En lille virus rejste fra dyr til menneske og satte verden på den anden ende

Hvordan i alverden kunne det komme så vidt? Hvordan kunne praktisk taget den ganske klode på nærmest ingen tid blive bragt til standsning? Vi rejser fra nutidens ubegribelige kaos og frygt tilbage til Kina for tre-fire måneder siden. En dag møder et dyr et menneske. En kædereaktion går i gang.

Vi befinder os formentlig i den mest dramatiske epoke siden Anden verdenskrig. Aktiekurserne har taget det største dyk i mere end tre årtier, ca. 400 mio. skolebørn holdes hjemme, og i hele verden er samfund gået i stå. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIP FONG

I 1972 holdt den amerikanske matematiker og meteorolog Edward Lorenz en forelæsning under titlen »Kan en sommerfugl, der slår med vingerne i Brasilien, udløse en tornado i Texas?«

Forelæsningen medvirkede til at gøre ham berømt som fader til kaosteorien – at en lille ændring i et systems begyndelsestilstand i sidste ende kan få en kæmpemæssig og fuldstændig uforudsigelig virkning.

Alt tipper, alt ændres. Som følge af en diminutiv og på overfladen mikroskopisk påvirkning. En sommerfugleeffekt.

Sidste efterår baskede en sommerfugl i overført betydning med vingerne i det centrale Kina.

Der var bare ikke tale om en sommerfugleeffekt i klassisk forstand, for i dette tilfælde var konsekvenserne i nogen grad forudsigelige.

Hvis der havde været en mikrobiolog til stede med de rette instrumenter under den uhyre beskedne begivenhed, ville hun formentlig have kunnet forudse ret store mulige følger – en accelererende dominoeffekt eller såkaldt eksponentiel stigning.

Tedros Adhanom Ghebreyesus, WHOs generaldirektør

»Vi er dybt bekymrede, både over det alarmerende niveau af spredning og alvorlighed og over de alarmerende mangler på handling«


Men hun ville ikke have kunnet se, at 400 millioner børn og studerende verden over få måneder senere ikke kunne gå i skole.

Hun ville næppe have drømt om, at millionbyer, befolkningsrige provinser og selv hele lande reelt blev lukket ned.

Og hun ville ikke have kunnet forudse hospitaler og nationer i undtagelsestilstand, historisk styrtdykkende aktiekurser og den halve klode bragt til standsning. Herunder stort set hele det fjerntliggende Danmark 8.000 km borte.

Men det var det, der skete. Og fortsat sker.

I dag er dette billede af den mennesketomme kinesiske millionby Wuhan alt for velkendt. Pludselig er det vores egne byer, der er blevet øde som følge af den løbske virus. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR.

Ingen ved i detaljer, hvor og hvordan det hele begyndte. Og vi får det nok aldrig at vide.

Men man er praktisk taget sikker på, at historien starter med en flagermus – efter alt at dømme en kinesisk hesteskoflagermus. Det bekræfter genetiske analyser.

Det lille flyvende pattedyr er en mindre zoologisk have for utallige former for virus.

Det vil sige for mikroskopiske og parasitlignende »organismer«, der er sygdomsfremkaldende og udelukkende kan overleve og »formere sig« i en værtsorganisme, som de har inficeret. Uden for er de reelt døde.

Men på flagermus preller virus nærmest af i kraft af dyrets forunderlige immunforsvar. Det gælder dermed også de mange former for coronavirus, der florerer i dyreriget. Det vil sige en virusfamilie, som i de former, der kan inficere mennesker, oftest  – men ikke altid –udløser ganske almindelig forkølelse.

På sin vej gennem dyreriget inficerer hesteskoflagermusen et andet dyr – måske ved at klatte på det.

En hesteskoflagermus som denne kan være vært for et utal af ubehagelige vira. Når en flagermus »klatter« på et andet dyr, kan den overføre virus og dermed ubehagelige infektionssygdomme. Fold sammen
Læs mere
Foto: MENAHEM KAHANA.

