Førende børneforsker: Børn kan komme til at mangle en vigtig egenskab, hvis de begynder for tidligt i børnehave

Mere end en tredjedel af landets kommuner tillader, at børn begynder i børnehave, inden de fylder tre år, viser en opgørelse fra Jyllands-Posten. Men børneforsker Per Schultz Jørgensen mener, at det kan få store konsekvenser for børn senere i livet. »Vi kan få grupper af børn og unge mennesker, som bliver usikre på de valg, som de skal træffe, som forsøger at undgå at træffe valg, og som risikerer at gå ned med flaget,« siger han.

»Det er dokumenteret fra omfattende, velbeskrevet forskning, at den børnestress, der udvikles i de tidlige år, kan sætte sig og ramme langt ind i ungdomsårene. Så børnestress er ikke noget, der går over. Vi bliver nødt til at erkende, at det her rammer noget dybt i børn,« siger Per Schultz Jørgensen, der er professor og tidligere formand for Børnerådet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Børn bør ikke begynde i børnehave, før de fylder tre år.

Det mener den førende børneforsker Per Schultz Jørgensen, der er professor og tidligere formand for Børnerådet.

Han kommer med opråbet, efter at Jyllands-Posten tirsdag skrev, at 41 af landets 98 kommuner i 2018 havde retningslinjer, som tillod, at børn kunne begynde i børnehave, før de fyldte tre år.

Men det kan få store konsekvenser for børn senere i livet, hvis de rykker for tidligt videre fra vuggestuen, fortæller Per Schultz Jørgensen.

»Når børn kommer fra vuggestue til børnehave, får de en tyndere voksenkontakt. De robuste børn kan uden tvivl godt klare at være overladt noget mere til sig selv, og de kan klare det sociale liv i en lidt større gruppe. Men der er helt tydeligt også børn – og dem er der mange af i dag – som er sensitive og har sværere ved at begå sig i en større kreds. Hvis børn bliver udsat for det her, er der stor risiko for mistrivsel og børnestress,« siger han til Berlingske.

Per Schultz Jørgensen fortæller, at børnestress kan påvirke evnen til at kunne agere selvstændigt, være robust, tage initiativ og træffe beslutninger.

»Børnene kan senere i livet blive dårlige til at føle sig selvsikre. Selvtillid, selvværd, selvopfattelse – som måske er barndommens allervigtigste opgave at skabe grundlag for – kan de komme til at mangle. Det betyder, at vi kan få grupper af børn og unge mennesker, som bliver usikre på de valg, som de skal træffe, som forsøger at undgå at træffe valg, og som risikerer at gå ned med flaget,« siger Per Schultz Jørgensen.

Per Schultz Jørgensen, professor og tidligere formand for Børnerådet

»Børnene kan senere i livet blive dårlige til at føle sig selvsikre.«


Han fortæller, at børnene nok skal lære bogstaver og ord til tiden, man at det er »de mere bløde egenskaber, som de kan komme til at mangle.«

»Det er dokumenteret fra omfattende, velbeskrevet forskning, at den børnestress, der udvikles i de tidlige år, kan sætte sig og ramme langt ind i ungdomsårene. Så børnestress er ikke noget, der går over. Vi bliver nødt til at erkende, at det her rammer noget dybt i børn,« siger han.

»Afhængige af gode, nære relationer«

Per Schultz Jørgensen er ikke den eneste ekspert, der er bekymret:

»Det er en alder, hvor børnene er afhængige af gode, nære relationer, som kan give dem den fornødne tryghed og mod på livet i et dagtilbud. Det bliver, alt andet lige, sværere i en børnehave, hvor der er flere børn på stuen, færre voksne og andre forventninger til, hvad barnet skal kunne selv,« siger Lone Svinth, der er lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og forsker i børns samspil og læring i dagtilbud, til Jyllands-Posten.

Hvis børn kommer i børnehave, inden de er fyldt tre år, udsætter man dem for en sårbarhed, som man netop er optaget af at undgå med loven om minimumsnormeringer, mener Per Schultz Jørgensen.

»Man har besluttet at indføre minimumsnormeringer. Men så skal man jo ikke underløbe kvaliteten ved at flytte om på børn, så man kommer uden om det sikkerhedsnet, der ligger i kravet om minimumsnormering. Minimumsnormeringer skal jo netop være der for at sikre, at børn har den tilstrækkelige voksenkontakt,« siger han.

Per Schultz Jørgensen har tidligere talt for minimumsnormeringer i institutioner:

»Når vi har børn helt ned til timånedersalderen i institution, bliver vi nødt til at være meget opmærksomme på omsorg og nærhed, for sænker vi kvaliteten for meget, kan det få konsekvenser langt op i livet. Børnene mister den indre tro på, at de er noget værd, fordi de ikke møder et varmt og stabilt menneske, og derfor synes jeg, at der bør være minimumsnormeringer,« sagde han til Berlingske.