Det skulle stoppe urin og soundbokse i København, men det bliver ikke i år: »Det er ikke raketvidenskab. Man skal ikke opfinde noget. Vi skal ikke til Månen«

Et københavnsk ordenskorps med bødeblok bliver med al sandsynlighed ikke en realitet den kommende sommer. Det havde flere partier på rådhuset i København ellers håbet på. »Det betyder, at vi intet kan stille op for at hjælpe københavnerne gennem sommeren,« lyder det fra Venstre. Justitsministeren fastslår, at arbejdet går som planlagt.

»Vi har savnet, at et ordenskorps kan udstyres med en bødeblok i lighed med parkeringsvagter. Nu kan kommunale medarbejdere kun spørge folk, om de ikke er søde at skrue ned eller slukke musikken. Hvis folk ikke gør det, er der ikke andet at gøre. Vi savner et ordenskorps, som ikke er tandløst,« siger Jakob Næsager (K), medlem af økonomiudvalget i Københavns Kommune. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det bliver med al sandsynlighed ikke i sommeren 2021, at København får indført det yderst efterspurgte kommunale ordenskorps, der med bødeblokken i lommen skal gøre op med sommerens larm fra soundbokse, fulde unge, affald og gadefester.

Det fremgår i en orientering til økonomiudvalget i Københavns Kommune.