»Er du sikker på, du ikke er fra politiet?«

Uber lukker 18. april, og omkring 2.000 chauffører mister dermed et arbejde. Berlingske kørte onsdag eftermiddagsture med Uber for at høre nærmere om, hvem chaufførerne er, og hvorfor de kører Uber. Vi kørte med fem chauffører. Alle havde andre indkomster, og alle ville være anonyme.

Pilestræde – Københavns Hovedbanegård

»Det er let. Luksus. Dejligt at være selvstændig,« siger min første Uber-chauffør, da jeg spørger ham, hvorfor han kører for Uber. Han er i starten af tyverne, fra Vestegnen og har lige samlet mig op foran Det Berlingske Hus. Hans bil dufter ny, og den er pæn og ren. Han ved allerede, hvor jeg skal hen. Det tastede jeg ind i Uber-appen, da jeg bestilte turen, og vi begynder at manøvrere os ud af Københavns indre by mod Hovedbanegården.

»Når man har lyst til at arbejde, arbejder man,« fortæller han. »Der er altid kunder, men efter at det blev ulovligt, er det mest turister. Undtagen fredag og lørdag. Da er der mange, der bruger det.«

Det tog ham en dag at blive Uber-chauffør.

»Jeg tænkte »bare lad mig prøve det«. Så gik jeg over og tilmeldte mig, og jeg har kørt lige siden. Lige så snart jeg kørte fra Uber-kontoret, fik jeg en tur. Så tænkte jeg »jackpot«. Det var luksus.«

I februar tjente han omkring 15.000 kr. på det. Han fortæller, at der også er mange »gamle mennesker«, der bruger Uber, når de skal på hospitalet, så de ikke skal bruge kræfter på bus og tog.

»Hvor gamle er »gamle mennesker«?« spørger jeg.

»Omkring de 80 år.«

»Og de har en Uber-app installeret på deres telefon?«

»Ja, det er sygt, ikke?« svarer han begejstret og fortæller, at hans eneste danske kunde i dag var en ældre mand, der skulle på hospitalet. Resten har været turister.

Fra Island, Sverige, Grækenland.

Vi nærmer os Hovedbanegården. Han fortæller, at han ikke er synderligt bekymret over, at Uber lukker. Han skal nok klare sig.

»Uber er dejligt, du ved, for der er ikke nogen, der bestemmer over dig. Jeg tror, Uber kommer tilbage på et tidspunkt.«

Københavns Hovedbanegård – Nørrebrogade

Jeg bestiller den næste Uber, efter at jeg er blevet sat af på Hovedbanegården. Der går fire minutter, så ringer chaufføren til mig. »Jeg er her nu. Jeg holder ved 7-Eleven.«

Chaufføren er i slutningen af 40erne. Han har boet i Danmark de sidste 25 år og er på førtidspension. Han vil ikke sige hvorfor.

»Jeg bliver skør i hovedet af at sidde hjemme,« siger han og løfter pegefingeren op mod tindingen og snurrer den rundt. Det hjælper ham at køre Uber. Her møder han mange mennesker.

»Alle kører med Uber. Forretningsmænd, fodboldspillere, politikere,« fortæller han. »Jeg har kørt med både Nicklas Bendtner og Anders Samuelsen.

Vi kører ud ad Åboulevarden mod Nørrebro, og chaufføren brokker sig over de danske skatteregler.

»Det ville ikke kunne betale sig for mig at køre Uber, hvis jeg skulle betale 40 procent i skat. 20 procent ville måske gå, men ikke 40 procent.«

Når Uber lukker, vil han tage til Barcelona og være Uber-chauffør dernede. Han kan få halvdelen af sin førtidspension med til Spanien, siger han. Som vi nærmer os Nørrebro, bliver han mere og mere mistænksom over mine spørgsmål.

»Er du sikker på, du ikke er fra politiet?« spørger han.

Han stopper i nærheden af Assistens Kirkegård. Jeg stiger ud af bilen. Betalingen foregår automatisk over appen, og jeg skal ikke gøre noget. Jeg modtager en mail med en kvittering med det samme.

Nørrebrogade – Pilestræde

På min Uber-app er der et kort, hvor jeg kan se de Uber-biler, der er i nærheden. Jeg indtaster, at jeg gerne vil til Pilestræde. Der går et par sekunder, så meddeler appen, at der vil gå 11 minutter, inden min chauffør kommer. Jeg kan i appen se chaufførens fornavn, hans nummerplade, og hvilket bilmærke jeg skal kigge efter.

