8. september kl. 13: Artiklen er opdateret med nye tal fra 7. september.
Antallet af bekræftede nye covid-19-tilfælde er steget i Københavns Kommune, som Berlingske har beskrevet både torsdag, fredag og mandag.
Niveauet i kommunen er nået over myndighedernes kritiske grænse på 20 nye bekræftede tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. uge.
Det har givet anledning til bekymring hos regeringen, myndigheder og eksperter, mens kommunen har besluttet at lancere kampagner i et forsøg på at få tallet ned.
Både fredag og mandag holdt regeringen pressemøde netop med henvisning til situationen i blandt andet København og Odense.
»Lokale nedlukninger er en af de muligheder, der ligger allerøverst i vores værktøjsskuffe,« varslede sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) fredag.
Mandag blev det meldt ud, at man i 18 kommuner, herunder københavnsområdet og i Odense Kommune, indfører restriktioner, der skal gælde i foreløbigt 14 dage.
Forsamlingsforbuddet sænkes fra 100 til 50 personer i de 18 kommuner
Værtshuse skal lukke ved midnat og ikke klokken to som hidtil.
Anbefaling om at aflyse alle sociale arrangementer ifm. grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Opfordring til hjemmearbejde i videst mulig omfang på offentlige og private arbejdspladser
Men er der nu grund til al den bekymring? Kan stigningen ikke blot skyldes, at der testes flere, og at man derfor finder flere smittetilfælde?
Det er vigtigt at understrege, at vi ikke med sikkerhed ved, om der rent faktisk er flere smittede københavnere. Vi har endnu ingen offentligt tilgængelige repræsentative undersøgelser med høj svarprocent, hvilket ellers kunne gøre det muligt at følge smitteudviklingen tæt over tid. Den såkaldte incidens siger kun noget om de kendte smittetilfælde, og der findes som bekendt et mørketal, som vi ikke kender den aktuelle størrelse af.
Vi forsøger derfor her at sætte antallet af nye bekræftede tilfælde i forhold til, hvor mange test der gennemføres af københavnerne.
Incidens
Men lad os først kaste et hurtigt blik på, hvad der har givet anledning til bekymringen, altså antallet af nye bekræftede tilfælde i København.
Tallene nedenfor adskiller sig en smule fra de tal, der løbende meldes ud af Statens Serum Institut (SSI). Det skyldes, at data ændrer sig løbende i takt med, at der kommer flere prøvesvar. En anden forskel er, at vi her har regnet med syvdagesperioder uden at inkludere den seneste dag, 7. september, hvor der kun foreligger meget få prøvesvar.
Antallet af nye tilfælde i København vokser med al tydelighed, som det ses af grafen. Eller rettere: Antallet af nye bekræftede tilfælde vokser. Det første ved vi ikke. Men vi kan fastslå, at der i Danmark generelt konstateres flere smittede, og at tallet for København er højere end på landsplan.
Bemærk, at tallene for de seneste dage kan ændre sig i takt med, at der kommer flere prøvesvar.
Testede personer
Og nu til de testede.
Med al tydelighed vokser antallet af testede personer i København. Dermed giver det os grund til at tro, at en forklaring på en del af stigningen kan være, at man tester flere, og derfor finder flere smittede i København.
Knækket på kurven skyldes igen ikke nødvendigvis færre test, men at ikke alle prøvesvar foreligger.
Positivprocent
Og nu kommer vi så endelig til sagens kerne. I mangel af store repræsentive undersøgelser kan vi forsøge at belyse situationen ved at kigge på positivprocenten. Nogle mener, at det er misvisende at se på positivprocenten over tid. Andre mener, at det er misvisende at lade være. Det er en problematisk størrelse. Hvis positivprocenten ændrer sig, skyldes det så en ændret teststrategi, eller at smitten er blevet mere udbredt? Eller at flere borgere, der tidligere ikke orkede, nu pludselig tænker, at de hellere må lade sig teste, fordi de har symptomer. Det ved vi ikke.
Med de forbehold i baghovedet, så lad os kigge på tallene.
Først og fremmest kan vi se, at positivprocenten er ret lav, nemlig under én procent. Hver gang der testes hundrede personer, er der altså ikke engang én person, der testes positiv. Procenten ville være lidt højere end nedenfor, hvis vi ikke inkluderede tidligere testede, men kun så på nytestede.
Hvis vi kigger på perioden 27. august til 6. september og sammenligner med ugerne forinden, kan vi se, at positivprocenten i København er steget markant. Det samme gælder på landsplan, men der er på det seneste en større andel af de testede københavnere, der konstateres smittet med coronavirus.
Selv når vi tager højde for antallet af test, har der den seneste uge altså været en udvikling, som er markant. Fra bunden 27. august lød positivprocenten på 0,3 procent, og senest lyder den på 0,8 procent. Altså mere end en fordobling. Flere test kan altså ikke alene forklare, at man finder flere smittede.
I juli, hvor der ikke var samme bekymring for situationen i København, steg positivprocenten også brat, men den aktuelle stigning er voldsommere.
Om der så er grund til at være bekymret eller ej, når det kommer til situationen i København, tja ... Døm selv.
Myndighedernes svar på stigende incidenstal ventes at blive flere test. Det er set ved udbrud i andre kommuner, og sundhedsministeren har varslet en opgradering af testfaciliteter flere steder i København. Dermed kan vi forvente at finde endnu flere positive tilfælde.
Pointen er derfor, at det er fornuftigt at kigge på flere parametre for at belyse situationen.