Eksperter: Iran har skiftet strategi i jagten på statsfjender i Europa

Ifølge flere kilder er Iran atter på væbnet jagt efter eksiliranske dissidenter og modstandere i Europa. Muligvis gør Iran dette i vished om, at EU ikke for alvor kan svare igen. »Individer eller stater« er ude på at plette Irans omdømme, lyder det fra den iranske ambassade.

22. september i år blev en militærparade i Iran ramt af et terrorangreb i byen Ahvaz i det sydlige Iran. Mindst 25 blev dræbt af bevæbnede gerningsmænd. Det iranske styre sætter organisationen ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahvaz) i forbindelse med angrebet. I øjeblikket er tre ASMLA-medlemmer fra Ringsted under PET-beskyttelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: MORTEZA JABERIAN

Det iranske præstestyre har øjensynligt skiftet strategi i jagten på statsfjender og dissidenter i Europa og dermed også Danmark.

Således er iranske agenter og håndlangere i iransk tjeneste bevæbnet med skydevåben angiveligt atter aktive i Europa, efter at der siden midten af 1990erne har været langt mellem bevæbnede, iranske udsendinge.

Det vurderer efterretningskilder, eksperter og Iran-kendere over for Berlingske efter en række snigmord og attentatforsøg siden 2015 i Europa.

Efter at Politiets Efterretningstjeneste (PET) for nylig kunne afsløre iranske planer om at snigmyrde tre eksiliranere i Ringsted, retter søgelyset sig nu også imod en tre år gammel sag fra Holland.

I 2015 blev iranske Ali Motamed skudt af maskerede mænd med skarpladte våben foran sin hoveddør i Amsterdam.

Under den efterfølgende retssag kom det frem, at den likviderede i virkeligheden hed Mohammad Reza Kolahi Samadi, og at han af præstestyret i Teheran blev betragtet som en af bagmændene bag et omfattende bombeattentat i Iran i 1981.

Et attentat, som præstestyret angiveligt hævnede den dag i Amsterdam, 34 år senere.

Iran bider fra sig i Europa og Asien

PET-chef Finn Borch Andersen forklarede i forbindelse med sagen fra Ringsted, at det for at forstå denne sag var nødvendigt at »vende blikket ud i verden«.

En gennemgang af en række sager fra udlandet foretaget af Berlingske viser, at mistanken i andre sager siden drabet i Holland i 2015, med yderligere mindst tre drab i Holland og Tyrkiet samt et forpurret bombeangreb i Frankrig, har rettet sig mod Iran.

Den iranske offensiv bliver blandt andet beskrevet i efterretningsmateriale, som Berlingske er i besiddelse af. På samme måde taler terrorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om, at »en del indikerer nu, at Iran igen er blevet aktiv med sådanne operationer«.

Den dansk-iranske Iran-ekspert og analytiker ved tænketanken Atlantic Council i Washington, Ali Alfoneh, er enig.

»Det er korrekt,« mener han.

Ifølge eksperten pågår der en rivalisering mellem de største efterretningstjenester i Iran, Revolutionsgardens efterretningsafdeling og Ministeriet for Efterretninger og Sikkerhed (MOIS). Sidstnævnte har gradvist udbredt sit operationsområde uden for Mellemøsten.

»Eksempler på dette er operationer imod israelske mål i Bangkok i Thailand, Delhi i Indien samt Tbilisi i Georgien i februar 2012 for at gengælde Mossads (Israelsk efterretningstjeneste, red.) likvidering af iranske atomfysikere i Teheran. Operationerne i Holland, Frankrig og Danmark følger i samme spor,« siger Ali Alfoneh:

»Dansk og europæisk erhvervsliv har allerede forladt Iran på amerikansk forlangende, og Revolutionsgarden vurderer ikke, at EU-landene er i stand til at ramme Iran.«

Lars Erslev Andersen, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

»Der kan være iranske kræfter, som gerne vil sende et signal om, at hvis man yderligere presser Iran på økonomien eller på anden vis, så risikerer man, at Iran svarer igen.«


Berlingskes gennemgang viser, at drab og attentatforsøg sat i forbindelse med Iran typisk bliver udført af maskerede gerningsmænd bevæbnet med skydevåben og i stjålne biler nær ofrenes hjem.

