Kommentatorer

Mette Frederiksens magtfuldkommenhed er skadelig for det neutrale embedsværk

Siden Mette Frederiksen i 2019 blev statsminister, har hun gennemtrumfet flere omstruktureringer i forvaltningen, udskiftet flere departementschefer og brugt kommunikation på helt andre måder end sine forgængere. Hun er hamrende folkelig udadtil, men i ly af coronakrisen er hun sluppet afsted med give sig selv og sine rådgivere mere magt, end vi har set før.

»Når vi har en regering med ét parti, hvor beslutninger træffes bag lukkede døre, i regeringsudvalg hvor kun S-ministre, nye departementschefer og særlige rådgivere må deltage, er demokratiet og transparensen under stort pres,« skriver Cille Hald Egholm. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Regeringen Mette Frederiksen har været usædvanlig fra start. Først og fremmest er det den første étpartiregering, siden Anker Jørgensen overlod magten til Schlüter i 1982, og med et »forståelsespapir« frem for et regeringsgrundlag var forudsætningerne for regeringsarbejdet helt anderledes end nogensinde før.

Andre læser også

  • Kommentarer
    Abonnement
    Mangemillionær: Jeg har tjent en formue under coronaen – det er på tide, at de rigeste giver tilbage til samfundet
  • Kommentarer
    Abonnement
    Læg linjen om, Trine Bramsen, hvis du vil bevare et effektivt forsvar
  • Indland
    S-ordfører beskyldes for at krænke instituts forskningsfrihed