Eksperter advarer: Selv uden Rigspolitiets »systemfejl« er teleoplysninger usikre med op til 30 km

En skandale hos Rigspolitiet sætter gang i en debat om værdien af teleoplysninger som bevismateriale – ifølge teleeksperter beviser de ikke nødvendigvis ret meget. Jurister mener, at det giver stof til eftertanke i retssystemet.

Teleeksperter rokker ved værdien af de telemastoplysninger, der i årevis har hjulpet politiet til at knytte mistænkte til gerningssteder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Det er et bevis, der vejer tungt i retssager og har været med til at sende danskere i fængsel.

Men teleeksperter rokker ved værdien af de telemastoplysninger, der i årevis har hjulpet politiet til at knytte mistænkte til gerningssteder, og som retssystemet landet over har lagt til grund for domstolsafgørelser.

Blandt jurister lyder beskeden, at der er grund til eftertanke i retssystemet.

Problemet er nøjagtigheden.

Når du sender en SMS-besked eller foretager et telefonopkald, forbindes din mobiltelefon til en af de mange telemaster rundt om i landet. Herfra dirigeres opkaldet eller beskeden videre til modtageren.

Imens noterer teleselskabet i en log med tidsangivelse, hvilken mast din telefon forbandt sig til, da kommunikationen fandt sted.

Disse oplysninger er teleselskaberne pålagt at gemme i 12 måneder, fordi de er eftertragtede for politiet i efterforskning og som beviser i retssalene.

Teleselskaberne samler den slags data på forskellig vis, og for at lette sagsbehandlingen har Rigspolitiet brugt et IT-system til at ensrette data. Men på grund af en nyligt opdaget »systemfejl« er potentielt afgørende detaljer i muligvis tusindvis af sager forsvundet i Rigspolitiets behandling af teledata siden 2012.

Opgaven med at efterprøve, om der er sket uretmæssige domfældelser i retssystemet på den baggrund siden 2012, er enorm.

Mobiloplysninger er ikke som en GPS

Og nu advarer eksperter mod, at de såkaldte masteoplysninger selv uden Rigspolitiets »systemfejl« i årevis kan være blevet overvurderet af både politiet og retssystemet.

»Jeg har sagt det i årevis. Mobiloplysninger er ikke som en GPS, hvor man nøjagtigt kan se, hvor folk befinder sig,« siger civilingeniøren Thomas Haagendal, sagkyndig teleekspert i flere retssager og ansat i konsulenthuset Qant.

Han har tidligere blandt andet været med til at opbygge Telias mobilnet i Danmark, og han peger på, at det er nemt at overvurdere brugbarheden af masteoplysninger til at stedbestemme en person. Selv om et øget antal telemaster i Danmark har gjort nettet mere fintmasket, er der for mange mulige fejlkilder til at opfatte masteoplysninger som faktuelle beviser for en mistænkts færden, siger Thomas Haagendal.

»En mobiltelefon kan springe på en mast 20 kilometer væk. En mand, anklagemyndigheden hævder er i Kokkedal, fordi hans telefon var på en mast dér, kan være i Helsingør. Mange har kørt på Strandvejen og opdaget, at deres telefon pludselig springer på en mast i Sverige,« siger han.

Ifølge fagkonsulenten er det ikke så enkelt, at en mobiltelefon automatisk forbinder sig til den nærmeste telemast.

»Man skal se på alle mulige forhold – hvordan er vinden, vejret, hvad med transmission over vand, hvordan holder du din telefon, er der for mange på en base (telemast, red.), så din telefon springer på en anden? Validt er det ikke. Det er betænkeligt unøjagtigt at bruge mastedata som bevisførelse i straffesager,« siger Thomas Haagendal.

Han er ikke overrasket over, at Rigspolitiet nu har fundet en »systemfejl«, der yderligere belaster masteoplysningernes troværdighed som beviser i retten.

»Generelt er jeg meget betænkelig ved at anvende disse unøjagtige data til at sætte folk i fængsel. IT-religionen har igen vist sine svagheder,« siger Thomas Haagendal.

Han bakkes op af en anden af landets førende eksperter på området. Torben Rune, teleanalytiker hos Netplan, har ligeledes været kaldt ind som teleekspert i danske retssager.

