Line Barfod bliver Enhedslistens nye borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg 16. november 2021. Det besluttede partiets bestyrelse onsdag. Hendes kandidatur besluttes endeligt på partiets generalforsamling 6. februar.

Ifølge Altingets meningsmåling fra november 2020 står kun 1,6 procentpoint mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten i kampen om at blive Københavns største parti. Dermed vil Line Barfod måske kunne kalde sig overborgmester efter kommunalvalget til november.