Flertal vil ændre loven: Børn, der udsættes for seksuelle overgreb, skal beskyttes bedre

Et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Venstre, Enhedslisten og Radikale Venstre vil undersøge, om lovgivningen i sin nuværende form beskytter børn godt nok. Meldingen kommer efter »hjerteskærende« sag fra Dianalund, hvor en 13-årig gennem fem måneder blev udsat for seksuelle overgreb af sin idrætslærer.

En skole i Dianalund dannede tilbage i 2018 ramme om en idrætslærers overgreb på en dengang 13-årig pige. Overgrebene fandt sted i løbet af fem måneder, hvor idrætslæren i samme periode også blufærdighedskrænkede syv andre piger fra skolen. Det fremgår af vidneudsagn fra byretssagen, der blev ført i Retten i Næstved i slutningen af 2019, at både lærere, elever og forældre forsøgte at slå alarm over idrætslærerens adfærd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Sagen fra Dianalund, hvor en dengang 30-årig idrætslærer gennem fem måneder i 2018 forgreb sig på sin 13-årige elev, oralt, vaginalt og analt, har rystet og forarget Karina Lorentzen Dehnhardt, der er retsordfører for SF. Forargelsen skyldes ikke kun overgrebenes karakter, men også den dom, Østre Landsret fældede 9. juli.

Her blev den forhenværende idrætslærer, Bjørn Christiansen, dømt for at have haft samleje og andet seksuelt forhold end samleje med en mindreårig, ligesom han blev dømt for en række andre forhold, der blandt andet omfattede blufærdighedskrænkelse af syv andre piger. Han blev idømt to års fængsel, og som følge af den 1,5 år lange varetægtsfængsling forlod han Østre Landsret som en fri mand, da dommen faldt.

Nu mener Karina Lorentzen Dehnhardt, at dommen er udtryk for, at loven ikke leverer den beskyttelse, der er brug for.

»Man kan ikke give et barn på 13 år ansvaret for at skulle sige fra over for en voksen, og jeg mener ikke, at en 13-årig kan give et lovligt samtykke til en voksen. I sådanne tilfælde skal der altid være tale om voldtægt. Jeg ser ingen anden udvej, end at loven skal kigges efter i sømmene, så der kan dømmes anderledes fremadrettet,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun finder flere aspekter i sagen kritisable, og hun har derfor nu bedt justitsminister Nick Hækkerup (S) om at besvare en række spørgsmål om domstolens håndtering af sagen.

Overgrebene på den dengang 13-årige pige fandt sted i området nær ved skolen i Dianalund, hvor hun var elev, og han idrætslærer. Det fremgår af anklageskriftet, at overgrebene fandt sted i et skur tæt på skolens fodboldbane, i et redskabsrum ved idrætshallen, i en lille gymnastiksal, i et klasselokale og i en skov. Det fremgår også, at overgrebene fandt sted i forbindelse med undervisning og uden for skoletid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Hun er langtfra den eneste, der mener, at loven skal tjekkes efter, for et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre og Enhedslisten forholder sig positivt over for at se på en lovændring.

Hos Socialdemokratiet siger retsordfører Jeppe Bruus, at det set i lyset af de seneste ugers fremstilling af den »hjerteskærende sag« fra Dianalund er »rimeligt at stille spørgsmålstegn ved, om loven er god nok i sin nuværende form«.

Jeppe Bruus ved endnu ikke, hvordan en ændring kunne se ud, men han er parat til at undersøge, »om børnene er beskyttet godt nok«.

Seks års fængsel for voldtægt

Tilbage i december blev den forhenværende idrætslærer idømt seks års fængsel ved Retten i Næstved, da han blev kendt skyldig i at have voldtaget den 13-årige pige samt i en række andre forhold, der som tidligere beskrevet blandt andet også omfattede blufærdighedskrænkelser af syv andre piger, som ligeledes var elever på den skole, hvor han underviste.

Da sagen blev ført i landsretten denne sommer, blev idrætslæreren idømt en markant mildere straf, der skyldtes frifindelsen for de tre voldtægter.

Det fremgår af dommen, at der ved de ni forhold, som vedrører overgrebene på den 13-årige pige, var stor uenighed blandt dommere og nævninge.

Retsplejeloven kræver, at der ved afstemning om skyldsspørgsmål i ankesager skal være mindst to juridiske dommere og seks nævninge, som dømmer til tiltaltes »ugunst«, før end man kan blive kendt skyldig i den pågældende forbrydelse. I et af anklageskriftets forhold, der omhandlede voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, mente et flertal, at idrætslæreren skulle kendes skyldig, men der manglede ét nik fra en nævning, førend retsplejelovens krav var opfyldt.