»En mobil springer rundt på forskellige master, afhængig af vind og vejr, og jeg har set eksempler på, at en mobil kan springe på en mast 30 kilometer væk, og så kan data ikke bruges til at hævde, at en person var præcist ét sted, når han i virkeligheden kunne være 20-30 kilometer derfra,« siger Torben Rune.

Huller i forsvareres tekniske viden

I 2016 beskrev dagbladet Information første gang telemastoplysningernes unøjagtighed. I den forbindelse foretog avisen en undersøgelse blandt forsvarsadvokater, som viste store huller i forsvarernes tekniske viden om telemastoplysningerne.

Birgitte Arent Eiriksson er vicedirektør i tænketanken Justitia og har tidligere arbejdet for både Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Hendes erfaring er, at teleoplysninger bliver brugt hyppigt som efterforskningsredskab, og at der måske er lige lovlig stor tillid til dem som bevis.

»Jeg tror, at teleoplysningerne fremover vil blive diskuteret i stort set alle sager, hvor de oplysninger indgår. Forsvarerne vil gøre dem til et problem – og med rette.«

Hendes generelle betragtning om teleoplysningerne er, at »de data kan få karakter af at være et nærmest objektivt bevis, hvis de for eksempel understøtter vidnebeviser«.

»Man kan som udgangspunkt ikke blive dømt, hvis det er ord mod ord. Men det kan man, hvis der er tekniske beviser ved siden af et vidnebevis, der for eksempel siger, at det er helt overvejende sandsynligt, at personen befandt sig på et bestemt sted på et bestemt tidpunkt, fordi masteoplysningerne peger på det,« siger Birgitte Arent Eiriksson:

»Og hvis anklageren fremlægger beviser nok, så bliver det på et tidspunkt op til den tiltalte at modbevise anklagerens beviser. Og det er svært, når det drejer sig om databaserede beviser, som der generelt er høj tillid til.«

Vicedirektøren i Justitia mener, at teleoplysninger som bevistype står svagere tilbage, ikke mindst i lyset af sagen om Rigspolitiets »systemfejl«:

»Når det nu er kommet frem, at domstolene ikke har fået det fulde billede, fordi transformationen af data betyder, at noget er gået tabt, tror jeg, at mange jurister sidder med en uro. Jeg tror ikke, at det er et stort antal sager, men der kan sagtens være nogle, hvor teleoplysningerne har haft afgørende betydning.«

Maner til besindighed

Professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard maner imidlertid til besindighed.

»Netop fordi problemet med mastespring er kendt, er det muligt at foretage en fornuftig bedømmelse af teleoplysningernes bevisværdi,« siger han og tilføjer, at alle tekniske beviser kan være fejlbehæftede.

»Men det ville da være tosset at afstå fra at udnytte de eksisterende teknologiske muligheder til at belyse sagerne bedst muligt. Det er selvfølgelig forsvarernes opgave at påpege enhver tvivl, som kan være til gunst for klienterne,« siger Jørn Vestergaard.

Formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg stemmer i. Landets dommere er udmærket klar over teleoplysningernes unøjagtighed, siger han:

»Det ved vi godt. Og vi har ofte teknikere inde og forklare, hvordan oplysninger skal forstås. Der er heller ikke nogen, som bliver dømt alene på baggrund af teleoplysninger.«

Alligevel mener han, at »vi kommer nok til at have en større debat om teleoplysninger på baggrund af de oplysninger, der er kommet frem de seneste dage.«

»Men det betyder ikke, at de (teleoplysninger, red.) ryger ud af brug,« siger Mikael Sjöberg.

Ikke desto mindre er masteoplysningernes potentielle unøjagtighed tilsyneladende ikke kendt hos alle landets forsvarsadvokater.

Advokat Thorkild Høyer fortæller, at han nok er bekendt med, at de kan springe nogle få kilometer.

»Men jeg har aldrig hørt politiets teknikere eller indkaldte fra teleselskaberne sige, at teleoplysningerne kan springe så meget, som de to analytikere nu forklarer,« siger han:

»Det giver anledning til at få belyst det yderligere.«