Idrætslærer forgreb sig i fem måneder på 13-årig trods henvendelser fra lærere, elever og forældre om grænseoverskridende adfærd

En forhenværende idrætslærer udsatte en 13-årig pige for seksuelle overgreb gennem fem måneder og blufærdighedskrænkede syv andre elever. Sagen vækker forargelse i Dianalund på Midtsjælland, hvor overgrebene fandt sted, og byens borgere har svært ved at forstå, hvordan det kunne ske.

Ud over overgrebene på den 13-årige pige blev idrætslæreren også dømt for at have blufærdighedskrænket syv andre piger på skolen. Det fremgår af et vidneudsagn, at han skulle have nusset en af pigernes lår, mens han også skulle have spurgt hende, om »hun ville tages af en mand« eller noget lignende det. Oscar Scott Carl

Store brændenælder vugger let i vinden. De er vokset gennem hullerne i det høje trådhegn, der indkapsler fodboldbanen ved siden af den lokale folkeskole.

Det er let at forestille sig røde barnekinder spæne rundt her, og man kan næsten høre lyden af fløjten, når det er tid til bad.