Den grønne løgn

En grøn virksomhed går pludselig konkurs. Enorme mængder farligt affald bliver efterladt - uden offentlighed bevågenhed - og ingen vil tage det fulde ansvar. Hvordan kunne det gå så galt?

Sådan fik farligt lov til at flyde - ifølge eksperter er der fare for forurening af både vand og grundvand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Vi er et af de lande i verden, der oftest udskifter vores elektronik, vi smider fladskærme, computere og telefoner på genbrugspladsen i stort omfang – oftest i forvisning om, at det bliver genanvendt til gavn for både miljø og klima.

I 2015 træder den for mange ukendte virksomhed Danweee Recycling ind på markedet for grøn genanvendelse af vores aflagte elektronik. Selskabet vinder en enormt stor ordre og bliver med ét ansvarlig for at håndtere elektronikaffald fra omkring 80 procent af de danske husstande miljørigtigt.

Men det står hurtigt klart, at noget er helt galt.

I en artikelserie har Berlingske afdækket, at miljømyndighederne allerede i 2014 blev advaret om virksomhedens lemfældige omgang med miljøet. De efterfølgende år kom flere advarsler til, virksomheden blev politianmeldt, og tilsynsmyndighederne tog gang på gang virksomhed i konsekvent at bryde miljøreglerne.

Trods de mange advarsler lykkes det ikke myndighederne at stoppe virksomheden, inden det er for sent.

I januar 2018 går Danweee Recycling konkurs og efterlader minimum 15.000 affald - meget af det farligt –  som i årevis ligger skjult på flere grunde i Danmark uden offentlighedens bevågenhed.

Ingen tager ansvar for oprydningen.

På en industrigrund i Fredericia frygter eksperter, at der kan være sket forurening på grund af den nølende proces, hvor både bagmænd, grundejeren og miljømyndigheder har fralagt sig ansvaret. Og på virksomhedens grund i Høje Taastrup gik det næsten helt galt, da det farlige affald begyndte ulme.

Her er nogle af seriens vigtigste artikler:

Hovedhistorien om det farlige, herreløse affald kan læses her.

Sagen oprulles også i tre kapitler.

I første kapitel afdækkes forløbet frem mod Danweee Recyclings konkurs, hvor virksomheden vinder en miljøpris, mens den har både miljømyndigheder og politi i hælene.

I andet kapitel afdækkes tiden efter konkursen, hvor alle er enige om, at det farlige affald skal fjernes af hensyn til miljøet - der er bare ingen, der vil tage det fulde ansvar.

I tredje kapitel afdækkes det, hvordan det også går galt med den lille del af affaldet, som man faktisk forsøger at rydde op i. Det sker ikke, og i dag er dele af affaldet strandet på en industrigrund i Ikast-Bording - en del af affaldet er endda sendt til Indien.

Sagen har fået en række store virksomheder til at kræve bedre kontrol og skrappere tilsyn med deres egen branche. Og miljøminister Lea Wermelin har bebudet en tilbundsgående undersøgelse af hele sagen, som hun finder stærkt bekymrende.