Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik.

I går aftes, efter flere dages ventetid og et ekstremt tæt valg, stod det langt om længe klart: Sverige skal have en ny regering. På et pressemøde erkendte den siddende statsminister, Magdalena Andersson, sit valgnederlag på et pressemøde.

Sverige får sin blå regering. Men det kan blive et grimt og kærlighedsløst regeringsægteskab, skriver Berlingskes nordiske korrespondent, Peter Suppli Benson, i denne analyse.

Vi skal vidt omkring i dag. Fra daglige, hemmelige møder mellem ukrainske og amerikanske generaler til et nyt våben mod indbrudstyve herhjemme – og medlemmer af Statens Kunstfond, som selv har modtaget penge fra selvsamme fond.

Vi begynder lige her hos Berlingske:

Tobaksproducenter skal betale millioner for kommuners cigaretskod

Den lille skraldesynder er at finde overalt. I parker, på strande, på fortove og i rendesten flyder det med cigaretskod.

Landets kommuner bruger store summer på at samle op – men det skal være slut nu. Fra næste år skal tobaksproducenterne, på baggrund af et EU-direktiv, nemlig selv betale regningen for de henkastede cigaretskod. Det fortæller miljøminister Lea Wermelin (S) til Berlingske.

Tobaksproducenterne skal fra årsskiftet betale 32 millioner kroner årligt for håndteringen af cigaretskod, oplyser miljøminister Lea Wermelin (S).
Tobaksproducenterne skal fra årsskiftet betale 32 millioner kroner årligt for håndteringen af cigaretskod, oplyser miljøminister Lea Wermelin (S). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Konkret betyder det, at tobaksproducenterne fra årsskiftet skal betale 32 millioner kroner årligt for håndteringen af cigaretskod – til kommunerne, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet.

»Industrien selv må tage et ansvar for, at det produkt, de har, helt åbenlyst ikke fungerer i forhold til vores natur og miljø,« siger ministeren.

Hos brancheforeningen Tobaksproducenterne er direktør Tine Marie Daell enig i, at producenterne bærer et ansvar for cigaretsvineriet – men påpeger at ansvaret også påhviler de danskere, der smider om sig med skod.

Læs historien her.

Generaler fra USA og Ukraine holdt daglige, hemmelige møder om en dristig plan

I løbet af august begyndte ukrainske generaler i Kyiv at holde møder med USAs forsvarsattaché hver eneste dag.

Amerikanerne havde fundet indikationer på huller i russernes forsvar i det nordøstlige Ukraine. Samarbejdet førte til en dristig plan, som netop har skabt det største vendepunkt i krigen.

Amerikanske efterretninger og krigsspil var afgørende for, at Ukraine kunne gennemføre sin overraskende lynoffensiv.

I den forgangne uge har den ukrainske lynoffensiv i nordøst generobret et område på størrelse med Sjælland.
I den forgangne uge har den ukrainske lynoffensiv i nordøst generobret et område på størrelse med Sjælland. Ukraines væbnede styrker/AFP

USA, Storbritannien og Ukraine krigssimulerede den nye plan, der lå på skrivebordet. I det virtuelle univers fungerede den. Og det gjorde den også i virkeligheden.

I krigens første måneder havde den ukrainske regering ellers været tilbageholdende med at dele deres militærplaner med Vesten, skriver The New York Times. De frygtede, at Biden-regeringen ville opdage, hvor hårdt presset Ukraines hær var og blive så afskrækket, at USA ville neddrosle våbenleverancerne.

Læs historien her.

De uddeler en halv skattemilliard hvert år – i mindst 25 tilfælde til sig selv

På forsiden af torsdags-Politiken kan vi læse, at medlemmer af en særdeles magtfuld fond i mindst 25 tilfælde selv har fået støtte.

Der er tale om Statens Kunstfond, hvis udvalgsmedlemmer beslutter, hvilke kunstnere og kunstprojekter der skal have del i den årlige halve milliard kroner, og hvilke der ikke skal.

Og altså har medlemmerne, som selv arbejder i kulturbranchen, mindst 25 gange søgt og fået støtte til egne projekter og institutioner. Det viser en gennemgang, avisen har foretaget af mødereferater fra 2018 til i dag.

I alle eksempler har de erklæret sig inhabile – men ifølge eksperter er der noget grundlæggende galt med måden, hvorpå pengene deles ud.

