Theo er en begavet, men ensom dreng, som hellere vil være sammen med sin morfar, Harald (spillet af Bjarne Henriksen), der er tidligere arkæolog, nuværende boheme og bor i en stor gammel villa, som rummer eksotiske genstande og kilometervis af bøger, indsamlet gennem et langt og videbegærligt liv.
Theo og Harald er gået i gang med at male en stor væg i morfars hus. Motivet er Thannanaya, der er, som morfar forklarer Theo, et naturrige, eller den særlige dimension, hvor man opholder sig i overgangen fra livet til døden.
Midt under malerarbejdet får morfar et hjerteanfald og ryger i en komalignende tilstand, og uden at der skal afsløres for meget, er Theo snart i Thannanaya, hvor han forsøger at finde og redde sin højt elskede morfar.
Orfeus og Eurydike på Frederiksberg
»Theo & Den Magiske Talisman« er en smuk, næsten barok lagkage af alskens europæisk mytologi. Fantasiriget Thannanaya trækker på sagnet om Orfeus og Eurydike fra den græske mytologi. Men rummer også elementer fra både den kristne forestilling om Skærsilden, fortællingen om Jesus, som nedfarer til Dødsriget for at frelse fortabte sjæle, klædeskabet i C.S. Lewis' Narnia-bøger og sågar prøvelserne i Dantes Inferno. I nyere tid har Bent Hallers roman »Griseøjet« (fra 1980) - som blev lavet til en radio-julekalender - også den klassiske rammefortælling som »Theo og den magiske Talisman«.
Julen og Jesus er - på trods af den aktuelle højtid - ikke det primære omdrejningpunkt i denne julekalender. Julen er dog med, men den opererer mest som stemningsgivende sekulært baggrundstapet, der hjælper med at markere hvilken dimension, vi opholder os i. Sjovt nok er julen en del af den afmystificerede ‘virkelige’ verden - så bliver det vel ikke mere kulturkristent! Men julestemningen er der - og mon ikke den tiltager, når vi nærmer os den 24. december?
Grundhistorien - kristen eller ej - er set mange gange før, så der er i den grad tale om ny vin på gamle flasker. Men flaskerne er som altid smukke, og i denne udgave er den nye vin medrivende, kompleks og velsmagende.
Troværdige replikker
Kian Lawson-Khalili er et fund i rollen som Theo. Han tilfører sin karakter stor troværdighed og sympatisk udstråling og evner virkelig at lade sine replikker falde naturligt. I det hele taget er replikskiftet noget, som DR generelt mestrer bedre end konkurrenterne.
Også Theos nye veninde, »den seje pige«, Simone, spillet af Safina Coster-Waldau gør det godt. Hendes rolle er noget mere ekstrovert, og der er en del klicheer, hun nemt kunne falde i, men hun undviger flot de fleste.
Ensemblet af voksen-skuespillere gør det fremragende, særligt »Morfar«, Bjarne Henriksen, tror man på hele vejen. Theos mor, spillet af Maria Rossing evner at spille den svære rolle som den moderne, stressede mor, der ofte fremstilles hysterisk og dominerende, men her skildres med virkelighedens komplekse nuancer.
Det sværeste spørgsmål
DR skal have stor ros for at forsøge at tackle det sværeste og evigt aktulle spørgsmål, døden. I årets julekalender gøres det på en fin og samtidig ganske opbyggelig måde, der trækker på meget af det bedste i den fælleseuropæiske arv.
En tilpas mængde mystik og uhygge doseres i de helt rigtige mængder, og min 10-årige juniorkritiker kunne sagtens være med, selv om hun syntes at »Træmanden« (spillet af Nicolas Bro) var lidt »creepy«, men nysgerrigheden overvandt frygten, og hun så begejstret og fascineret med.
Desuden har kostumeafdelingen og scenograferne også gjort det forrygende og har lavet en flot, eklektisk og alligevel, original visuel fortælling.
Eneste hår i suppen er, at nogle af de computergenererede visuelle effekter tager sig en anelse bedagede ud, men DR har også lige skullet spare en milliard kroner, og træerne vokser jo heller ikke ind i Thannanaya.
- - - - - -
Theo & Den Magiske Talisman
Kan ses på DR hver aften kl. 19.30 til og med d. 24. december.
Instruktør: Peter Gornstein
Hovedforfatter: Peter Gornstein & Trine Piil
Medvirkende: Kian Lawson-Khalili, Safina Coster-Waldau, Bjarne Henriksen, Maria Rossing, Jens Jacob Thycsen, Peter Zandersen m.fl.
- - - - - - - - -