En strid har udspillet sig mellem Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, og Institut for Menneskerettigheder. Uenigheden handlede om, at instituttet havde udgivet en rapport, hvis forside blev prydet af en radikal politiker. Over for fagbladet Journalisten bliver socialdemokraten nu kritiseret for at blande sig.
Forsiden viste den radikale kandidat til kommunalvalget i København Jino Victoria Doabi. Berlingske skrev 9. februar om sagen, og over for Journalisten kaldte Institut for Menneskerettigheder det selv en fejl, der kunne medføre, at man satte spørgsmålstegn ved deres uafhængighed.
Forsiden blev derpå taget ned, og et billede af Christiansborg blev brugt i stedet for.
Men den beslutning samt Rasmus Stoklunds kritik er professor emeritus i sociologi ved Københavns Universitet Heine Andersen dybt uenig i. Det siger han til Journalisten.
»Det er principielt forkert og en uting, når et folketingsmedlem blander sig i, hvordan forsiden skal se ud på en publikation fra Institut for Menneskerettigheder, i og med at instituttet udtrykkeligt har forskningsfrihed,« siger han til fagbladet.
»Heksejagt«
Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, kalder på Twitter kritikken fra Stoklund for en »plat heksejagt på Institut for Menneskerettigheder«, men det giver Rasmus Stoklund ikke meget for.
»Jeg forstår godt, at Kristian Hegaard synes vi skal tale om noget andet. Det er jo ubelejligt, når meningsfæller på instituttet er taget på fersk gerning i at promovere Radikale Venstre i noget, der skal forestille at være en seriøs rapport,« skriver han på Facebook.
Billedet af den radikale kandidat var ledsaget af teksten »Fremmed i eget land?«, og rapporten handlede om adgangen til dansk statsborgerskab for børn og unge, som er født eller opvokset i Danmark.
Valget af billede og caseperson ligger ifølge Heine Andersen helt inden for rammerne af, hvad en forskningsinstitution kan og må tillade sig, og over for Journalisten kalder han det »uvedkommende«, at Jino Victoria Doabi er politiker.
Men Institut for Menneskerettigheder skal ikke være »kampagnekontor for Radikale Venstre«, skriver Rasmus Stoklund på Facebook, som ærgrer sig over, at skatteyderne skal betale for politisk aktivisme på en dansk forskningsinstitution, som han formulerer det, og i Journalisten afviser han pure kritikken.
»Den er ovenikøbet lanceret lige oven i de politiske forhandlinger og en masse historier i medierne, hvor unge mennesker beklager sig over, at det er svært at få indfødsret – hvor instituttet bakker dem op. Hvis en anden offentlig institution havde lavet det nummer, så er jeg sikker på, at jeg ikke var den eneste til at kritisere dem,« siger han.
