Tonsvis af farligt elektronikaffald har ligget skjult i Danmark i årevis

Tusindvis af ton kasserede computere og fladskærme har i årevis hobet sig op i flere kommuner efter kaotisk konkurs i affaldsbranchen. Det miljøskadelige affald har ligget ubeskyttet direkte på jorden, og eksperter slår nu alarm over risikoen for forurening af miljø og grundvand.

Danweees daværende direktør, Brian Clemmensen, erkender, at virksomheden overtrådte reglerne, men mener samtidig, at reglerne er rigide. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mie Neel

Enorme bunker af potentielt giftigt elektronikaffald har i flere år ligget gemt væk i lagerhaller og på industrigrunde i flere kommuner landet over.

De mange tusind ton affald omfatter blandt andet kasserede computere, knuste fladskærme og opbrugte batterier, der ofte indeholder giftige stoffer som kviksølv og andre tungmetaller.

En del af affaldet har i lange perioder ligget usikret på den bare jord. Ifølge eksperter er der i en af kommunerne stor risiko for, at giftige stoffer fra affaldet er sivet ned i jorden og derfor kan forurene grundvandet.

Den ansvarlige virksomhed, Danweee Recycling, har tidligere fået en pris for sin håndtering af danskernes elektronikaffald. Men virksomheden gik konkurs i januar 2018 efter en række politianmeldelser for brud på reglerne om håndtering af potentielt farligt affald.

Da Berlingske besøgte grunden i Fredericia Kommune i december 2020, lå Danweees efterladenskaber stadig på stedet tre år efter konkursen. En del af elektronikken lå på jorden, og det er i direkte strid med miljøreglerne. Dele af navnet Danweee henviser til den tekniske forkortelse for elektronikaffald (Waste Electrical and Electronic Equipment – weee). Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Berlingske kan nu på baggrund af flere tusinde siders aktindsigt og interview fortælle, at det konkursramte selskab blandt andet har efterladt omkring 9.000 ton elektronikaffald i Fredericia Kommune, hvoraf en del af skrottet er klassificeret som miljøfarligt affald. Da Berlingske besøgte stedet i december  2020 – knap tre år efter virksomhedens konkurs – lå elektronikaffaldet stadig på grunden, og en stor del af det lå ubeskyttet på den bare jord.

Oplysningerne møder skarp kritik fra en ekspert:

»Uanset hvem der har ansvaret for oprydningen, er det ikke miljømæssigt forsvarligt at lade elektronikskrot ligge ubeskyttet i så lang tid, for der er tale om potentielt farlige stoffer,« siger Carsten Suhr Jacobsen, professor og leder af Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, der mener, at der straks bør foretages miljøprøver på grunden, der ligger i den sydlige del af Fredericia.

»Men man skal først og fremmest få ryddet op, og det burde være gjort for lang tid siden,« siger han.

Miljøkatastrofe

Berlingske har også forelagt sagens centrale dokumenter for Danmarks Naturfredningsforening (DN). Foreningens geolog, Walter Brüsch, advarer om, at »der kan ske en udvaskning af opløselige kemiske stoffer gennem sprækker og huller i asfalten« fra grunden i Fredericia.

»Forureningen risikerer at strømme ud i det nærliggende vandløb mod nord, hvor det kan være giftigt for for eksempel dyrelivet,« siger han, mens DNs præsident, Maria Reumert Gjerding, kalder sagen »en skandale og en potentiel miljøkatastrofe«.

Indtil nu har oprydningen i Fredericia været bremset af en konflikt om ansvaret mellem grundejerne, kommunen og elektronikproducenterne. Ifølge Berlingskes oplysninger er parterne dog blevet enige om en fremtidig plan for oprydningen af affaldet i den østjyske by.

I en årrække lå der også flere tusind ton elektronikaffald fra Danweee i Høje-Taastrup og Hedensted. I Hedensted er affaldet over de senere år gradvist blevet fjernet, mens der fortsat ligger en rest i Høje-Taastrup Kommune, hvor størstedelen først blev fjernet i efteråret 2020 – to et halvt år efter konkursen.

