Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, vendte sent i går tilbage til USA efter at have tilbragt flere dage i Saudi-Arabien med at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen om det formodede mord på den saudiarabiske systemkritiker Jamal Khashoggi. Og især om landets kronprins, Mohammed bin Salman, har givet ordre til at slå Khashoggi ihjel i Saudi-Arabiens konsulat i den tyrkiske by Istanbul.
To udtalelser fra Mike Pompeo ved en pressekonference efter ankomsten til USA viste, at USA vil strække sig langt for ikke at ødelægge forholdet til Saudi-Arabien – også hvis det viser sig, at drabet er sket efter ordre fra den saudiarabiske kronprins. Mike Pompeo sagde efter sin hjemkomst til journalisterne, at han ikke ønskede at tale om »facts«.
»Det ønskede de (saudiaraberne, red.) heller ikke.«
Og han fortsatte:
»Jeg synes, det er rimeligt at give dem (Saudi-Arabien, red.) chancen for at komme til bunds i sagen, hvorefter vi alle kan dømme og evaluere resultaterne af undersøgelserne.«
Disse to udtalelser sendte et klart signal til amerikanske diplomater om, at Saudi-Arabien er urørlig. Når en amerikansk udenrigsminister end ikke ønsker at diskutere facts, og når han accepterer, at saudierne selv undersøger »facts«, så er begrebet blevet irrelevant.
Chokerende
»Jeg kan ikke huske, at en amerikansk udenrigsminister, som er vendt hjem fra noget land, der er under stærk mistanke for at have begået drab på en systemkritiker, sige det, Pompeo sagde i går. At vi skal afvente en saudiarabisk undersøgelse af hele sagen, inden vi konkluderer noget som helst,« siger en tidligere amerikansk diplomat til Berlingske:
»Det er rent ud sagt chokerende, at det er blevet normen ikke at ville tale om »facts«,« siger vedkommende: »Også at det ikke blev berørt i samtalerne med Salman.«
Pompeos henholdende svar er vigtigt af to årsager. Dels viser det, at USA vil strække sig til det yderste for at acceptere resultaterne af en undersøgelse, som Saudi-Arabien selv har sat i gang. Dels at USA fraviger vigtige principper om menneskerettigheder og dermed sender et signal til verden om, at der er lande, der kan begå drab ved højlys dag, uden at dette får alvorlige konsekvenser.
Ifølge The New York Times går også efterretningstjenesterne på kattepoter i denne sag. De forbereder deres vurdering af det formodede mord på Khashoggi – og af hvem, der står bag. Pilen peger ifølge The New York Times på den saudiarabiske kronprins, fordi mindst fire af de personer, der mistænkes for at have begået mordet, er tæt på kronprinsen.
Alt tyder på, at USA vil strække sig langt for at nå frem til en konklusion, der friholder Salman, ved at acceptere, at det skete var et »uheld« eller noget, som Salman ikke har haft viden om. Eller en mellemvej, der hedder, at Jamal Khashoggi »blot« skulle tvinges tilbage til Saudi-Arabien.
Op til Donald Trump
De amerikanske efterretningstjenester ved af erfaring, at Saudi-Arabien er noget ganske særligt for USA, som har haft tætte forbindelser til landet siden dets grundlæggelse i 1932 og et nært samarbejde om først olieudvinding, senere også politisk og sikkerhedspolitisk.
Derfor forbereder de amerikanske efterretningstjenester ifølge The New York Times en rapport, der »ikke vil begrænse præsidentens politiske muligheder«. Eller sagt med andre ord. En rapport med nøgne facts og så vidt muligt uden vurderinger og da slet ikke anbefalinger.
Herefter er det ifølge traditionen op til præsident Donald Trumps sikkerhedspolitiske rådgiver, John Bolton, at fremlægge mulighederne for præsidenten baseret på de nøgne facts i efterretningsrapporterne, også selv om der ikke er mange, der mener, at Bolton vil begrænse sig til dette.
John Bolton vil efter al sandsynlighed gøre alt for at opretholde USAs strategiske venskab med Saudi-Arabien, også selv om der skulle være sket et mord på en systemkritiker med permanent opholdstilladelse i USA. Så kan Bolton – også selv om det ikke ligger i jobbeskrivelsen – gøre, hvad han kan for at få den amerikanske præsident til at vælge at lade saudiaraberne gå fri efter en reprimande fra præsidenten selv.
I så fald vil Donald Trump langt fra være den første amerikanske præsident, der accepterer, at der gælder særlige vilkår for Saudi-Arabien. Landet har altid haft et privilegeret forhold til USA og har historisk spillet en nøglerolle i USAs roller i Mellemøsten. USA har haft baser i landet under de to golfkrige, og Trump har udvidet det strategiske samarbejde, ligesom landet nu har en afgørende position i kampen mod terror og i forsøget på at inddæmme Iran.
Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent
