Lars er én blandt mange frustrerede borgere i hovedstadsområdet. Efter et halvt år ved han stadig ikke, om han må bygge sit hus

Lars Hansen og hans kone har købt en byggegrund til drømmehuset i Allerød. Men et halvt år senere ved de stadig ikke, om de kan få lov at bygge nyt hus. Flere kommuner i hovedstadsområdet plages af lange sagsbehandlingstider på private byggesager, viser opgørelse.

Lars Hansen købte i september sidste år en grund, hvor han og hans kone, Lone, vil opføre deres drømmehus. Men på grund af lang sagsbehandlingstid ved de endnu ikke om de må bygge deres nye hus. En opgørelse viser, at lange sagsbehandlingstid på byggesager er et problem i store dele af hovedstadsområdet. Niels Ahlmann Olesen

I det seneste halve år har Lars Hansen og hans kone Lone boet skiftevis hos venner og familie, mens de venter på, at Allerød Kommune kommer frem til en afgørelse om, hvorvidt de kan bygge et nyt hus på den grund, de købte tilbage i september sidste år.

»Vi har en kommode, et tøjstativ og vores tasker. Det tærer på vores psyke, at vi ikke har vores eget sted,« lyder det fra Lars Hansen.