Fri os for floromvundne vendinger om, at vi er i samme båd, for det passer jo ikke, Mette Frederiksen
Nogen har fået kahytten med havudsigt. Andre dem i bunden af skibet ved siden af maskinen.

Nogen har fået kahytten med havudsigt. Andre dem i bunden af skibet ved siden af maskinen.

Min elskede moder syntes, at alle selvstændige erhvervsdrivende var et bundt småsvindlere og fiflere.
Hun blev konstant bekræftet i denne kategorisering af købmand Kvists nærmest deforme røv. En tegnebog der bugnede af hundredkronesedler – de gode gamle, dem med H.C. Ørsted på. Det afstedkom, at jeg som fregnet og flyveøret dreng flere gange om ugen blev sendt ned til Kvist for at anmode om et kortvarigt lån til mine kære forældres altid nødlidende økonomi.