Han kommer hurtigere end angivet. Chaufføren er i slutningen af 40erne, dansk med indvandrerbaggrund. Han har arbejdet som Uber-chauffør, siden han mistede sit job for halvanden måned siden. Firmaet, som han har arbejdet for i atten år, gik konkurs. Nu leder han efter et nyt arbejde. Han får dagpenge og behøver derfor ikke at køre Uber for at tjene penge.

»Jeg er ikke vant til at sidde hjemme, og jeg gider ikke sidde hjemme. Hvis jeg får et arbejde, stopper jeg som Uber-chauffør med det samme,« siger han.

»De fleste af mine passagerer er unge under 40 år. De ville aldrig have taget en taxa. Uber er konkurrent til busser og DSB. Ikke til taxabranchen. Det er ærgerligt, at Uber lukker. Det er nemt. Man skal bare have en bil og en ren straffeattest.«

Pilestræde – Hovedbanegården

Min fjerde chauffør er fra Rumænien. Han har læst sin kandidatgrad i Danmark og blev færdig for tre uger siden. Han har lyst hår og er i midten af 20erne. Han kan godt forstå dansk, men foretrækker, at vi taler sammen på engelsk.

Han har kørt tre timer, da han samler mig op. Haft fire passagerer. Det er en dårlig dag for forretningen, men generelt er han glad for at køre Uber.

»Jeg har været Uber-chauffør i to måneder. Jeg kører Uber for at tjene lidt ekstra penge. Jeg bruger omkring 20 timer om ugen på det. Så tjener jeg cirka 1.500 kroner. Og jeg arbejder også som tjener 24 timer om ugen.«

Vi kører en omvej mod Hovedbanegården, men han siger, det er, fordi politiet har spærret en vej af.

»Det er godt arbejde. Det er meget nemt. Der er ingen stress, og folk er generelt venlige. Passagererne siger, at Uber giver god service.«

Han vurderer, at 60 procent af hans passagerer er danske, mens 40 procent er fra udlandet.

»Jeg tror, Uber bliver lukket helt ned. Det er trist, for jeg kunne tjene ekstra penge, men det er ikke verdens ende for mig, og jeg ville alligevel ikke være Uber-chauffør hele mit liv alligevel. Jeg har lige været til et jobinterview i Østrig, så jeg flytter nok derned.«

Hovedbanegården – Pilestræde

Jeg står igen på Hovedbanegården blandt taxaer og biler, der sætter folk af. Her ville det være hurtigere at hoppe ind i en taxa.

Jeg kigger efter en Ford, og der går ikke mere end et par minutter, inden min femte chauffør dukker op. Han er en ældre mand med lyst hår. Han har kørt Uber for at hjælpe sin søn med at tjene penge, indtil sønnen fik et arbejde. Derfor betyder det ikke så meget for ham, at Uber lukker i Danmark.

Mens vi kører, rækker han sin telefon til mig for at vise mig en samtale, han har haft med andre Uber-chauffører. For da det blev offentliggjort, at Uber lukker, begyndte hans kolleger straks at kigge efter en anden måde at køre taxa på.

»Jeg kan fortælle dig, hvad alle de andre gør. De er begyndt at køre Haxi. Haxi er en app, men der er ingen, der har brugt den, fordi de har haft Uber. Forskellen er, at med Uber skal man ikke ringe til nogen. Det skal man med Haxi, og man betaler med MobilePay. Skattevæsnet mister den fordel, at de kan kontrollere, hvad chaufførerne tjener, og kunden har ikke den sikkerhed, som man har med Uber, hvor man kan se, hvor kunden bliver samlet op og sat af.«

»Hvordan fungerer det med skat?«

»Alle betaler skat. Det er ren taxapropaganda. Uber opgiver alt til skattevæsnet. Det fungerer ligesom alle andre, der betaler B-skat. Alle Uber-chaufførerne har en revisor, der ordner tingene.«

»Når Uber forsvinder, går Danmark baglæns. Men man kan ikke stoppe sådan en trend. Jeg har mest ondt af de udenlandske turister og forretningsfolk, der kommer her. Det er halvdelen af vores kunder. De bruger Uber, fordi de bruger det derhjemme. De ved ikke, hvordan de skal ringe til en taxa. Vi går baglæns, så det brager, når vi forbyder Uber.«