Finansloven er i hus efter flere ugers intens nervekrig: Minimumsnormeringer må vente fem år

Flere penge til psykiatrien, en fond til grønne investeringer og minimumsnormeringer i 2025 er blandt initiativerne i finansminister Nicolai Wammens første finanslov.

Morten Østergaard, Pia Olsen Dyhr, finansminister Nicolai Wammen og Pernille Skipper. De røde partier præsenterer finanslovsforlig i Finansministeriet i København, mandag den 2. december 2019. (Foto: Philip Davali/Scanpix 2019) Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Efter intense forhandlinger er finansloven for næste år i hus.

Regeringen har med sine støttepartier mandag aften indgået en aftale om en finanslov for 2020.

»Vi sætter velfærd først,« siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Finansloven prioriterer især penge til velfærd, klimaindsatsen og grøn omstilling, lyder det fra finansministeren.

SF havde som det eneste parti fremsat et ultimativt krav: Der skulle findes en model for minimumsnormeringer på kommuneniveau, hvis partiet skulle støtte en finanslov.

Ifølge aftalen vil regeringen og støttepartierne afsætte 500 mio. kr. til formålet næste år. Men det vil tage år at gennemføre den omstilling, der skal give minimumsnormeringer, der efter planen først vil være fuldt indfaset i 2025.

Uenighed om minimumsnormeringer

I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.

Den færdige model for minimumsnormeringerne skal forhandles på plads, og målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

På trods af ventetiden var det en glad SF-formand Pia Olsen Dyhr, der kom ud af glasdøren i Finansministeriet.

»Jeg er glad. I dag skriver vi danmarkshistorie, fordi vi sikrer børnene minimumsnormeringer,« lyder det fra SF-formanden, der kaldte minimumsnormeringerne en hjertesag for SF.

Ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, vil den økonomiske ramme, der er afsat, imidlertid ikke være tilstrækkelig til at indføre deciderede minimumsnormeringer. Hun kalder det dog alligevel en god aftale for børnefamilierne.

Også BUPLs Elisa Rimpler er tilfreds.

»Det er utroligt vigtigt. Det er jeg rigtig glad for. Det kan blive det værn, vi har kæmpet for, for vi kommer til at mangle pædagoger,« siger hun.

Emnet om minimumsnormeringer var et af de helt store i valgkampen, hvor mange tusinder gik på gaden i over 50 byer for at kæmpe for bedre forhold i danske daginstitutioner.

De Radikale ville også have flere voksne i institutionerne, men havde derudover et krav om, at finansloven skulle sætte et klart grønt aftryk og nedbringe den danske udledning af klimagasser.

Store forskelle

Den største knast i forhandlingerne har været finansieringen af initiativerne, hvor især de Radikale og Enhedslisten har stået stejlt over for hinanden.

Også udlændingepolitikken blev en del af forhandlingerne, da Østergaard bragte ønsket om »sund fornuft« i udlændingepolitikken til forhandlingsbordet. Blandt andet så han gerne, at regeringen åbner for at tage kvoteflygtninge årligt.

I løbet af weekenden blev det tydeligt, at parterne fortsat var langt fra hinanden, og de planlagte forhandlinger lørdag blev i sidste øjeblik aflyst.

Søndag blev forhandlingerne igen genoptaget, men efter 330 minutters forhandlinger forlod parterne Finansministeriet – uden en aftale.

Partilederne fra Enhedslisten, SF og Alternativet opfordrede de Radikale til at droppe muligheden for at forhale forhandlingerne og i stedet lukke aftalen, som Pia Olsen Dyhr (SF) har kaldt »forfærdelig ambitiøs« på både »børneområdet, folkeskolen og uddannelserne og den grønne omstilling«

De Radikales politiske leder Morten Østergaard gjorde det omvendt klart, at »min erfaring er, at man kun får det, man kæmper for, og vi er ikke færdige med at kæmpe for de ting«.

Efter søndagens forhandlinger var Morten Østergaard dog mere optimistisk. Nu var det derimod Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper, der øjnende mørke skyer.

»De diskussioner, vi har haft omkring finansieringen, trækker måske i den forkerte retning og får det samlede billede af, hvor pengene kommer fra, til at se mindre socialt ud, end det har gjort tidligere,« sagde Pernille Skipper.

Men i sidste ende lykkedes det hele altså alligevel, og der er nu en aftale om næste års budget.

Opdateres...