Hvis en ukrainsk flygtning skal have midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter særloven, skal personen være udrejst af Ukraine efter 1. februar.

Det siger loven klart og tydelig, og derfor har 278 ukrainere fået afslag på deres ansøgning efter den såkaldte ukrainerlov, da de har forladt deres hjemland for tidligt.

Det viser tal fra Udlændingestyrelsen, der er opgjort til og med 14. august.

Sidste mandag appellerede Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen (SF), om, at politikerne på Christiansborg ændrede særlovens skæringsdato.

Det skete med afsæt i en konkret ukrainsk familie, der har bosat sig i kommunen.

De kom til Danmark fra Ukraine 25. januar. Det vil sige fem dage, før særloven giver fordrevne ukrainere lov til hurtigt at få ophold og adgang til sundhedsvæsen, arbejde og skolegang i Danmark.

»Der er det her helt unge par lige flygtet fem dage for tidligt i forhold til skæringsdatoen i særloven, og så har vi pludselig ikke lov til at hjælpe med noget som helst. Hverken lejlighed eller sundhedsydelser. Og det er jo næsten ikke til at leve med, synes jeg,« sagde Anders Wolf Andresen sidste mandag.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ser dog ingen grund til at ændre loven.

»Særloven har ikke haft til hensigt at hjælpe personer, der allerede var i sikkerhed uden for Ukraine, hvilket er årsagen til, at vi satte skæringsdatoen til den 24. februar. Vi har efterfølgende justeret skæringsdatoen til den 1. februar, således at personer, der eksempelvis har været på en kort ferierejse, også er omfattet af særloven,« siger ministeren i et skriftligt svar.

Hans »klare udgangspunkt« er, at 1. februar som skæringsdato er »den rette balance«.

»For særloven er jo tiltænkt dem, der har forladt Ukraine på grund af krigen – ikke ukrainere, der i forvejen boede og arbejdede i et andet EU-land og nu søger mod Danmark.«

»Hvis nogle af Folketingets partier ønsker at flytte skæringsdatoen endnu engang, så lytter jeg selvfølgelig gerne til deres argumenter.«

Kaare Dybvad Bek påpeger videre, at ukrainere, der ikke er omfattet af særloven, »selvfølgelig altid kan søge om asyl i Danmark«.

SF-borgmesteren i Hvidovre foreslog at læne sig op ad reglerne fra Norge og Sverige, og at man vurderer sagerne mere individuelt.

For eksempel kan ukrainere i Norge få opholdstilladelse, hvis de har været der op til 90 dage før den russiske invasion.

»Der er en helt masse troppeopbygning, som gør, at blandt andet det her unge par flygtede ud. De boede nord for Kyiv (hovedstaden i Ukraine, red.), hvor man godt kunne begynde at se, hvor det bar henad,« sagde Anders Wolf Andresen.

Ruslands invasion af Ukraine begyndte 24. februar.

Siden har omkring 27.000 ukrainere fået ophold i Danmark efter særloven. I alt er der givet 399 afslag efter forskellige paragraffer.

/ritzau/

Få det politiske overblik – hver dag

Nyhedsbrevet »Politisk morgenpost« er dit daglige skud af politiske opdateringer, analyser fra de fremmeste profiler og spændstige #dkpol-debatter.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. I periode med folketingsvalg, kan der komme flere daglige opdateringer med de seneste opdateringer om dette. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.