Fisk til Rusland eller storpolitik med USA? »Verdenspolitikken har indhentet Færøerne«

Stormagternes aktuelle militarisering af Arktis har stillet Færøerne i et dilemma, hvor økonomiske interesser i Rusland kan kollidere med USAs militære interesser. Et dilemma, som ikke mindst handler om fisk.

Færøerne har oplevet en stigende interesse fra amerikanske, russiske og kinesiske myndigheder og virksomheder. Ikke mindst i form af en række besøg fra den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, som her besøger krigsskibet USS Porter i Nordhavn i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Indtil for ganske nyligt har krudt og kugler ikke spillet en nævneværdig rolle i færøsk politik. Her har det handlet om økonomien og spørgsmålet om selvstændighed fra Danmark.

At dette har ændret sig dramatisk, uden at Færøerne har haft noget særligt ønske om det, kan man læse sig til i den omfattende analyse af de nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) netop har afleveret til Udenrigsministeriet.

Det arktiske område har over de seneste år udviklet sig til en skueplads for militære spændinger mellem verdens stormagter, ikke mindst Rusland og USA. Det har placeret Færøerne i et strategisk epicenter på aksen mellem Grønland, Island og Storbritannien, kendt som GIUK-gabet, som russiske ubåde skal passere for at kunne operere ude i Nordatlanten.

En pointe, som var svær at se bort fra, da USAs ambassadør i Danmark, Carla Sands, for nylig besøgte Færøerne endnu en gang. Også selv om diskussionerne ikke aktuelt handler om et militært samarbejde mellem Færøerne og USA.

»Færøerne har oplevet en stigende interesse fra amerikanske, russiske og kinesiske myndigheder og virksomheder. Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, har allerede besøgt Færøerne adskillige gange i løbet af sin embedsperiode, hvilket står i skarp kontrast til, hvad Færøerne har været vant til fra skiftende amerikanske ambassadører,« lyder det i den nye Arktis-analyse fra DIIS.

»En meget stor modvilje mod at blive trukket ind i et militært spil«

Det storpolitiske fokus har placeret Færøerne i et uvelkomment dilemma – et dilemma, som langt hen ad vejen handler om fisk. Fiskeri er Færøernes vigtigste erhverv og står for 95 procent af den samlede færøske eksport.

GRAFIK

Her kommer Rusland for alvor ind i billedet. Eksporten til Rusland udgjorde i 2018 lige over 27 procent af den samlede færøske fiskerieksport, og dermed er Rusland den største aftager af færøsk fisk, påpeger forskerne i analysen fra DIIS.

»Ruslands, Kinas og USAs voksende fokus på Nordatlanten og på Arktis betyder imidlertid, at den klassiske sikkerhedspolitik presser sig på. Færøerne skal håndtere et nybrud, hvor økonomiske interesser i at handle med Rusland og Kina samt sikkerhedspolitiske interesser i et godt forhold til USA og NATO ikke peger i samme retning,« lyder det i analysen.

»Færøerne har en meget stor modvilje mod at blive trukket ind i et militært spil. De har fokus på fiskeriet, og de lever godt af at bevæge sig under den storpolitiske radar,« uddyber en af forfatterne bag analysen, Steen Kjærgaard, militæranalytiker og leder af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet.

»Men det kan de ikke blive ved med. Verdenspolitikken har indhentet Færøerne,« siger Steen Kjærgaard.

Konflikt mellem Færøerne og Danmark

Netop balancen mellem fiskeri og storpolitik har tidligere dannet baggrund for konflikter mellem Færøerne og Danmark. Det skete i 2014 under Ukraine-krisen, da Danmark som EU-land deltog i sanktioner imod Rusland og blev ramt af en russisk boykot af fiskeriprodukter, der dog undtog Færøerne. Året efter opfordrede Danmark Færøerne til »ikke at udnytte situationen«, lyder det i analysen.

»Dette blev dog afvist fra færøsk side blandt andet med henvisning til, at EU-landene selv langt fra var stoppet med samhandelen med Rusland og stadig vedblev at sælge varer til Rusland, der ikke var dækket af sanktionerne,« skriver forskerne:

»Der er således en udbredt modvilje imod at vælge side i sådanne konflikter, da sådanne valg, uanset til hvis fordel de måtte falde ud, risikerer en del af det færøske eksportmarked«.

Dette kan være en af årsagerne til, at man fra både amerikansk og færøsk side har understreget, at den aktuelle dialog ikke aktuelt handler om militært samarbejde.

»Et militært samarbejde mellem USA og Færøerne blev ikke nævnt med ét ord under vores møde med den amerikanske ambassadør. Var emnet kommet op, ville jeg have afbrudt diskussionen om det,« som Jenis av Rana, landsstyremand for udenrigsanliggender på Færøerne, pointerede tirsdag over for Berlingske.