I takt med at de tyrkiske myndigheder frigiver stadig mere om det, de formoder er et statssanktioneret mord på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi, bliver USAs præsident, Donald Trump, tilsyneladende stadig mere overbevist om, at det saudiarabiske kongedømme intet har med affæren at gøre.
»Så kører den igen med, at man er skyldig ind til det modsatte er bevist. Det kan jeg ikke lide,« sagde Trump i et interview med AP tirsdag og sammenlignede sagen med anklagerne om seksuelt overgreb, som højesteretsdommer Brett Kavanaugh var udsat for.