Fagbevægelsen vil have forhøjede dagpenge trods Mette Frederiksens bekymring: Titusindvis af danskere står i en alvorlig situation

Arbejdsløse skal ikke forvente at få flere penge mellem hænderne under coronakrisen. I et interview til Berlingske mandag manede statsminister Mette Frederiksen (S) til økonomisk besindelse: Ingen aner, hvordan coronasituationen vil udvikle sig, og hvor hårdt samfundet risikerer at blive ramt, hvis virussen blusser op til efteråret.

Hun mener, at presset for at brænde penge af er for stort, og at det nu er tid til at føre en mere klassisk økonomisk politik frem for de midlertidige krisetiltag, der har præget coronakrisens indledende fase. Mette Frederiksen nævner blandt andet fagbevægelsens forslag om at hæve dagpengesatsen midlertidigt som et af de forslag, hun frygter kan ende med at blive permanente.

»Grundlæggende har jeg sympati for det. Men hvis du pludselig lægger 6.000-7.000 kroner på dagpengene, vil der ske præcis det samme: Hvad er det for et flertal, der vil fjerne det igen? Det er ikke en klog måde at føre økonomisk politik på,« sagde Mette Frederiksen i interviewet.

Sværere at få job

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, mener, at arbejdsløse står i en ekstraordinært usikker situation, og at det er politikernes ansvar at sikre, at midlertidige aftaler kun er midlertidige.

»Politikerne og kun politikerne har ansvaret for, at midlertidige løsninger forbliver midlertidige. Det gælder også på dagpengeområdet. Titusindvis af danskere, som er blevet eller bliver arbejdsløse på grund af coronakrisen, står i en alvorlig situation, for de har jo ikke mulighed for at gå ud at finde et nyt job i den nærmeste fremtid, og deres bekymring er, at de risikerer at skulle gå fra hus og hjem. En midlertidig forhøjelse af dagpengesatsen skal hjælpe dem igennem krisen og samtidig bidrage til at gøre krisen så kort som mulig,« siger hun.

Fagbevægelsens forslag om at hæve dagpengene fra 19.000 til 25.000 om måneden kommer, fordi mange har mistet eller forventes at miste deres arbejde under krisen. Siden 9. marts er knap 43.000 flere blevet ledige, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Ifølge de seneste tal er knap 143.000 personer på dagpenge.

Fagbevægelsen mener, at det er rimeligt, at ikke kun virksomheder, men også dagpengemodtagere bliver kompenseret under krisen. Folketinget har dog allerede forlænget dagpengeperioden to gange under krisen ved at sætte nedtællingen af den toårige periode, man kan modtage dagpenge, på pause. Regeringen har også netop fremsat forslag om en midlertidig forhøjelse af dagpenge til 110 procent for arbejdsløse over 30 år, der forsøger at uddanne sig ud af ledighed ved at tage en uddannelse med gode jobmuligheder.

Tænketanken CEPOS har tidligere kritiseret fagbevægelsens forslag for at være et forsøg på at udnytte krisen til at forhøje dagpengene permanent. Lizette Risgaard siger da også, at FH mener, at den nuværende regulering af dagpengesatsen er urimelig.

»Jeg vil godt understrege, at vi både før og efter corona fortsat mener, at dagpengene generelt skal reguleres efter lønudviklingen fra 2021 og ikke mindre reguleres som følge af skatteaftalen fra 2012. Det er helt urimeligt og uforklarligt, at arbejdsløses ydelser skal reguleres mindre, end lønnen bliver det,« siger hun.

Overvismand enig

Den økonomiske overvismand, professor ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard, bifalder statsministerens analyse og deler hendes bekymring.

»Mange af de meget store håndtag, som der har været forslag om at hive i – hvad enten det handler om skatter, ydelsesniveau eller kompensationsgrader – er jo i deres grundessens strukturpolitiske instrumenter. Derfor er bekymringen for, at ændringerne får en mere permanent karakter, også helt reel,« sagde han til Berlingske mandag.

Til gengæld arbejder Mette Frederiksen stadig for, at Arne og andre, der har været længe på arbejdsmarkedet, kan få en tidligere pension end andre.

»Jeg er meget tilfreds med, at en værdig tilbagetrækning står højt på regeringens prioriteringsliste. De mennesker, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har arbejdet hele livet, skal have ret til at trække sig tilbage nogle år før folkepensionen, det skylder vi dem,« siger Lizette Risgaard.