Vi ved endnu ikke hvilket andet dyr, men mikrobiologer har peget på, at det kunne have været en slange eller måske snarere et skældyr – et nuttet pattedyr med et panser af skæl, der værdsættes i Kina som naturmedicin.

Til gengæld ved vi, at tre ud af fire infektionssygdomme, som kan gøre mennesker alvorligt syge – fra rabies over ebola til almindelige influenzaformer  – har deres oprindelse i dyr.

De er såkaldte zoonoser, og forbavsende mange af dem er opstået i Kina, hvor en del af befolkningen har en særlig forkærlighed for at spise utallige former for vilde dyr.

Tag bare den beslægtede SARS-epidemi i 2002-2003, hvor næsten 800 mennesker i adskillige lande kom af dage efter infektion med en dengang hidtil ukendt coronavirus, der udløste en høj dødelighed blandt smittede på ca. ti procent.

Her peger forskningen på, at overførslen til det første menneske skete via en inficeret desmerkat, der var smittet af en flagermus, og det skete formentlig i i november 2002 i det sydlige Kina. De smukke desmerkatte er en yndet spise i Sydkina og anses som naturlig bærer af SARS-coronavirus.

Dengang undlod de kinesiske myndigheder at orientere verdenssundhedsorganisation WHO om udbruddet i flere måneder, hvorefter det var for sent at inddæmme det. Det var en overtrædelse af internationale konventioner, og Kina måtte senere sige officielt undskyld for synden.

En fremherskende teori er, at den sidste smitteoverførsel fra dyr til menneske af ny coronavireus skete via et inficeret skældyr. Det nuttede pattedyr er værdsat i Kina for dets skæl, der anses som helbredende. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROSLAN RAHMAN.

Men tilbage til nutiden.

Fra et ukendt og inficeret værtsdyr sker overførslen af en ny coronavirus til et menneske i det centrale Kina, og begivenheden indtræffer efter alt at dømme allerede i oktober eller november 2019.

En for det menneskelige immunforsvar hidtil ukendt coronavirus »springer« fra dyret til en anonym kineser.

Måske rører vedkommende bare ved dyret og piller sig efterfølgende i næsen eller munden. Måske kommer personen til at berøre dets afføring uden at vaske hænder bagefter. Måske spiser han eller hun dyret.

En del  – men langt fra alle  – pile peger på, at det skete på det store fiske- og kødmarked i det centrale Kinas største by, Wuhan, en sand metropol ved Yangtzefloden på over 11 mio. indbyggere og hovedstad i Hubeiprovinsen.

Det nu lukkede marked var en koncentreret masse af over 1.000 boder med frossen og fersk fisk og skaldyr, krydderier, grøntsager og frugter, kød på kroge, vilde dyr på spyd, blodige indvolde i spande og et væld af levende fugle, pattedyr, padder, fisk og krybdyr i tætpakkede bure og kar.

Samt af urin, indvolde og dyreafføring på gulvet – og af tusinder af sælgere og købere.

Men det er som sagt ikke fuldstændig sikkert, at overførslen sker i dette eldorado for virus og bakterier fra både dyr og mennesker.

Hvis vi skulle være sikre, skulle virusjægere have haft adgang til at teste de utallige dyr – måske 1.000 arter – fra markedet for den nye coronavirus. Nogle uger efter den skæbnesvangre overførsel til et menneske af virussen, bliver hele markedet nemlig lukket af myndighederne – og alt angiveligt desinficeret og destrueret. Hvilket umuliggør opsporing af værtsdyret.

Men hvornår sker transmissionen fra dyr til menneske?

De første indikationer får verden, da kinesiske forskere i det ansete lægetidsskrift The Lancet 24. januar beskriver den tidlige fase af udbruddet. Heri skriver de, at en patient blev bekræftet smittet med den nye virus allerede 1. december i fjor.

Denne patient havde imidlertid ikke, viser det sig, nogen kendt forbindelse til det store fødevaremarked.

Men det havde flertallet af den næste større klynge af smittede til gengæld, hedder det.

Det ofte dybdegravende internetmedie Vox borer videre i sagen og skriver få dage senere, at meget peger på, at smittespredningen kan være indledt væsentligt tidligere end i december.

17. november

Det blev bekræftet fredag i en opsigtsvækkende artikel i den sædvanligvis troværdige Hongkong-avis South China Morning Post, der har fået indsigt i en ellers fortrolig kinesisk regeringsrapport om den tidlige fase af udbruddet.

I rapporten hedder det angiveligt, at det første kendte (men ikke reelt første) tilfælde – en 55-årig mand fra Hubeiprovinsen – blev smittet allerede 17. november. Fra den dag kommer der i de følgende uger ifølge rapporten mellem et og fem nye smittetilfælde til om dagen, og 20. december står tælleren på 60.

Flere af patienterne, herunder den 57-årige fiskesælger Wei Guixian, der 10. december begyndte at føle sig syg, har direkte forbindelse til Wuhans store fødevaremarked.

Samtidig begynder læger og epidemiologer i Wuhan at erkende, at et nyt og mærkværdigt sygdomsbillede er under opsejling. For nu beskriver de forekomsten af en klynge af patienter med »lungebetændelse af ukendt årsag«.

30. december får man gen-analyseret den mystiske virus, der udløser infektionen.

Den 33-årige Wuhan-øjenlæge Li Wenliang ser billederne af den nye virus, og for ham minder den om den SARS, hvorfor alle alarmklokker ringer i ham.

Han frygter, at Wuhan med den lille, men potente coronavirus står over for en dødbringende epidemi.

Li Wenliang advarer sine tidligere medstuderende fra medicinstudiet i et online forum på den populære kinesiske app WeChat.

Sig det til jeres venner og familie og tag beskyttende foranstaltninger, lyder hans råd. Dermed bliver han uforvarende den hastigt voksende epidemis første whistleblower.

Den 33-årige kinesiske læge Li Wenliang vil gå over i historien som en global folkehelt. Han døde 6. februar af den selvsamme sygdom, han som den første i verden advarede mennesker imod. Og han blev endda indledningsvist straffet for det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Beijing Thanksgiving Public Welf.

To dage efter – på det nye års første dag – står den uofficielle tæller over smittede med den ukendte coronavirus på 381 i Wuhan og omegn.

Befolkningen er endnu ikke underrettet, hvorfor indbyggerne ikke tager nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Men rygterne begynder at svirre, bl.a. som følge af den unge læges advarsel på WeChat.

3. januar bliver Li Wenliang midlertidig anholdt og forhørt af politi fra Wuhans offentlige sikkerhedsbureau, der forsyner ham med en utvetydig advarsel for at have »frembragt falske kommentarer på internettet«. Samtidig tvinger betjentene ham til at skrive under på en erklæring om, at han ikke vil gøre det igen.

Men det er også i disse dage, at rygterne og dermed virusfrygten begynder at løbe ud over de kinesiske landegrænser.

Det formentlig første medie herhjemme, der omtaler udbruddet, er TV 2s nyhedssite, som 4. januar på baggrund af oplysninger fra nyhedsbureauet AP skriver, at »Hongkong frygter udbrud af mystisk ny sygdom«.

Ifølge artiklen er 44 mennesker i Wuhan ramt af en gådefuld og SARS-lignende lungebetændelse, og 11 er i kritisk tilstand.

I den tidligere britiske enklave i Kina har man aktiveret en såkaldt serious response-alarm, hvilket indikerer moderat smittefare for Hongkongs 7,5 mio. indbyggere.

Men også i Sydkorea og USA frygter læger og virusforskere, at den mystiske nye virus er løbet løbsk og følgelig vil blive eksporteret fra Kina.

Frygten får vinger 8. januar, da en nylig indrejst kinesisk kvinde i Sydkorea bekræftes muligt smittet med den nye virus fra Wuhan.

Samme dag annoncerer kinesiske forskere, endelig, at de har opdaget en helt ny form for coronavirus i Wuhan.

Verdenssundhedsorganisationen WHO, der omkring nytår blev informeret om tilfælde i Wuhan af lungebetændelse af »ukendt oprindelse«, udsender en udtalelse, hvori man roser de kinesiske myndigheders »hastige reaktion« på udbruddet. Men i Wuhan er de statskontrollerede medier fortsat tavse.

10. januar får Li Wenliang symptomer på den nye sygdom – feber og tør hoste. Tre dage forinden havde han uden beskyttelse og som uddannet øjenlæge tilset en patient med akut opstået grøn stær samt feber.

Samme dato bringer nyhedsmagasinet Ingeniøren den næste større danske artikel om det SARS-lignende udbrud.

Journalisten får fat i overlæge og virusforsker på Statens Serum Institut Anders Fomsgaard, som fortæller, at Kina og WHO har været temmelig tavse om udbruddet.

»De er meget dygtige i Kina, så det undrer mig, at der er gået så lang tid uden informationer, men dem håber jeg, vi får nu,« siger forskeren.

Men samtidig understreger han, at »vi heldigvis ikke har hørt om nogen dødsfald endnu«.

I artiklen beskrives det, at sundhedspersonale i Kina ikke er smittet, og der berettes om i alt 59 syge.

På det tidspunkt er der imidlertid allerede enkelte døde patienter i Wuhan. Dagen efter skriver nyhedsbureauet Reuters dog, at en mand er død af lungebetændelse i Wuhan under udbrud af en ny virus.

I begyndelsen af februar var det karantæneramte krydstogtskib »Diamond Princess« ud for Japan symbolet på den eskalerende coronakrise. I dag er vi i en vis forstand alle passagerer på et karantæneramt skib. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAZUHIRO NOGI.

I de følgende dage er der forbavsende dyb tavshed om udbruddet i både danske og internationale medier. Men under radaren breder smitten sig som en kræftsvulst til bl.a. Shanghai og Beijing samt til Japan og Thailand, båret af indrejsende fra Wuhan og omegn.

Indbyggerne i Hubeiprovinsen er endnu ikke officielt informeret om situationens eskalerende alvor.

18. januar afholder bystyret i Wuhan en gigantisk fest som optakt til det kinesiske nytår med fællesspisning for 40.000 familier – og det på trods af embedsværkets viden om en decideret epidemi i byen.

Senere beklager Wuhans borgmester, at han ikke kunne dele sin viden om udbruddet med offentligheden, men at han havde fået mundkurv på af kommunistpartiet.

»Vi har ikke offentliggjort information på en rettidig måde,« erkender borgmester Zhou Xianwang i et interview.

Flere uger senere kommer det frem, at mindst ti mennesker bliver smittet under festlighederne.

Først 20. januar går alvoren op for verdenssamfundet – og dermed for Wuhan og omegn.

Kinas nationale sundhedskommission erklærer, at den nye coronavirus med al sandsynlighed kan smitte mellem mennesker.

WHO indkalder til hastemøde og offentliggør den første i en efterhånden lange række af daglige situationsrapporter om udbruddet. Tre dage senere lukkes Wuhan reelt af for omverden.

Men da er det for sent. Alt for sent.

Som følge af det kinesiske nytår og de stadigt mere hårdnakkede rygter om en løbsk virus når hele fem millioner indbyggere at rejse eller snarere flygte fra byen, før vejspærringer opstilles, og tog- og flydriften ud af Wuhan reelt indstilles.

Konsekvensen bliver, at smitten i de følgende uger breder sig til samtlige kinesiske provinser og i stigende grad ud af verdens mest befolkningsrige nation.

Italien oplever nu »Wuhantilstande« med udkørte læger og sygeplejersker, der arbejder i døgndrift, bl.a. i hasteopførte telt-nødhospitaler. Spørgsmålet er, om vi står over for tilsvarende tilstande herhjemme. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIGUEL MEDINA.

