Analytiker: Ram Irans hemmelige virke i Danmark

Ifølge Ali Alfoneh, analytiker ved tænketanken Atlantic Council i USA, er det iranske regime særdeles aktivt i Danmark. Danske myndigheder bør vise »evnen og viljen til at øge overvågningen af iranske og shiamuslimske religiøse kulturcentre«.

Danske myndigheder bør vise evnen og viljen til at øge overvågningen af de iranske kræfter, som arbejder her i landet. Sådan lyder det fra Ali Alfoneh, der er analytiker ved tænketanken Atlantic Council i USA. Arkivfoto: Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Især to ting står tilbage med Irans attentatplaner på dansk jord: Dels er Irans kalkule, at Danmarks reaktion er til at leve med, dels virker det iranske regime i Danmark og kan let rammes, så det gør ondt.

Sådan lyder analysen fra 43-årige Ali Alfoneh, som er tilknyttet tænketanken Atlantic Council i USA. Han har dansk-iransk baggrund, er uddannet politolog fra Københavns Universitet og har beskæftiget sig med Irans sikkerhedspolitik hele sit arbejdsliv, herunder ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi.