En stor del af ældreplejen fungerer fint.
Men der er også »en række grundlæggende sprækker«.
Enkelte af dem er blevet dokumenteret på skjult kamera og vist til hele Danmark af TV 2. Andre sprækker er defineret ved de varme hænder, der simpelthen mangler.
Det er dog alt sammen problemer, der kan og skal løses med regeringens storstilede ældrereform, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) i dagens afsnit af Pilestræde.
Det skal være »den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie«.
Bag det store løfte står ordet »helhedspleje«, der skal være løsningen på de problemer, som ældreplejen står over for. Hovedingredienserne til at opnå dette er tillid til de ansatte og frihed til de ældre.
Men kan begge ingredienser fungere sammen?
Sprækker i friheden
Mette Kierkgaard mener, at sundhedsplejen i mange år har kørt på alt for mange »kvalitetsstandarder, politikker, minutter og så videre«. Men nu er systemet ved at »sande til«.
De mange dokumentationskrav står i vejen for de ansattes arbejde, og løsningen er altså helhedsplejen.
De ansatte, som står for at hjælpe ældre, får »fleksibilitet i, hvordan de kan tilrettelægge hjælpen«, siger ældreministeren og kommer med et tænkt eksempel:
»Fru Sørensen kan sige, at i dag havde vi egentlig planlagt rengøring, men mit barnebarn kommer på besøg i morgen, og vi plejer at bage pandekager sammen, og det glæder jeg mig simpelthen sådan som menneske over. Men jeg mangler æg og mel, så kan vi ikke bytte, så vi laver rengøring på torsdag og køber ind i dag.«
Som det er i dag, kan man ikke bare bytte rundt på rengøring og indkøb, forklarer hun. I fremtiden skal det være muligt, men samtidig skal de ansatte dog have mulighed for at afslå den ældres ønske.
Får den ældre egentlig ret til selv at bestemme, hvad vedkommende har behov for?
»Ja. Når det handler om praktisk hjælp, personlig pleje, genoptræning og rehabilitering – inden for den palette.«
Mette Kierkgaard understreger, at de ansattes kendskab til de ældre kommer til at udgøre en særdeles vigtig rolle i den nye ældrereform. I podcasten nævner hun et eksempel, hvor en ældre med demens ikke har lyst til at komme i bad. Men medarbejderen, der har stort kendskab til den ældre, ved, at hun »skal ud i morgen«, og her kan hun godt lide at gøre sig pæn.
»Det er den vej, man taler ind omkring den ældre og siger: »arh, det er en god idé, og lad mig nu hjælpe dig i bad.«
Det lyder ikke som højere grad af selvbestemmelse. Det lyder bare som et større kendskab til den ældre, men det er stadig personalet, der træffer beslutningerne?
»Det bliver et både og, fordi det er den vekselvirkning mellem den faglige vurdering, men jo også et ønske om, hvad er det for nogle ønsker og behov, man ønsker dækket,« forklarer Mette Kierkgaard.
Lyt til hele interviewet i »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast.