Efter Berlingskes nye afsløringer i minksagen undrer Hans Engell sig: Men den største kritik retter han mod Folketinget

Aftalen om en undersøgelse af minksagen afslører et fodslæbende langsomt folketing, mener politisk kommentator Hans Engell. Der er derfor behov for en ny omfattende undersøgelse, mener han, og det er den seneste afsløring i Berlingske et bevis på.

Hans Engell, kommentator og tidligere politiker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlman Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dagens udgave af Berlingske kan man læse om et notat, der sår tvivl om beslutningsgrundlaget for at aflive den danske minkbestand. For Statens Serum Institut (SSI) fremsendte 2. november 2020 et notat med resultater, der pegede på, at virusvarianten cluster 5 kunne udgøre en risiko for coronavaccinens effektivitet. Folketinget fik ikke indblik i notatet, hvori der stod, at resultaterne var »foreløbige«.

Afsløringen kan føjes til rækken af Berlingskes afdækninger i minksagen, hvor en radikal politiker føler sig ført bag lyset, og på sidelinjen står politisk kommentator og tidligere konservativ politiker Hans Engell og undrer sig gevaldigt.

»Med de afsløringer i sagen, som Berlingske har haft, synes jeg i virkeligheden, at der begynder at tegne sig et billede af, at der har været et forløb, som har været meget mere omfattende, med mange flere kontakter og mange flere notater og notitser end det, der først blev afdækket,« siger han.

Den radikale politiker, som føler sig ført bag lyset, er sundhedsordfører Stinus Lindgreen, der til Berlingske fortæller, at han forud for det nu berømte pressemøde 4. november 2020 bad om netop de data, der lå til grund for SSIs frygt for, at mutationen udviste nedsat følsomhed for vaccinernes antistoffer. Det kunne han imidlertid ikke få, fortæller han.

Behov for en undersøgelse

I minksagen blev der nedsat en granskningskommission, som det såkaldte granskningsudvalg i Folketinget nedsatte. Det specielle ved kommissionen er, at den ikke refererer til Justitsministeriet i modsætning til traditionelle undersøgelseskommissioner.

Men for Hans Engell at se mangler der at blive nedsat et nyt kommissorium. Et ordentligt et. Den nuværende granskningskommission er nemlig fodslæbende langsom, mener han.

»Det første udkast til et kommissorium var fuldstændig ubrugeligt og amatøragtigt,« siger han.

Han hentyder til Folketingets aftale om en undersøgelse af sagen fra 21. december 2020, hvori der blandt andet stod, at politiets actioncards – en instruks, som betjente under aflivningen af minkene blandt andet brugte, når de skulle ringe til minkavlere med raske besætninger – ikke skulle omfattes af undersøgelsen. Alligevel står der i aftalen for undersøgelsen, at der skal fokuseres på »myndighedernes kommunikation« med både minkavlere og offentligheden.

»Jeg har lidt svært ved at se, hvordan begge ting skal kunne lade sig gøre,« siger Hans Engell.

Hans Engell: Folketinget er gået i stå

Så du mener, at det står og falder med den undersøgelse?

»Det står og falder med det kommissorium, som skal i gang. Og der siger jeg, at det er helt uforståeligt, at Folketinget, som til at begynde med pressede meget på for at få en uvildig undersøgelse, umiddelbart efter deres ubrugelige udkast ikke foretager sig mere. Jeg spørger mig selv, hvor alle de politikere er henne, som forlanger undersøgelsen. Hvorfor foretager de sig ikke noget?«

»Det kender jeg ikke svaret på. Jeg synes bare, det er meget mystisk, og vi har ikke oplevet tilsvarende forløb. Folketinget plejer gerne at presse hastigt på.«

Man har ikke rykket sig ud af stedet endnu i denne sag, mener Hans Engell, og det finder han påfaldende, når man tænker over sagens tilsyneladende omfang.

»Det tegner til at blive en meget stor sag. Ét er, at mange af de beslutninger, der blev truffet, var gode nok på grund af situationen, men vi kan jo ikke lukke øjnene for, at der er truffet beslutninger om at kunne bruge op til 19 milliarder kroner af skatteydernes penge på erstatningssager. Det er jo enorme summer, der er i spil i den her sag,« siger han.