Smitten stiger og stiger i København. Nu peger ekspert på de mest sandsynlige nedlukningsscenarier

Det kan blive nødvendigt med lokale nedlukninger i København og Odense, lød meldingen fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til coronapressemøde fredag. Specielt de unge bliver smittet i øjeblikket, men situationen er af forskellige grunde særligt bekymrende, siger ekspert, der har bud på tiltag, som myndighederne muligvis griber til mandag.

Det er slet ikke utænkeligt, at det kan blive nødvendigt at tage ekstraordinære metoder i brug for at bremse den stigende smittespredning af coronavirus i København og Odense.

Det var et af budskaberne fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da der fredag var indkaldt til pressemøde om coronasituationen.