Ansvaret, skammen og skyldfølelsen over den atter forværrede coronasituation risikerer denne gang at lande på vores børns skuldre.
Det har på det seneste været velbeskrevet, at coronavirussen har gang i en veritabel smittefest i klasselokaler og skolegårde landet over – og at smitten blandt 6- til 11-årige lige nu driver selve epidemien.
Af samme grund sendes skolebørnene fra 15. december hjem på »timeout«, som direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm formulerede det på et pressemøde onsdag aften:
»Den giver en mulighed for at afdæmpe den smitte, som er ganske betydelig blandt børnene, som stadigvæk er meget uvaccinerede.«
Det er ikke, fordi der ikke er noget om snakken: Smitten blandt skolebørnene i alderen 6 til 11 år nåede nye højder i sidste uge.
Her var antallet af registrerede smittetilfælde i aldersgruppen 1.959 pr. 100.000 børn – det hidtil højeste incidensniveau under hele pandemien, skriver Statens Serum Institut i en ny rapport.
Smitte eller ej; Det er afgørende, at børnene ikke påtager sig skylden for smitten i samfundet, mener Karen Wistoft, der er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Under pandemien har hun forsket i børns trivsel og selvværd og er blandt andet medforfatter til en analyse af børns trivsel for Den Lægefaglige Tænketank ATLAS.
»Det er ultravigtigt lige nu, at man ikke giver børnene skyld eller ansvar for smitten,« siger Karen Wistoft.
»De færreste børn kan holde til det moralske ansvar. De bliver bange, kede af det, føler sig skyldige – drømmer om det om natten. De tror måske, at det er deres skyld, at deres bedstemor har fået corona. Det er simpelthen for hårdt.«
I Red Barnet genkender man billedet, Karen Wistoft maler.
»Det er et urimeligt ansvar at lægge på børn, for det kan de slet ikke bære på deres skuldre,« forklarer seniorrådgiver Naja Kinch Sohn.
I denne artikel har hun tre gode råd til, hvordan man som forælder kan tale med børn om coronasituationen.
En bestemt gruppe børn er i risiko
En ny skolelukning vil ifølge ATLAS-analysen og Karen Wistoft få alvorlige, langsigtede konsekvenser for børn og unge.
Især en gruppe børn giver anledning til bekymring, fortalte professoren fredag i et interview til Berlingske: De børn, som har det så svært derhjemme, at det næsten er uoverskueligt at skulle være hjemme en hel juleferie.
Når det gælder den skyld, børnene risikerer at tage på deres skuldre, er det imidlertid en anden gruppe, som ligger ligefor.
»Hvis du er en dygtig og pligtopfyldende elev, kan du slet ikke bære også at skulle tage ansvar for det, der sker lige nu,« siger Karen Wistoft:
»Det er for stort et pres, og det skal man bestemt sørge for at undgå.«
Ifølge Red Barnet-seniorrådgiver Naja Kinch Sohn skal man som forælder ikke være i tvivl om, at børn opsnapper det, der foregår i samfundet.
De overhører en halv sætning eller ser et klip fra TV-avisen lige før, Disney Sjov begynder. Dertil kommer, at børnene med egne øjne ser, at klassekammerater eller de selv sendes hjem, smittes eller er nærkontakter.
»Børn er udmærket klar over, hvordan vi voksne taler om corona i øjeblikket – og det skaber bekymring hos dem,« forklarer Naja Kinch Sohn:
»Og det er et problem, når børn bliver bekymrede for, om det er deres skyld, at folk bliver smittede.«
Den slags tanker kan påvirke trivslen negativt, forklarer seniorrådgiveren. En mistrivsel, der kan komme til udtryk på mange forskellige måder.
»Jeg ville holde øje med, om børn for eksempel begynder at få ondt i maven eller svært ved at sove. Eller om de pludselig stiller mange spørgsmål til, hvad corona egentlig betyder.«
Tre gode råd
Hvad stiller man op som forælder?
Ifølge Karen Wistoft er det vigtigt, at man taler med sine børn om det, der sker – men med kommunikation renset for alt, der lugter af moral, skyld eller dårlig samvittighed.
»Det er vigtigt at forklare børnene, hvad der sker, og at man samtidig oplyser børnene på et vidensmæssigt grundlag,« siger hun og tilføjer, at det samme i øvrigt gælder for undervisere.
»Hvis jeg var lærer, ville jeg arbejde med corona i alle fag. Børnene skal oplyses i en sådan grad, at de ikke føler skyld.«
Ifølge Naja Kinch Sohn fra Red Barnet er det allervigtigste at lytte.
»Vi kan godt komme til at gætte på, hvad børn bekymrer sig om, men dette er dog meget forskelligt. Derfor er det bedste, vi kan gøre, at spørge børnene selv, så vi ikke kommer til at plante nye bekymringer i deres hoveder.«
Naja Kinch Sohn kommer her med tre gode råd til, hvordan man som forælder kan tale med sit barn om coronasituationen.