  • April 2017: 45-årige Saeed Karimian blev skudt ned på gaden i Istanbul. Han var måneder forinden blevet idømt seks års fængsel in absentia af en domstol i Teheran for at sprede propaganda mod Iran. Efter drabet har familien oplyst til BBC, at Saeed Karimian blev truet af personer tilknyttet det iranske styre.
  • November 2017: Ahmad Mola Nissi, 52 år, blev skudt ned foran sit hjem i Haag i Holland. Han var i samme politiske bevægelse, ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahvaz), som de tre eksiliranere i Ringsted. Over for Berlingske har Nissis datter for nylig advaret om, at Europa må forstå, at »konflikterne fra Mellemøsten er rykket ind i Europa«. Datteren lever i dag under politibeskyttelse.
  • Juni 2018: Et iransk par bliver anholdt med et halvt kilo TATP-sprængstof modtaget fra en diplomat fra Irans ambassade i Østrig. Ifølge Wall Street Journal, som har beskrevet sagen i detaljer, havde diplomaten i årevis betalt parret store summer for at spionere mod eksiliranere i Europa. Denne gang fik parret dog besked om at plante en kraftig bombe ved det årlige møde i National Council of Resistance of Iran (NCRI) i Paris. Efter tip, angiveligt fra Israel, blev attentatet forhindret, og franske myndigheder beslaglagde efterfølgende midler fra blandt andre den iranske minister for sikkerhed og efterretninger. Diplomaten, der afleverede bomben til parret, er udleveret til Belgien, hvor han og tre andre personer med iransk baggrund er anklaget for at planlægge angrebet.

NRK har for nylig bekrevet, hvordan en 39-årig norsk-iraner varetægtsfængslet i sagen fra Ringsted ifølge NCRI har forsøgt at blive optaget i NCRI for at infiltrere organisationen.

Går terroren helt til tops i Iran?

Terrorforsker Lars Erslev Andersen har tidligere beskæftiget sig med det iranske præstestyre og dets operationer i udlandet. I 1980erne og 1990erne blev flere kidnapninger, drab og bombeattentater tilskrevet Iran eller den libanesiske terrorgruppe Hizbollah som præstestyrets forlængede arm.

»Den Islamiske Republik Iran var efter revolutionen i 1979 og faktisk frem til 1994 ganske aktive i forhold til at likvidere dissidenter rundt om i verden – også i Europa,« siger Lars Erslev Andersen.

Han forklarer, at aktiviteterne stoppede med den såkaldte Mykonos-retssag i Tyskland.

Mykonos var en græsk restaurant i Berlin, hvor fire kurdiske politiske ledere i 1992 blev myrdet. Drabsmændene var fra Hizbollah, og retssagen gik helt til den tyske højesteret, som i 1997 slog fast, at den øverste del af det politiske lederskab i Iran havde beordret drabene.

Ifølge Lars Erslev Andersen er spørgsmålet nu, hvem der i Iran står bag de seneste angreb og attentatforsøg. Og hvorvidt præsident Rouhani er orienteret.

Selv har Lars Erslev Andersen tidligere peget på, at efterretningstjenesten MOIS kan stå bag. Andre spekulerer dog i, om Revolutionsgarden handler på egen hånd.

»Spændingerne mellem Iran, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien er vokset efter atomaftalen, som Iran indgik med de vestlige lande (i 2015, red.), og yderligere efter regimeskiftet i Saudi-Arabien, hvor kronprins Mohammad bin Salman kom til magten. På det seneste har der også været terrorangreb rettet mod Iran,« siger terrorforskeren.

Lars Erslev Andersen tilføjer, at det også er en mulighed, at det iranske styre med vilje lader verden vide, at det spiller en rolle i attentaterne, om end uden at beviserne peger direkte på styret.

»Der kan være iranske kræfter, som gerne vil sende et signal om, at hvis man yderligere presser Iran på økonomien eller på anden vis, så risikerer man, at Iran svarer igen og skruer op for sådanne aktioner,« siger Lars Erslev Andersen.

Hvad er så formålet med et attentat i Danmark?

»At Iran mener, at dem, de går efter i EU, har for gode forbindelser til Saudi-Arabien og er finansieret derfra. Det er muligt, at iranerne har fået den idé, at de får penge derfra,« siger Lars Erslev Andersen.

Irans ambassede i København afviser i et skriftligt svar til Berlingske eksperternes vurderinger og ser dem »som led i en orkestreret kampagne drevet og betalt af Irans modstandere med det formål at miskredittere Iran på bekostning af egne dagsordener«.

På samme måde afviser iranerne »kategorisk« at have været involveret i de pågældende sager.

Iranerne spekulerer i stedet i, at »individer eller stater« er ude på at plette Irans omdømme i forbindelse med forsøgene på at sikre den internationale atomaftale med Iran.