Piger i 7. klasse oplever lav livskvalitet ifølge en ny undersøgelse fra Børns Vilkår, som er foretaget under coronakrisen. De er ofte kede af det og utilfredse med deres eget liv. Det er dog ikke noget nyt og skyldes en særlig kultur, lyder det fra ekspert.
13-årige Sally Rytter er begyndt at græde uden nogen særlig grund.
»Lige pludselig bliver jeg bare helt vildt ked af det og græder uden at vide hvorfor. Tit holder jeg det for mig selv – og så bliver det hele bare endnu værre. Det kommer sådan lidt ud af det blå, men alligevel ikke, for det er jo på grund af nogle følelser, som hele tiden er der,« fortæller hun.
Det er forskellige ting, der kan gøre Sally Rytter ked af det. Alt fra at føle sig udenfor, at føle sig utilstrækkelig i skolen og føle sig rastløs under corona.
Og det hele føles især lidt tomt, når Sally Rytter sidder derhjemme og får digital undervisning, imens hendes bedste veninder er sammen ovre på skolen, fordi de har fået nødundervisning.
»Jeg tænker lidt, om veninderne stadig synes godt om en og sådan. Jeg føler mig måske lidt udenfor, når jeg kan se på Zoom, at de griner og hygger sig på skolen. Så kan jeg blive lidt bekymret for, hvordan det hele bliver, når vi kommer rigtigt tilbage til skolen igen,« fortæller hun.
Sally er ikke den eneste 7.-klassepige, som kan føle sig alene med følelser som ensomhed og om ikke at være god nok i skolen – eller i livet for den sags skyld.
En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at 28 procent af pigerne i 7. klasse føler lav livskvalitet, hvilket er markant flere end hos drengene. Her svarer 12 procent, at de oplever lav livstilfredshed.
Undersøgelsen er lavet under coronakrisen, hvor børn og unges hverdag er blevet vendt fuldstændig på hovedet med digital undervisning og afstand til venner. Debatten om mistrivsel blandt børn og unge og genåbning af skoler har derfor stået højt på dagsordenen. Regering og støttepartier har tirsdag præsenteret en plan for genåbningen af Danmark, og et af de helt centrale elementer er en plan for at sende landets afgangsklasser tilbage i skole.
Ifølge undersøgelsen fra Børns Vilkår svarer 22 procent af pigerne i 7. klasse, at de inden for den seneste uge, altid eller ofte har været kede af det. For drengene på samme klassetrin gælder det fem procent. I 4. klasse gælder det for 12 procent af pigerne og syv procent af drengene.
At næsten hver tredje 7.-klassepige føler lav livstilfredshed, er bekymrende, lyder det fra Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, som påpeger, at mistrivsel blandt unge piger også har været tydelig før corona. Han mener, at undersøgelsen tegner et billede af, at piger er udsat for et langt større pres end drenge i forhold til idealer og præstationspres, hvad angår fagligheden og det sociale liv.
»Pigerne ser ud til at få det systematisk værre. Der er en gennemgående oplevelse blandt nogle børn af, at man selv ikke betyder noget, og at det ikke betyder noget, hvem man er, men kun hvad man præsterer, og det gælder alt fra likes på Instagram til karakterer i skolen. Den kultur har nogle menneskelige konsekvenser.«
Berlingske har netop søsat en ny essayserie, »Danmark åbner. Men til hvad?« I kronikken tegner Rasmus Kjeldahl et generelt billede af mistrivsel blandt børn og unge under coronanedlukningen, hvilket skal tages dybt alvorligt.
For Søren Østergaard, som er leder af Center for Ungdomsstudier og siden 1995 har forsket i børn og unges hverdag og værdier, fritids- og foreningsliv, voksenrelationer samt trivsel, er det ikke noget nyt, at lige netop 7.-klassepiger oplever en lav livstilfredshed og livskvalitet.
»Der sker et skift fra 11 til 13 år, hvad angår selvværd, især hos unge piger. Det, der er en kæmpe udfordring for dem, er, at deres liv bliver mere og mere individualiseret. Den helt store gruppe vil ikke bekymre deres forældre ved at tale om, hvordan de har det, og det gør, at de skal deale med tunge ting alene,« fortæller han og fortsætter:
»Det gør, at de ender med at stå alene og tænke: 'Jeg klarer mig ad helvede til, og alle de andre har flere likes, bedre Instagram-profiler og er klogere og smukkere og har flottere kroppe end mig'.«
Søren Østergaard forklarer, at nutidens unge er vokset op i en meget deskriptiv kultur, hvor man hele tiden bliver spurgt »hvad laver du«, men ikke »hvorfor« – og det skaber en overfladisk kultur.
»Rigtig mange piger tør ikke række hånden op i timen, medmindre de er helt sikre på svaret – og deres forældre spørger dem ikke, hvorfor de ikke tør. Det er et billede på en generation, hvor man rækker hånden op, når man har styr på tingene, og hvor man klarer det hele selv. Det indebærer, at de mange unge, der føler, at de ikke har styr på tingene, føler sig alene.«
For 13-årige Sally Rytter kan det nogle gange være udfordrende at følge ordentligt med i den digitale undervisning, når det ikke altid er lige let at stille spørgsmål, fordi man sidder derhjemme. Hun føler et pres for at forstå det, der bliver sagt i første omgang, og det kan gøre hende nervøs og stresset.
For Sally Rytter vil – som mange andre børn og unge – bare gerne klare sig godt. Og ifølge Rasmus Kjeldahl bør der især gøres noget ved det pres, der bliver pålagt de unge gennem uddannelsesinstitutionerne.
»Vi bliver nødt til at se på vores skolesystem, hvor eksamener og test fylder meget. Vi ved fra BørneTelefonen, at det under corona har stresset de unge rigtig meget, at de føler, at de er bagud med skolen, så jeg tror, det her problem vil blive værre i det kommende år, og der er virkelig god grund til at gøre noget ved det.«