I sidstnævnte kommune er det »overvejende sandsynligt, at Danweees aktiviteter i et vist omfang har bidraget til forurening af grundvandet«, står der i en rapport fra ingeniørvirksomheden Niras fra 2020.

Affald ligger på jorden

Reglerne for håndtering af elektronikaffald er skrappe: Da elektronikskrot for eksempel kan indeholde giftigt kviksølv og andre tungmetaller, skal det behandles særligt nænsomt og miljørigtigt, og det skal altid opbevares overdækket for at hindre forurening.

Noget af elektronikken har ligget udenfor så længe, at græsset er begyndt at gro omkring den. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Men Berlingskes research viser, at en stor del af affaldet i dag ligger udækket på den bare jord i et industriområde i udkanten af Fredericia. En whistleblower har desuden advaret om, at Danweee skjulte skrotbunker for myndighederne i en stor hal.

I Høje-Taastrup Kommune opdagede et øjenvidne i 2018, at farlige batterier fra Danweees efterladte skrot lå udækket på jorden i en industrihal og ulmede. Kun ved et tilfælde blev en giftig brand forhindret, konkluderede Østsjællands Beredskab, der efterfølgende gav påbud om, at batterierne »omgående« skulle fjernes.

»Skrækscenariet er, som jeg ser det, at batterierne selvantænder og sætter ild til affaldet, inden batterierne når at blive fjernet,« skrev kommunens biolog i 2018, en måned inden batterierne blev fjernet.

Firma fik pris

Historien om Danweee Recycling er opsigtsvækkende. Firmaet blev stiftet i 2013 og specialiserede sig i at sortere og forædle danskernes elektronikaffald fra genbrugsstationer landet over. Firmaet vandt hurtigt et udbud om at håndtere 80 procent af elektronikaffaldet på en bæredygtig måde på vegne af elektronikproducenter som Dell og Samsung.

I 2016 modtog det fremstormende firma en erhvervspris af revisionsselskabet EY for at være en »moderne, smart virksomhed« og løse en »hastigt voksende miljømæssig og ressourcemæssig udfordring«.

Men allerede på daværende tidspunkt blinkede advarselslamperne hos landets myndigheder. Virksomheden var allerede blevet en sag for politiet i tre forskellige kommuner og var politianmeldt for at bryde miljølovgivningen ved blandt andet at lægge elektronikskrot på en grund, hvor virksomheden ikke havde miljøtilladelse, og for at skjule potentielt farligt affald. Danweee fik blandt andet en bøde i 2016 for at have opbevaret affald uagtsomt i Høje-Taastrup Kommune.

En af Danweee Recyclings opgaver var at finsortere affaldet inden den videre miljøbehandling. Her er elektronikken smidt i en bunke i Fredericia. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Samtidig blev de første af en række whistlebloweradvarsler om Danweee sendt til forskellige tilsynsmyndigheder landet over med advarsler om virksomhedens mangelfulde håndtering af det miljøfarlige affald. Det viser Berlingskes aktindsigt i sagens dokumenter hos en stribe myndigheder.

I 2018 konstaterede Fredericia Kommune, at glasaffaldet i elektronikskrottet på en grund i kommunen var »miljøfarligt med overhængende fare for væsentlig forurening med tungmetaller i jord, overfladevand og grundvand«.

Ifølge Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, har myndighedernes ageren været »helt utilstrækkelig«.

»Når en virksomhed opfører sig så systematisk lemfældigt over for de regler, der skal beskytte miljøet, bør alle alarmklokker ringe ved tilsynsmyndighederne,« siger hun.

»Rigid lovgivning«

Danweees daværende direktør, Brian Clemmensen, sælger i dag biler på Vestsjælland. Han erkender over for Berlingske, at virksomheden brød reglerne ved blandt andet at have for store lagre af elektronikskrot liggende.

»Vi kunne ikke bremse de store mængder affald på vej ind i virksomheden fra de danske forbrugere,« siger Brian Clemmensen.

Han skyder en del af skylden på »rigid lovgivning«.

