Forældre går nu til Rigsadvokaten i sag om idrætslærers seksuelle overgreb på deres datter: »Hun må ikke miste troen på, at hun lever i et samfund, der passer på hende«

Charlotte og Thomas er forældre til den 13-årige pige, der gentagne gange er blevet udsat for blufærdighedskrænkelse og seksuelle overgreb af sin daværende idrætslærer. Anklagemyndigheden har afvist muligheden for, at sagen kan gå om, så nu tager forældrene sagen i egen hånd med bistand fra foreningen Hjælp Voldsofre.

Charlotte og Thomas – forældre til den 13-årige, der blev udsat for blufærdighedskrænkelser og seksuelle overgreb fra sin idrætslærer – kæmper for sin datters retssikkerhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

I 2018 forgreb en 30-årig idrætslærer sig gennem fem måneder på sin 13-årige elev: oralt, vaginalt og analt. I december 2019 dømte Retten i Næstved ham for voldtægt og idømte ham seks års fængsel, men da der faldt dom i Østre Landsret 9. juli var straffen markant mildere.

Landsretten frifandt den forhenværende idrætslærer og nu 32-årige Bjørn Christiansen for voldtægt og idømte ham to års fængsel for samleje med en mindreårig, mens han også blev kendt skyldig i at have haft andet seksuelt forhold end samleje med en mindreårig. Han blev også dømt for en række andre forhold, der blandt andet talte blufærdighedskrænkelse af syv andre piger.

For to uger siden så det ud til, at der nu var sat punktum i sagen, for Anklagemyndigheden vurderede, at der ikke var grundlag for at forsøge en få en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til en ekstraordinær anke af afgørelsen til Højesteret, men pigens forældre, Charlotte og Thomas, har endnu ikke givet op.

»Der er så mange fejl i den dom, og den er så grotesk, at vi ikke kan sidde det overhørigt. Vi har derfor bedt om hjælp,« siger Thomas.

Thomas og Charlotte skal nu sammen med advokat Helle Hald udarbejde en fyldestgørende ansøgning med henblik på, at sagen kan blive behandlet ved Den Særlige Klageret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

De har derfor allieret sig med foreningen Hjælp Voldsofre og får nu juridisk bistand af advokat Helle Hald fra Sirius Advokater.

Helle Hald, der er talsperson for Hjælp Voldsofre, siger, at foreningen ønsker at støtte op, og derfor er de nu gået ind i sagen. Hun forklarer, at det er hendes og foreningens opfattelse, at landsrettens bevisvurderinger i sagen er forkerte.

Helle Hald vil sammen med forældrene nu udarbejde en fyldestgørende ansøgning til Rigsadvokaten med henblik på, at sagen kan blive forelagt Den Særlige Klageret og blive behandlet der.

»Det er mig ubegribeligt, hvordan der stadig kan være borgere i Danmark, som dommere og nævninge jo repræsenterer, der i ramme alvor mener, at en 13-årig pige skulle have indvilliget i det, som medierne har beskrevet, der er sket. Jeg kan ikke forstå, at der er nogen, der oprigtigt mener det,« siger Helle Hald.

Brutalt afbrudt barndom

Både Thomas og Charlotte er rystede og dybt chokerede over dommen, for ord som »sex«, »samleje« og »frivillighed« kan ifølge dem aldrig forbindes med børn uanset barnets alder.

Charlotte har tidligere udtalt, at hun finder det »ubeskriveligt frastødende, krænkende og beskæmmende«, at Østre Landsret har kategoriseret de seksuelle overgreb, gerningsmanden har udsat deres datter for, som frivillige handlinger.

De er stået frem i Berlingske og andre medier vel vidende, at deres ansigter og navne vil bringe datteren i søgelyset, men de ser ingen anden udvej. De føler, at de som forældre er nødt til at kæmpe for deres datters retssikkerhed, og de kommer aldrig til at acceptere, at deres datter er blevet beskyldt for, at det som er sket, skulle være sket frivilligt.

»Vi er nødt til at gøre noget rent menneskeligt og juridisk, hvis vi skal kunne finde en retning i livet efter det her. Vores datter er blevet traumatiseret, og hendes barndom er blevet afbrudt på den mest brutale vis. Vi er nødt til at gøre noget. Hun må ikke miste troen på, at hun lever i samfund, hvor der bliver passet på hende,« siger Charlotte.

En skole i Dianalund dannede tilbage i 2018 ramme om en idrætslærers overgreb på en dengang 13-årig pige. Overgrebene fandt sted i løbet af fem måneder, hvor idrætslæren i samme periode også blufærdighedskrænkede syv andre piger fra skolen. Det fremgår af vidneudsagn fra byretssagen, der blev ført i Retten i Næstved i slutningen af 2019, at både lærere, elever og forældre forsøgte at slå alarm over idrætslærerens adfærd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Flertal vil ændre lovgivningen

Sagen – og ikke mindst dommen – har vakt forargelse landet over, og en psykolog har i Berlingske sået tvivl om, hvorvidt dommere og nævninge i Østre Landsret forstod grundlæggende elementer i sagen, siden de dømte, som de gjorde.

Psykolog Helene Almind Jansen, der var indkaldt som ekspertvidne, da sagen blev ført i byretten, har arbejdet med seksuelle krænkelser af børn, unge og voksne gennem snart to årtier. Hun mener, at dommen tyder på, at landsretten ikke har forstået den proces, der går i gang, når man afhører børn, der har været udsat for overgreb.

Hun tror heller ikke, at domstolen har tillagt grooming, hvor en voksen over tid opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb, tilstrækkelig vægt og taget højde for, hvad begrebet dækker over, og hvordan det fungerer.

Havde de det, så havde dommen måske lydt anderledes, vurderer hun.

Overgrebene på den dengang 13-årige pige fandt sted i området nær ved skolen i Dianalund, hvor hun var elev, og han idrætslærer. Det fremgår af anklageskriftet, at overgrebene fandt sted i et skur tæt på skolens fodboldbane, i et redskabsrum ved idrætshallen, i en lille gymnastiksal, i et klasselokale og i en skov. Det fremgår også, at overgrebene fandt sted i forbindelse med undervisning og uden for skoletid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

På Christiansborg har sagen også vakt forargelse, og tirsdag kunne Berlingske beskrive, hvordan et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Venstre, Radikale Venstre og Enhedslisten vil undersøge, om lovgivningen på nuværende tidspunkt beskytter børn og unge godt nok.

Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører hos SF, er dommen udtryk for, at loven ikke leverer den beskyttelse, der er brug for.

»Man kan ikke give et barn på 13 år ansvaret for at skulle sige fra over for en voksen, og jeg mener ikke, at en 13-årig kan give et lovligt samtykke til en voksen. I sådanne tilfælde skal der altid være tale om voldtægt. Jeg ser ingen anden udvej, end at loven skal kigges efter i sømmene, så der kan dømmes anderledes fremadrettet,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.