»Hvis man vil have den magt, det er at administrere en pengekasse, kan man ikke seriøst søge den selvsamme pengekasse,« siger Christoph Ellersgaard, der forsker i eliter og magt på CBS.

Også Jesper Olsen, ekstern lektor i offentlig ret ved Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Transparency International Danmark, mener, der er tale om en systemfejl.

Bestyrelsesleder for Statens Kunstfond Gitta Malling mener omvendt, det er vigtigt at have »nogle, der har fingrene godt nede i bolledejen« til at vurdere de mange ansøgninger.

Historien finder du her hos Politiken.

»Nu lyder du ligesom Mette Frederiksen«: DI afviser påstand om fyringer

Det er ikke sandt, når regeringen påstår, at en mindre offentlig sektor vil betyde langt færre sygeplejersker og pædagoger.

Sådan siger administrerende direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen. Han går dermed i rette med en central påstand fra Socialdemokratiet. En påstand, der utvivlsomt kommer til at spille en stor rolle i den kommende valgkamp.

Gennem de seneste uger har Socialdemokratiet hævdet, at De Konservatives politik vil betyde afskedigelse af op mod 40.000 medarbejdere, der arbejder med den nære kernevelfærd.

Og da de tre statsministerkandidater – Jakob Ellemann-Jensen, Søren Pape Poulsen og Mette Frederiksen –  i forrige weekend mødtes i en tv-debat, påpegede Mette Frederiksen, at det ville skade kernevelfærden.

Efterfølgende opstod en veritabel talkrig – og ifølge Lars Sandahl Sørensen, er det Mette Frederiksens udlægning, som er forkert.

I et interview med Berlingske påpeger administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, at den offentlige sektor kan slankes, uden at man bliver nødt til at afskedige kernevelfærdens frontpersonale.
I et interview med Berlingske påpeger administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, at den offentlige sektor kan slankes, uden at man bliver nødt til at afskedige kernevelfærdens frontpersonale. Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Ifølge en ny analyse fra DI er der siden 2007 blevet ansat godt dobbelt så mange medarbejdere i administrative stillinger som såkaldt »varme hænder«. Står det til organisationen, bør man slanke den offentlige sektor med 30.000 ansatte.

Socialdemokratiet afviser i klare vendinger kritikken.

Læs historien her.

I Danmark står det langt værre til end i nabolandene – Tesfaye vil ødelægge indbrudstyvenes forretningsstrategi

Vi runder af hos Avisen Danmark. Her kan du læse, at justitsminister Mattias Tesfaye (S) vil tage nye midler i brug for at få Danmark væk fra en uheldig førsteplads.

Moderlandet har nemlig topscorerposition sammenlignet med Norge, Sverige og Tyskland, når det gælder indbrud i private hjem.

Mens Danmark i 2019 – det sidste sammenligningsgrundlag inden pandemien – havde over 600 indbrud pr. 100.000 indbyggere, var tallet 335 i Sverige, 105 i Tyskland og kun 55 i Norge.

Nu bakker justitsministeren op om at oprette et digitalt register over tyvekoster, sådan som det kendes i Holland. Her har man et register med oplysninger om flere end 1,7 millioner stjålne genstande.

Registeret er smart, når man står og skal købe brugt og er i tvivl, om det er stjålne varer, man er ved at købe. I tilfælde, hvor varen har et serienummer, kan det tjekkes i registret.

»Vi skal gøre det så svært som muligt for indbrudstyven at omsætte sine tyvekoster. For så længe der er afsætning, vil der også være indbrud,« siger Mattias Tesfaye.

Læs historien her.

Det sker i dag:

  • Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er kaldt i samråd for at redegøre for, hvorfor 278 ukrainere har fået afslag på opholdstilladelse på trods af særloven.

  • Tidligere Aarhus-borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) bisættes fra Aarhus Domkirke. Fra klokken 15 vil der være taler i Musikhuset af statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S) og borgmester Jacob Bundsgaard (S).

  • Højesteret afsiger dom i sagen om en håndgranat, som en konstabelelev stjal under en øvelse på skydeterræn – og lagde på en hylde som pyntegenstand. I Byretten i Holstebro og i Vestre Landsret blev konstablen idømt henholdsvis tre et halvt og et halvt års fængsel.

  • Det er i dag 25 år siden, at domænenavnet Google.com blev registreret.

  • I Det Hvide Hus holder USAs præsident, Joe Biden, topmøde under overskriften »United We Stand«. Formålet er at bekæmpe hadforbrydelser og arbejde mod et mere samlet USA.

God dag!