Efter 15 år i blinde under havoverfladen: Nu skal Danmark igen jagte russiske ubåde

Fremmede ubåde har kunne sejle uopdaget i danske og grønlandske farvande, siden Danmark for halvandet årti siden skrottede de sidste ubåde. Nu skal fregatter og helikoptere udrustes til ubådsjagt.

 

Der var en mat stemning på ubådskajen i december 2004, da »Sælen«s besætning mønstrede før den sidste sejlads med en af Søværnets sidste ubåde. Turen skulle gå fra Flådestation Frederikshavn til København, hvor »Sælen« nu skulle stå på Holmen som museumsskib. Ubådskaptajn Jan Olav Skogøy forstod Folketingets beslutning om at nedlægge de danske ubåde, men han glædede sig til at få sejladsen overstået, forklarede han dengang til Nordjyske Stiftstidende.

I år er det 15 år siden, at et flertal i Folketinget besluttede at tage Søværnets to sidste ubåde, »Springeren« og »Sælen«, ud af tjeneste. Siden da har det danske forsvar været blindt under vandet.

Men så begyndte de russiske ubåde at dukke op. Adskillige gange er formodede russiske ubåde blevet observeret omkring Grønland, og for få måneder siden gennemførte russiske atomubåde den formentlig største ubådsaktion siden Den Kolde Krig. Det skete i farvandet nord for Norge.

Derfor skal Danmark for første gang i halvandet årti have øjne under havoverfladen.

Russere i farvandet

Grønland har stor militær betydning for USA. Ikke mindst på grund af Thulebasen, som blandt andet huser radarer, der indgår i det amerikanske missilskjold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Statsminister Mette Frederiksen har under NATO-topmødet i denne uge præsenteret alliancen for en plan til halvanden milliard kroner om at jage ubåde og overvåge luftrummet omkring Grønland.

»Det er på grund af russerne, at man nu gerne vil være i stand til at bekæmpe ubåde,« siger major Karsten Marrup, chef for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet.

Det arktiske område er i øjeblikket skueplads for stigende militære spændinger mellem verdens stormagter, hvilket har givet Grønland afgørende strategisk betydning. På ubådsfronten er det især strækningen mellem Grønland, Island og Storbritannien, kendt som GIUK-gabet, der har fået fornyet international bevågenhed. Det er den flaskehals, som russiske ubåde skal igennem for at operere ude i Nordatlanten, hvis de skal undgå turen gennem den heftigt bevogtede Engelske Kanal.

»Man havde under Den Kolde Krig nærmest et hegn af sonarer, så man kunne opdage forbipasserende ubåde. Den kapacitet har man ikke længere, men der er kommet fornyet fokus på at opdage, når russerne sejler den vej,« siger Karsten Marrup.

Fregatter og helikoptere på ubådsjagt

Det første skridt i retning af dansk ubådsbekæmpelse blev allerede taget sidste år, da Folketinget fortrød, at man i 2012 havde valgt at spare nogle penge ved at købe ni Seahawk-helikoptere uden værktøjer til ubådsjagt. Det til trods for at Seahawk rent faktisk er udviklet til at jage ubåde.

Med forsvarsforliget for 2018 til 2023 besluttede politikerne således, at helikopterne alligevel skal udstyres med såkaldt dyppesonar, der kan fires ned i vandet for at lytte efter ubåde. Helikopterne bliver også udstyret med antiubådstorpedoer og med 600 sonarbøjer, som kan efterlades i vandet og sende signal til skibe eller helikoptere, hvis en ubåd passerer gennem området.

Samtidig blev det besluttet, at de store fregatter og støtteskibe også skal udrustes til ubådsbekæmpelse. Tre af skibene skal udstyres med slæbesonar, som trækkes efter skibene på et kabel i ned til 90 meters dybde. Skibene bliver desuden udstyret med antitorpedosystemer, som skal beskytte mod fjendtlige torpedoer.

Med forsvarsforliget sidste år besluttede politikerne, at Seahawk-helikoptere og fregatter skal udrustes til ubådsbekæmpelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Ikke en jordisk chance

Da Forsvarsministeriet gennemførte sin store Arktis-analyse i 2016, stod det klart, at det danske forsvar ikke har en jordisk chance for at opdage ubåde i de store arktiske havområder. Det er da også urealistisk at opnå et fuldstændigt overblik under vandet i det enorme område. Men, lyder analysen:

»Af hensyn til troværdigheden af den samlede suverænitetshævdelse kan det dog overvejes at se nærmere på mulighederne for eksempelvis i afgrænsede områder at monitorere eventuel undervandsaktivitet samt besidde en minimum af evne til at kunne gennemføre suverænitetshåndhævelse under havoverfladen.«

Spændingerne i det arktiske område er især eskaleret indenfor det seneste år. Rusland opfatter sin lange arktiske kyst som sin mest sårbare flanke over for amerikanske krydsermissiler, hvilket bringer nordflådens atombevæbnede ubåde ved Kolahalvøen i fare. Det skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i sin seneste risikovurdering.

Omvendt har Rusland genåbnet flere nordlige baser, herunder den gamle koldkrigsbase Nagurskoye, 1.000 kilometer fra Grønland, hvorfra russiske kampfly for første gang kan nå luftrummet over det nordlige Grønland og den amerikanske Thulebase.

Som Berlingske skrev onsdag, rækker den halvanden milliard kroner, som Mette Frederiksen havde med til NATO-topmødet, mildest talt ikke langt, hvis man vil overvåge luftrummet over Grønland. Ubådsjagt kan derimod klares betydeligt billigere, når man som Danmark allerede har helikoptere og skibe til formålet. Slæbesonarer til fregatterne har for eksempel en stykpris på omkring 60 millioner kroner.

Det er endnu ikke besluttet, hvad den halvanden milliard kroner skal bruges på. Det bliver først besluttet i forsvarsforligskredsen på et senere tidspunkt. Med inddragelse af Grønland og Færøerne.

Indkøbene af sonarer og torpedoer til skibe og helikoptere, som blev besluttet sidste år, forventes at være gennemført imellem 2023 og 2025.