Han har sejret. Det er der, vores historie begynder. Med Brian Clemmensens knyttede næver over hovedet, da hans virksomhed bliver udråbt som vinder af erhvervsprisen, og han sammen med fire medarbejdere går sejrsgang forbi de 700 andre klappende, festklædte mennesker i Bella Center og op på podiet til TV 2-værten, som kalder det, der lige er sket, for »verdens største klapsalve og en meget imponeret jury«.
Denne novemberdag i 2016 beretter også Berlingske om, at Danweee Recycling har vundet en af revisionsfirmaets EYs erhvervspriser for at løse en »hastigt voksende miljømæssig og ressourcemæssig udfordring«.
Del: