Det er meget usandsynligt, at en kommunal, vejledende folkeafstemning, der skal beskytte Amager Fælled og Stejlepladsen mod byggeri, bliver til virkelighed. Også selvom Enhedslistens spidskandidat til overborgmesterposten i København, Line Barfod, i sidste uge meldte ud, at hun sammen med sit parti vil støtte op om den.
Det vurderer kommunalforsker og centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.
En folkeafstemning kræver nemlig et flertal på rådhuset, uanset om den er vejledende eller bindende over for kommunens politikere.
Og da Københavns Borgerrepræsentation for nylig stemte for at bygge på Amager Fælled og dermed viste opbakning til byggeriet, er det ifølge Roger Buch tvivlsomt, at partierne vil stemme for en folkeafstemning i netop den sag.
Men sagen om Amager Fælled er en del af en større ideologi, siger Line Barfod, der endnu ikke har mistet troen på en folkeafstemning.
»Det hele kommer jo an på, hvor stort et folkeligt pres der kommer. Heldigvis er der jo politikere, der jævnligt bliver klogere ved at lytte til debatten og til, hvad befolkningen vil,« siger hun.
S: »Fuldstændig vanvittigt«
En folkeafstemning er derimod ikke på ønskelisten hos Socialdemokratiet, der i forrige uge stemte for den lokalplan, der baner vejen for byggeriet på Amager Fælled.
Det fortæller politisk ordfører for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus Jonas Bjørn Jensen.
Line Barfod fortalte for nylig til Politiken, at Enhedslisten vil gøre kommunalvalget senere på året til et valg for eller imod byggeriet på Amager Fælled, hvis der ikke er flertal for en folkeafstemning.
Og dét er »fuldstændig vanvittigt«, mener Jonas Bjørn Jensen, fordi det ifølge ham er at reducere en hovedstad med mange mærkesager til et byggeri på Amager.
Selvom han kalder sagen om Amager Fælled for en »svær beslutning«, mener han også, at det vil være en glidebane, hvis man skal afholde folkeafstemninger om sager, der er meget konkrete, fordi det i så fald vil være svært at vurdere, hvad der skal til folkeafstemning, og hvad der ikke skal.
Men er det ikke bare et udtryk for, at Enhedslisten bedre forstår folkestemningen?
»Der er ikke nogen tvivl om, at det har været en upopulær sag, som flere borgere er utilfredse med. Og der er Enhedslisten et parti, der i skåltaler elsker kollektiv transport og almene boliger, men når de skal bygges og finansieres, vil de ikke være med. Men direkte at gøre det, man er utilfreds med, til genstand for folkeafstemning, er noget mærkeligt noget,« siger han og tilføjer, at initiativet vidner om, at Enhedslisten stille og roligt bevæger sig tilbage til at være et såkaldt enkeltsagsparti.
Det er Line Barfod ikke enig i.
»Jeg kan ikke se, at det, at man indimellem har nogle enkeltsager, man arbejder og brænder meget for, er en modsætning til at være et bredt parti, der arbejder med mange ting. Det afgørende er jo, at man formår at have enkeltsagerne inde i en større forståelse. For os er det en del af et større spørgsmål om, hvad for en by vi gerne vil have, og altså en del af en større ideologi,« siger hun.
Sent at lægge presset
Uanset om der kommer en folkeafstemning eller ej, er det ifølge Roger Buch sent at lægge pres på de andre partier, hvis man for alvor vil stoppe byggeriet – også selvom Line Barfod tidligere har sagt, at det først er slut, når der bliver bygget.
»Det er meget sværere at få politikere til at gøre en beslutning om. Det pres, man lægger med en mulig folkeafstemning, skulle være lagt lang tid før. Når beslutningen først er truffet, er det usandsynligt, at presset vil få dem til at ændre mening og indrømme, at de tog fejl,« siger Roger Buch, der dog tilføjer, at »intet er umuligt«.
Alligevel kæmper Enhedslisten videre, fordi »den tid, hvor man bygger i naturen, er forbi«, mener Line Barfod.
Men hvorfor ikke bare at acceptere den beslutning, som Borgerrepræsentationen har truffet?
»Vi så jo ved sidste kommunalvalg, at der kort tid før blev omgjort et valg i Amager Fælled-sagen om at bygge på Strandengen. Så politikere kan jo til tider se, når beslutninger ikke længere er rigtige,« siger hun.