»Hver evig eneste gang vi opdagede, at vi nærmede os grænsen for, hvor meget affald vi måtte opbevare, søgte vi om godkendelse til at udvide. Vi har faktisk gjort, hvad vi kunne for at overholde lovgivningen,« siger Brian Clemmensen.

Men det tog alt for lang tid at få de nødvendige tilladelser fra myndighederne til at eksportere affaldet ud af Danmark, fortæller han.

»Og så begyndte affaldet at hobe sig op i vores lagre,« siger Brian Clemmensen, der kalder konkursen »katastrofal«.

»Det er mit ansvar, at vi er endt her. Men vi prøvede faktisk hele tiden at få bragt tingene i orden, blandt andet med en masse ansøgninger om udvidelse af affald.«

Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for grunden i Høje-Taastrup, og kontorchef Yvonne Korup skriver til Berlingske, at styrelsen gentagne gange har »håndhævet overtrædelser af virksomhedens miljøgodkendelse og har således ikke været passive. Efter at virksomheden gik konkurs, har Miljøstyrelsen bekostet en såkaldt selvhjælpshandling, hvor batterier, der kunne forårsage brand, blev fjernet for Miljøstyrelsens regning. Efterfølgende har Miljøstyrelsen sammen med de kollektive ordninger foranlediget, at elektronikaffaldet eksporteres til genbrug. Dette pågår p.t.«.

Fredericia Kommune oplyser skriftligt til Berlingske, at man synes, at det er utilfredsstillende, at Danweee har efterladt det pågældende elektronikaffald.

»Det er store mængder, og kommunen har fokus på at føre tilsyn med, at affaldet opbevares og bortskaffes efter gældende regler,« skriver Inger Pabst, leder af afdelingen Natur & Miljø i Fredericia Kommune.

»Der har gennem årene været flere indskærpelser vedrørende for store oplag og affald, der ikke var opbevaret korrekt. Disse forhold er løbende blevet løst. Men ifølge lovgivningen har vi ikke kunnet udstede et forbud mod aktiviteten,« skriver Inger Pabst.

Kommunen vurderer, at affaldet ikke udgør »en overhængende fare for miljøet« på nuværende tidspunkt. Og fordi man heller ikke vurderer, at der er sket en forurening af jord eller overfladevand, har Fredericia Kommune ikke lavet jord- eller vandprøver, begrunder Inger Pabst.

Bør det ikke være omvendt: At man undersøger jord og vand for at afdække, om der er sket forurening?

»For at vi tager jordprøver eller vandprøver, skal vi have en formodning om, at der er sket en forurening. Såfremt vi vurderer, at der kan være sket en forurening, så udtager vi jordprøver eller vandprøver for at afdække, om der er sket en forurening,« skriver Inger Pabst.

Noget galt med branchen

Ifølge brancheforening for genvindingsvirksomheder under Dansk Erhverv efterlader sagen »naturligt et stort behov for meget omhyggeligt at se på, hvordan det sikres, at dette ikke sker igen«.

Lisbet Hagelund, sekretariatschef for Genvindingsindustrien, foreslår, at myndighedernes tilsyn effektiviseres, og at der stilles skrappere krav til certificeringen af affaldsbehandlerne.

»På denne måde bliver det lettere for både myndighed og de kollektive ordninger at overvåge, om alt går rigtigt til,« siger hun.

En mindre del af affaldet fra Høje-Taastrup blev i 2018 overtaget af affaldsbehandlerfirmaet Fragmentum, som siden har placeret affaldet på en grund i Ikast-Brande Kommune. Også Fragmentum er blevet politianmeldt for brud på miljøreglerne, men har ifølge direktør Brian Friis Knudsen indgået et forlig, så virksomheden har fået en bøde på 75.000 kroner, mens han personligt har fået en bøde på 25.000 kroner. Brian Friis Knudsen oplever, at myndighederne slet ikke ønsker, at elektronikaffald miljøbehandles:

»Der er noget galt med hele branchen. Der mangler åbenhed om, hvad der faktisk foregår,« siger han.