Det fremgår af dommen, at nogle i nævningetinget, der bestod af tre juridiske dommere og ni nævninge, ikke mente, at pigens forklaring om, at de seksuelle aktiviteter var sket under tvang, fremstod »tilstrækkelig detaljeret og troværdig«, og at relationen mellem idrætslæreren og pigen i SMS-korrespondancer mellem pigen og hendes veninder ikke bar præg af, at relationen havde haft den tvangsmæssige karakter, hun hævdede under afhøringerne.

Dermed kunne der ikke være tale om voldtægt, lød det fra landsretten.

Pigens forældre, Charlotte og Thomas, har efterfølgende sagt, at der er faktuelle fejl i dommen, og at de mener, at afgørelsen er »så foruroligende og krænkende, som den overhovedet kan være«.

Dommen har efterfølgende også vakt forargelse landet over, og nu ønsker et flertal at undersøge, om loven skal ændres, så børn, der udsættes for seksuelle overgreb, i fremtiden vil være bedre beskyttet af loven.

Der skal tages et beskyttelseshensyn

Hos Venstre ønsker man at indrette loven, så den stiller ekstra krav, hvis der er tale om det, partiet kalder for »en særlig omstændighed«. Det kan være, hvis der er stor aldersforskel, eller hvis de involverede indgår i et asymmetrisk forhold som eksempelvis lærer og elev.

Det fremgår af retsbogen fra Retten i Næstved, at idrætslæreren forklarede sine handlinger med dårlig dømmekraft som følge af den posttraumatiske stresslidelse, PTSD, han pådrog sig, mens han var udsendt til Afghanistan i 2008. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

»Vi synes, det er relevant at se på, om bevisbyrden skal skifte hænder, så det i højere grad bliver op til den tiltalte at bevise, at de seksuelle handlinger var samtykkebaserede, end at anklagemyndigheden skal bevise, at der var tale om voldtægt,« siger Britt Bager, der er medlem af Folketingets retsudvalg.

Hun understreger i den forbindelse, at det er vigtigt for Venstre, at loven indrettes sådan, at der stadig tages et særligt hensyn til unge kærestepar.

»Der er jo tilfælde hvor piger på 14 er kærester med drenge på 15. Vi vil få mange grimme sager, hvis vi ikke tog hensyn til sådan en situation, hvor de har et ligeværdigt forhold. Derfor synes jeg, man skal være varsom med det,« siger Britt Bager, der er medlem af retsudvalget.

Den pointe er Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF også enig i, selv om hun ønsker, at loven bliver ændret. Der skal ifølge hende findes »en balance, så der stadig tages et beskyttelseshensyn til de unge«.

Begreber skal under lup

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund siger, at regeringens støtteparti også er meget positivt stemt over for at ændre loven, for ifølge hende »er det tydeligt at se, at der er nogle mangler i beskyttelsen af vores børn«.

Hun har derfor foreslået, at Straffelovrådet ser på, hvad man kan gøre, når rådet mødes næste gang, mens Enhedslisten også selv har nogle bud på, hvordan en ændring kunne se ud.

Eksempelvis kunne det være, at aldersgrænsen for, hvornår man altid vil definere det som voldtægt, skal hæves fra under 12 år til at gælde alle mindreårige, mens Rosa Lund også mener, at man bør se på de formuleringer, der anvendes.

»Man kan jo ikke tale om, at det er samleje med et barn, og jeg synes, det er langt ude, at man kalder det det. Samleje er mellem to ligeværdige mennesker, og det er klart, at der er et andet magtforhold, når der er tale om et barn og en voksen,« siger Rosa Lund.

Det groveste overgreb fandt sted 25. oktober 2018 i en skov i Dianalund. Her mødtes idrætslæreren med den dengang 13-årige pige ved Den Røde Lade, som er kendt af alle, der bor i Dianalund. Herefter gik de ind i skoven, hvor han fikserede hende med håndjern, halsbånd og halsrem, inden han forgreb sig på hende analt. Samme dag havde idrætslæreren medvirket i programmet »P1 Debat«, hvor han debatterede folkeskolens miljø. Han mente, at lærere udsættes for vold af elever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Radikale Venstres retsordfører Kristian Heegaard pointerer, at det som udgangspunkt er vanskeligt at lovgive ud fra et enkelt tilfælde, men siger alligevel, at Radikale Venstre meget gerne vil undersøge, om børn er tilstrækkeligt beskyttet af den nuværende lovgivning.

Han stiller sig undrende over for, at dommen i det konkrete tilfælde fra Dianalund endte med at være for samleje med mindreårig frem for voldtægt, da der var tale om det, han kalder en »abnorm situation«

»Der er karakteren af samlejet, den betydelige aldersforskel, samt at han er i en særlig stilling, hvor han har et ekstra ansvar. Kombinationen af de her tre ting gør sagen særligt grel, og jeg kan ikke forstå, at der ikke var tale om voldtægt. Som 13-årig kan man ikke tage stilling den slags ting, og det skal man ikke, for det skal overhovedet ikke ske,« siger Kristian Heegaard.