Efter drab på nordiske kvinder i Marokko: »Der er stadig mørke kræfter, som med vold vil bekæmpe vores værdier«

En dansk og en norsk ung kvinde var taget på en måneds ferie i Marokko for at vandre og se verden. Men en overnatning i et telt for foden af Atlasbjergene blev enden på deres liv. De blev dræbt på bestialsk vis i en sag, der ser ud til at trække tråde til ekstremister og terror.

Et stillbillede af gerningsstedet fra en nyhedsudsendelse på den marokkanske nyhedskanal Kanal 2M fra 18. december 2018. -

En dansk og en norsk kvinde blev mandag fundet brutalt dræbt uden for deres telt i et populært turistområde i Marokko. Siden har sagen taget en alvorlig drejning, da myndighederne har oplyst, at drabene efterforskes som et terrorangreb, og at der florerer en mulig henrettelsesvideo.

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp fortæller om detajer fra videoen, der kan pege på tråde til Syrien.