Få overblikket: Derfor hviler verdens øjne på et britisk tankskib i Iran

Iran puster til de intense spændinger mellem USA, EU og Iran selv ved at tilbageholde et britisk tankskib. Men hvorfor vil Iran ikke lade skibet sejle? Og hvad har det med Danmark og USA at gøre? Få overblikket her.

Det britiske olietankskib »Stena Impero« bliver i øjeblikket tilbageholdt i Iran. Det har pustet til ilden i den intense konflikt mellem USA, Iran og EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: JAN VERHOOG / MARINETRAFFIC.COM

Fredag var det britiske olietankskib »Stena Impero« på vej til Saudi-Arabien, da det blev beslaglagt af Irans Revolutionsgarde i det højspændte område ved Hormuzstrædet nær den iranske kyst.

Skibet opholdt sig ifølge den svenske ejer, Stena Bulk, i internationalt farvand med en besætning på 23 mand, men måtte standse sejladsen, efter at det blev »holdt an af uidentificerede mindre fartøjer samt en helikopter«.

Kort tid efter blev kontakten til skibet afbrudt, men sporingsdata viste senere, at tankskibet og besætningen befandt sig i iransk farvand ud for øen Qeshm, hvor Revolutionsgarden har en flådebase. Lørdag morgen oplyste iranerne, at skibet var ført til den iranske havneby Bandar Abbas.

Tilbageholdelsen af skibet har fået den britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, til tasterne. Han sagde på et møde i det britiske regeringsudvalg natten til lørdag, at der vil være »alvorlige konsekvenser«, hvis Iran ikke lader skibet sejle videre snarest, og på Twitter skrev han:

»Gårsdagens handlinger i Golfen viser bekymrede tegn på, at Iran kan have valgt en farlig kurs med ulovlig og destabiliserende opførsel.«

En talsmand for Tysklands udenrigsministerium har ifølge det tyske nyhedsbureau dpa sagt, at endnu en regional krise vil være »meget farlig«, og at »det vil undergrave de igangværende bestræbelser på at finde en vej ud af den nuværende krise«.

Briterne tilbageholder også iransk skib

I første omgang lød meldingen fra Iran, at det britiske olieskib overtrådte internationale søfartsregler, og at det derfor ikke måtte sejle videre.

Siden har Abbas Ali Kadkhodaei, en talsmand for Vogternes Råd i Iran, ifølge nyhedsbureauet AP sagt, at det skyldes, at briterne i øjeblikket tilbageholder et iransk skib.

»Reglen om at gøre gengæld er velkendt inden for folkeretten,« har talsmanden sagt.

Fredag besluttede Højesteret i Gibraltar, at et iransk tankskib, der blev tilbageholdt af briterne for to uger siden i Gibraltar, skal tilbageholdes i yderligere 30 dage.

Der er tale om olietankeren »Grace 1«, der blev beslaglagt uden for Gibraltar 4. juli med hjælp fra britiske marinesoldater. Skibet var mistænkt for at være på vej til Syrien, og det strider imod EU-sanktioner, hvilket fik briterne til at standse det.

Iranerne har dog selv afvist, at skibet skulle være på vej til Syrien og har flere gange forlangt, at det skulle frigives. Med den nye højesteretsdom vil der gå i hvert fald yderligere 30 dage, før skibet får lov til at sejle.

Det har ikke kun medført, at det britiske olietankskib fredag blev standset. Et andet olietankskib, »Mesdar«, der sejler under liberisk flag, men ejes af et britisk firma, og som havde 25 mand ombord, blev for nylig dirigeret ind i iransk farvand, da det sejlede gennem Hormuzstrædet. Det fik dog lov til at sejle videre igen.

Det begyndte med atomaftalen

Fredagens udvikling er blot den seneste optrapning af den særdeles højspændte situation i området ved Hormuzstrædet, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Situationen begyndte i det små, da USA for godt et år siden meldte sig ud af den internationale atomaftale med Iran. Atomaftalen lagde et loft over, hvor meget uran Teheran må berige, og til gengæld blev de økonomiske sanktioner mod Iran lempet.

USAs præsident Donald Trump kaldte aftalen for den dårligste nogensinde, blandt andet fordi den ikke begrænsede Iran i at udvikle missiler og udløb efter ti år.

Siden har USA indført flere skrappe sanktioner mod landet.

Spændingerne mellem Iran og USA blev også tydelige i torsdags, da Trump meddelte, at en iransk drone var blevet skudt ned af et amerikansk krigsskib i Hormuzstrædet, efter at dronen nærmede sig skibet.

Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, afviste efterfølgende, at Iran skulle have mistet en drone.

USAs udtræden af atomaftalen har også medført, at iranerne for nylig begyndte at skrue op for berigelsen af uran og dermed også skrue voldsomt op for presset på de europæiske lande.

Danmark vil gå imod Trump

Her kommer Danmark ind i ligningen.

Frankrig, Tyskland og Storbritannien har nemlig lavet en såkaldt humanitær samhandelsaftale med Iran i et forsøg på at redde atomaftalen, fordi landene for alt i verden ikke vil have, at Iran udvikler atomvåben. Den aftale meddelte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fredag, at Danmark overvejer at tilslutte sig.

Initiativet hedder Instex og er en pengekanal, der sikrer, at man kan handle med Iran trods amerikanske sanktioner.

Trump har ellers truet lande, der måtte vælge at omgå sanktioner, med »alvorlige konsekvenser«, men det ændrer ikke på sagen, lød det fra Jeppe Kofod efter et møde i Paris fredag.

»Vi støtter Storbritannien, Frankrig og Tyskland. De tre europæiske lande spiller en central rolle i at finde en løsning, så det ikke ender i en konflikt,« sagde han.

Umiddelbart lyder det ikke som om, at tilbageholdelsen af det britiske skib i denne omgang vil udløse krig. Trump har sagt, at »det nok skal løse sig i sidste ende«, og Jeremy Hunt har på Sky News sagt, at Storbritannien »ikke ser på militære løsninger«, og at de »søger en diplomatisk måde at løse situationen på«.