Det er en nedlukning få dage før, at landets folkeskoleelever alligevel skal på juleferie – men for mange børn og unge er det alt andet end lykke.
Hvis det var et isoleret tilfælde – hvis det aldrig var sket før – var der ikke stor grund til bekymring, mener speciallæge i psykiatri, Mia Gall Grandahl.
»Men fordi de allerede har været hjemme i lang tid, kan man frygte, at børnene mister håbet.«
Mia Gall Grandahl er medstifter af Den Lægefaglige Tænketank ATLAS. Tænketanken opstod under coronapandemien ud fra et ønske om at analysere sundhedsmæssige konsekvenser ved politiske beslutninger og nuancere den offentlige debat.
Og så er hun medforfatter på tænketankens analyse af børns trivsel under pandemien.
Konklusionen: En ny nedlukning af skoler vil få alvorlige, langsigtede konsekvenser for børn og unge.
På et pressemøde onsdag aften bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen (S), at grundskoler og fritidsinstitutioner lukkes fra 15. december til og med 4. januar.
Selvom statsministeren på pressemødet understregede, at lukningen som udgangspunkt kun omfatter få dage, før eleverne alligevel skulle have været sendt hjem på juleferie, er Mia Gall Grandahl skeptisk.
»De andre gange blev det jo også meldt ud, at det kun var kortvarigt.«
Det synspunkt deles af Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, der henviser til, at den seneste nedlukning kom til at vare længere end planlagt.
»Jeg siger bare, at vi stoler ikke rigtig på regeringen, når de siger, at skolelukningen kun varer til januar, og det har vi heller ikke nogen grund til, når vi læser indstillingen,« sagde han til Berlingske torsdag.
Fra et voksenperspektiv er beslutningen om at lukke skolerne forståelig nok. Det mener Karen Wistoft, professor fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet og medforfatter på ATLAS’ trivselsanalyse.
»Det er tre til fem ekstra dage i en ferieperiode. Jeg kan egentlig godt forstå, at man som politiker eller forælder tænker, at det er da billigt sluppet, hvis vi kan nøjes med det,« siger hun.
»Jeg har hørt mange sige, at det bare er en forlængelse af juleferien – men for mange børn er den juleferie ikke bare fed lykke.«
Især en gruppe børn bekymrer professoren
I ATLAS-analysen fremhæves det blandt andet, at et rekordhøjt antal børn og unge er blevet henvist til psykiatrisk udredning i Region Hovedstaden i 2020.
At Rigshospitalet i maj rapporterede, at de på kort tid havde fået indlagt en stribe unge – langt flere end normalt – med alvorlige leversvigt efter selvmordsforsøg med smertestillende piller.
En undersøgelse af elever mellem 3. og 9. klasse, lavet af blandt andet Karen Wistoft under den første og anden skolenedlukning, viser, at eleverne »i høj grad var presset på deres sociale trivsel«.
»Knap halvdelen følte sig ikke glade, mens omkring hver femte følte sig ensom.«
Den aktuelle skolelukning varer i udgangspunktet få dage – og derfor kan analysens særdeles alvorlige konklusioner ikke overføres én til én til den nuværende situation, mener Karen Wistoft.
»Analysen er et produkt af meget lange nedlukningsperioder og meget store bekymringer for børn. Det er ikke helt der, vi er, men der er noget andet, der bekymrer mig,« siger hun.
Det, der især optager professoren, er den gruppe børn, som har det så svært derhjemme, at det næsten er uoverskueligt at skulle være hjemme en hel juleferie.
»Der er børn, som savner deres kammerater meget, eller hvis familie er ved at gå op i limningen. Og så er der børn, som har svære vilkår derhjemme, hvis forældre er ramt af psykisk sygdom, misbrug eller har andre svære sygdomme. Nogle børn har selv en diagnose eller mentale forstyrrelser, som gør det her supersvært,« siger hun.
»Der er også nogle børn, hvis forældre arbejder i sundhedsvæsenet, som virkelig føler sig overladt til ingenting i den her tid.«
Vagt i gevær
Kort inden onsdagens pressemøde sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at der er gode muligheder for at få nødpasset sine børn i 0. til 4. klasse, hvis man skal arbejde.
Men det får skolerne rigtig svært ved at håndtere, fastslår formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
Der er ikke ressourcer til at varetage både fjernundervisning og nødpasning, siger han og appellerer i Berlingske til, at forældre afsøger alle andre muligheder, før de sender deres børn i skole.
Også han mener, at børnene har behov for at være i skole - og ikke blot i nødpasning.
»Vi oplever rigtig mange børn, som er bekymrede og kede af det,« siger Claus Hjortdal.
»Vi har en kæmpe opgave med at få ro på børnene i forvejen, og der har vi ikke brug for en hjemsendelse. Men det bliver nu vores opgave de her dage at give dem en god juleafslutningsfornemmelse.«
Ifølge Karen Wistoft er det ikke skolens primære opgave at passe børn – men at undervise dem.
»Det er, som om skolen bare skal opbevare børn,« siger hun og opfordrer til, at børnene tages seriøst, modtager meningsfuld undervisning og oplever trygge rammer at være i i dagene op til jul.
»Det er for tidligt at sige noget om de langsigtede virkninger. Men det er slet ikke for tidligt at råbe vagt i gevær og sige, at det ikke bare er et spørgsmål om at opbevare de børn, der har det svært eller hvis forældre skal arbejde – det er et spørgsmål om at tage dem alvorligt.«
