Siden efteråret har TV 2 været i strid modvind. Berlingske og andre medier har afdækket en lang række sager om sexisme og krænkelser på den ikoniske arbejdsplads, der igen og igen har sendt rystelser gennem tv-stationens gange.
En omfattende advokatundersøgelse er endt med at koste studieværterne Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen deres job, og især den seneste exit vakte opmærksomhed. Desuden har tre andre, ukendte personer modtaget sanktioner.