Siden den bratte nedlukning af landet i marts, hvor danskere i stor stil måtte indrette sig med bærbare computere på hjemmearbejdspladser, er mange i den seneste tid vendt tilbage til en mere normal hverdag på arbejdet.

Nu opfordrer sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på vegne af regeringen både offentlige og private arbejdspladser i 17 kommuner i hovedstadsområdet og i Odense Kommune til at benytte hjemmearbejde »i videst muligt omfang«.

Opfordringen kommer, efter at myndighederne har konstateret en markant stigning i antallet af borgere, der er blevet testet positive for covid-19 i hovedstadsområdet og i Odense i de seneste dage.

Rådet om mere hjemmearbejde er blot en ud af i alt 16 overordnede anbefalinger, opfordringer og påbud, som fremgår af en ny skrivelse fra Sundheds- og Ældreministeriet.

»Er vi bekymrede? Ja, det er vi. Går det den forkerte vej? Ja, det gør det. Kan vi nå at rette op på det? Ja, det kan vi,« lød det fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke på et pressemøde mandag.

I Odense Kommune vil man ifølge flere medier hjemsende op mod 2.000 medarbejdere med direkte henvisning til opfordringen fra sundheds- og ældreministeren.

»Det vil mestendels være administrative medarbejdere, der arbejder hjemme, mens vores social- og sundhedsmedhjælpere, skolelærere og så videre fortsat løser deres opgaver tæt på borgeren,« siger Stefan Birkebjerg, der er stadsdirektør i Odense Kommune, til Ritzau.

Ifølge Berlingskes oplysninger er flere ministerier netop gået i gang med at se på, hvilke medarbejdere der igen skal være på hjemmearbejdspladsen.

Dansk Industri: Send medarbejderne hjem, hvis I kan

Hos Dansk Industri, der rådgiver de private virksomheder, fortæller vicedirektør Sanne Stadil, at man har taget den nye melding fra sundhedsministeren til efterretning.

»Vi vil opfordre vores medlemsvirksomheder til at foretage en konkret vurdering og iværksætte hjemmearbejde i det omfang, det kan lade sig gøre,« siger hun.

Sanne Stadil understreger, at det vil være op til en vurdering i den enkelte virksomhed, om medarbejderne kan sendes hjem at arbejde eller ej.

Ifølge Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, vil virksomhederne være klar til tage anbefalingerne alvorligt og følge dem.

»Virksomhederne er blevet mere trænet i at benytte sig mere af hjemmearbejde, end de var for et halvt år siden. For nogle virksomhederne er det et problem, fordi en tilstedeværelse af medarbejderne er påkrævet, men der er stor variation. Vi har også set virksomheder, der har haft meget gode erfaringer med hjemmearbejde,« siger hun.

»Men hver gang, der stilles krav, er det forbundet med administrativt og praktisk besvær,« lyder det fra den viceadministrerende direktør.

Pernille Knudsen mener, at virksomhederne vil vurdere, at de har interesse i at lade det gøre lidt ondt nu med henblik på at bidrage til at undgå en større nedlukning på et senere tidspunkt.

Forsamlingsforbud og åbningstider skærpes

Ud over en opfordring til at sende medarbejdere hjem, har myndighederne også strammet coronagrebet på anden vis. I de pågældende 18 kommuner sænkes forsamlingsforbuddet fra de nuværende 100 personer til 50 personer, ligesom den tilladte åbningstid for restauranter, barer og diskoteker sættes til senest klokken 24.00 i en periode på foreløbig 14 dage.

I skrivelsen fra Sundheds- og Ældreministeriet opfordres borgerne i de 18 kommuner desuden til at undgå offentlig transport, hvis de har et alternativ – »særligt ved trængsel«. Ligesom man anbefaler, at alle sociale arrangementer i forbindelse med ungdomsuddannelser og videregående uddannelser aflyses.

De mange tiltag og opfordringer fra regeringens side er udtryk for, at man tager situationen »meget alvorligt«, mener Torben Mogensen, der er formand for Lungeforeningen og speciallæge i anæstesi.

»Jeg synes, at tiltagene sådan set er gode,« siger han.

Han undrer sig dog over opfordringen om at undgå offentlig transport. Den opfordring kan han ikke få til at give mening.

»Man har jo mundbind på for at at beskytte sig selv og andre i den offentlige transport, så det undrer mig. Og det var ikke det, man hørte fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at det var i offentlig transport, at folk blev smittet,« siger han.

Til gengæld burde regeringen og myndighederne i højere grad sætte ind over for unge og på uddannelsesinstitutionerne:

»Det er i høj grad blandt de unge, at smitten er i øjeblikket. Jeg mener ikke, at man skal lukke helt, og jeg mener godt, at man kunne finde nogle modeller, hvor man indfører en maksimumgrænse, så man får færre i klasserne og ikke sidder så tæt,« siger Torben Mogensen.

Stiger smitten eller tester vi mere?

Flere konstateres smittet med covid-19. Således var der mandag 230 nysmittede herhjemme, viser aktuelle tal fra Statens Serum Institut.

På mandagens pressemøde forklarede sundhedsministeren, at de høje danske smittetal også var udtryk for, for at vi tester mere herhjemme end i udlandet.

Tidligere direktør for Statens Serum Institut Nils Strandberg Pedersen afviser dog, at stigningen i antallet af bekræftede covid-19-tilfælde alene skyldes, at man tester flere og derfor også finder flere tilfælde.

»Hvis man ser på de nytestede – dem, der bliver testet første gang – og regner positivraten ud, så kan man se, at positivraten er højere end omkring juli,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Så du mener ikke, at incidensen (antal nye, bekræftede tilfælde, red.) stiger, bare fordi man tester mere?

»Nej, bestemt ikke. Det ved jeg godt, at der er nogen, der gerne vil have, men sådan er det altså ikke. Det vil man også kunne se, hvis man analyserer data. Ellers ville myndighederne jo heller ikke reagere på den måde, de gør,« siger Nils Strandberg Pedersen.

Torben Mogensen vurderer ligeledes, at antallet af test ikke kan fuldt ud kan forklare det høje antal bekræftede nysmittede, som myndighederne nu reagerer på.

»Antallet af bekræftede positive er jo nærmest fordoblet, og det er antallet af test jo ikke,« siger Torben Mogensen.