan få et overblik over sagens kronologi her.

Justitsministeriet har mandag orienteret Folketingets Retsudvalg om de nye fejl. Af orienteringen fremgår det både, at der er fundet konkrete fejl i rådata, og at man har »identificeret fejl i forbindelse med konverteringen af geografiske koordinater for telemasters placering«.

De fejlbehæftede masteplaceringer kan være brugt i straffesager til at »sandsynliggøre en telefons position«, står der i orienteringen. Anklagere i retssager må de næste to måneder ikke bruge historiske teleoplysninger, altså indtil 18. oktober 2019.

»Jeg vil sige, at jeg virkelig ikke bliver meget klogere af at læse de her udmeldinger fra Rigsadvokaten og fra Justitsministeriet. Efter i dag er jeg endnu mere forvirret,« siger Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening

»I den sammenhæng har jeg svært ved at se, at 200 meter skulle gøre en afgørende forskel.«


Det hjalp ikke på Jesper Lunds forvirring mandag eftermiddag, da DR kunne skrive, at en konverteringsfejl hos politiet betød, at »telemaster er blevet placeret op til omkring 200 meter forkert i forhold til deres fysiske placering«.

»Jeg troede egentlig, at vi talte om større fejl, for eksempel master, der var blevet byttet rundt, så data viste Helsingør, selv om masten fysisk befandt sig i Korsør,« siger Jesper Lund.

En mobiltelefon kan være helt op til 20 eller 30 kilometer fra den målte placering, har IT-eksperter forklaret. Det gælder særligt mobiltelefoner, der kører via det gamle GSM-system. Men også placeringen af smartphones, der kører på 4G-netværket, måles upræcist.

»Så det, man kan bruge placeringen til, er at fastslå med betydelig usikkerhed, i hvilket område en person – eller rettere personens mobiltelefon – befinder sig. I den sammenhæng har jeg svært ved at se, at 200 meter skulle gøre en afgørende forskel, hvis det er altså er det, der får rigsadvokaten til at gå fra at se det som et uvurderligt redskab til at suspendere brugen af det i to måneder,« siger Jesper Lund.

Fejlene kan dog nå at vokse i omfang. Som det fremgår af Justitsministeriets orientering til Folketingets Retsudvalg er »omfanget og betydningen af disse fejl« endnu ikke afdækket.

I IT-Politisk forening har man kæmpet imod logningsbekendtgørelsen i årevis, fordi der er tale om masseovervågning af hele befolkningen, hvilket er ulovligt ifølge en EU-dom fra 2016. Alligevel har danske politikere ikke afskaffet logningen.

»Isoleret set er jeg selvfølgelig glad for, at der kommer et midlertidigt stop i brugen af oplysningerne. Men stoppet skyldes jo fejl, og ikke fordi det strider mod grundlæggende rettigheder,« siger Jesper Lund.

På grund af de nye fejl er fristen for rigspolitichefens og rigsadvokatens redegørelse i sagen udskudt fra start september til slutningen af september.

Rigspolitiets presseafdeling kunne mandag aften ikke bekræfte DRs oplysning om de 200 meters unøjagtighed.