28. januar skriver Berlingske efter smittespredning til efterhånden 17 lande, at verden efter alt at dømme »står ved begyndelsen på en epidemi, der kommer til at gribe store dele af menneskeheden om halsen i de kommende uger – og måske måneder.«

30. januar slår WHO storalarm. Med den nye og potentielt dødbringende coronavirus står verden over for »en international sundhedskrise«, erklærer FN-organisationen.

Et af de første lande, der reagerer på nyheden, er Italien, som indstiller alle flyvninger til og fra Kina. Det sker efter, at to indrejste kinesere i landet testes positive for ny coronavirus. Kineserne isoleres.

Men virussen var med al sandsynlighed allerede i landet, for i Italiens nordlige provinser breder den sig i dagevis i det skjulte med gigantiske og fatale konsekvenser et par uger senere for hele kontinentet.

Karantæneskibet

4. februar begynder søfartssiden Maritime Danmark som første danske medie at berette om et sandt virusdrama ud for den japanske havneby Yokohama nær Tokyo.

»Virusfrygt sender krydstogtskib i karantæne,« skriver sitet med henvisning til krydstogtskibet »Diamond Princess«, der med over 3.700 ombordværende er sat i karantæne efter opdagelsen af en enkelt coronasmittet.

I de følgende uger følger verdenspressen intenst dramaet, mens smitten som en løbeild breder sig fra kahyt til kahyt. I sidste ende smittes næsten 700 og syv er (foreløbig) døde.

Imens lykkes det for kinesiske myndigheder med drakoniske eller ekstreme indgreb at få nogenlunde kontrol over smittespredningen.

Men ligene hober sig op i Wuhan, og utallige alvorligt syge patienter kan ikke få den behandling, de bør få af stressramte og totalt udkørte læger og sygeplejersker på overfyldte og komplet kaotiske sygehuse.

Da den modige Wuhanlæge Li Wenliang 6. februar dør på byens centralhospital af den nye sygdom, går kinesere i milliontal amok på landets sociale medier i både vrede, afmagt og sympatitilkendegivelser.

Han er blevet folkehelt og symbol på de brutale (men dog effektive) metoder, som Beijingstyret anvender for at inddæmme smitten. I historieskrivningen vil han utvivlsomt indskrive sig som global helt.

Netop som det i den første uge af marts lykkes kineserne at bremse smitten, stiger antallet af bekræftede tilfælde eksplosivt i den øvrige verden, ikke mindst Europa.

Passagerfly over hele verden parkeres, skibs- og togdrift begrænses voldsomt, almindelige frihedsrettigheder ophæves, skoler og grænser lukkes. Nødberedskaber iværksættes.

Verden står næsten stille. Bortset fra på hospitaler og i regeringskontorer.

I dag er der bekræftede smittetilfælde i mindst 120 lande, Italien har udviklet sig til virussens europæiske epicenter med over 15.000 smittede og over 1.000 døde samt med virus-storeksport til talrige andre nationer.

Det gælder i særdeleshed Danmark, hvor antallet af kendte smittede i skrivende stund nærmer sig 1.000, og hvor danskerne, det ganske sundhedsvæsen og hele arbejdsmarkedet forbereder sig på det værst tænkelige.

Den begyndende panik ramte for alvor danskerne onsdag aften, da statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede lukning af alle danske skoler. Konsekvensen blev en øjeblikkelig hamstringsinvasion i landets supermarkeder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

En fuldstændig ubegribelig kædereaktion blev sat i gang en skæbnesvanger efterårsdag i det centrale Kina ved det tilfældige møde mellem et smittebærende dyr og et menneske.

Men vi har langt fra set den sidste kæmpemæssige dominobrik falde i den nok mest dramatiske epoke på kloden sidste Anden Verdenskrig.

Vi er i historiske tider. I væsentligt mere uforudsigelige tider, end nogen bryder sig om.

Tak til molekylærbiolog og lektor emeritus Lars Folke Olsen for værdifulde input om kaosteori og sommerfugleeffekten.

LÆS MERE