Godmorgen og velkommen til nyhedsoverblikket denne onsdag.
Mediebilledet er stadig præget af regeringens store udspil om ret til tidlig pension, og vi skal blandt andet omkring finansieringen af forslaget, samt runde en historie om, at myndighedernes data er mangelfuldt, så det er svært umiddelbart at se, om en person lever op til kriterierne for at få adgang til den nye, foreslåede ordning.
Vi begynder dog vanen tro med at tage et kig på de seneste coronatal:
Bekræftede smittede i Danmark: 15.855 (+115)
Indlagte: 18 (+2)
Indlagte på intensiv: 1 (+0)
Antal døde: 621 (+0)
Bekræftede smittede på verdensplan: 22.059.933
Døde på verdensplan: 779.557
Tal i parentes viser de seneste ændringer.
Du kan læse mere om de danske tal her og de internationale tal her.
Økonomer: Forhandlinger om pension kan blive kostbar glidebane
Og så videre til dagens store emne: retten til tidlig pension.
Det socialdemokratiske udspil er allerede blevet mødt af krav fra flere partier om at afsætte flere penge. Økonomer advarer i Berlingske mod en økonomisk glidebane.
»Det er afgørende, at man hele tiden formår at stille skruerne, så der ikke er risiko for den eksplosion, vi så med efterlønnen,« siger professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer.
Også professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen advarer om, at ordningen kan blive dyrere.
»Den oplagte risiko er, at politikerne begynder at slække og gøre systemet mere gavmildt. Når opfattelsen allerede nu synes at være, at for få er omfattet, skal man være meget opmærksom på det skred,« siger han til Berlingske.
Læs mere her.
90.000 danskere betaler en del af regningen for Arnes nye pension: »Det er så skidt.«
Regeringens udspil om tidlig pension møder stor modstand fra Venstre og de Konservative. Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, lover dog, at Venstre vil møde op til forhandlingerne om udspillet, men at regeringen skal væk fra den uansvarlige kurs, som den er på nu.
V og K er i højere grad indstillet på at give seniorførtidspensionen et eftersyn i stedet for at være med til at indføre en ny og dyr ordning.
»Det er så skidt. Jeg kæmper med overhovedet at sige noget godt om det,« siger formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen.
Et centralt spørgsmål er, hvordan ordningen skal finansieres, og hvem der bliver ramt af dette.
Regeringen vil i de første to år lade det økonomiske råderum holde for. Fra 2023 skal pengene til den nye ret til en tidligere folkepension blandt andet findes ved skatteforhøjelser målrettet høje indkomster og formuer samt et »samfundsbidrag« på 1,5 milliarder kroner fra den finansielle sektor. Desuden skal aktionærer være med til bidrage til at betale regningen, lyder det i udspillet.
Professor Bo Sandemann Rasmussen hæfter sig ved, at de 90.000 danskere, der vil få en ekstra skatteregning »umiddelbart er en forholdsvis lille gruppe«. Konsekvenserne kan dog vise sig at blive større end som så, påpeger han.
Her kan du læse mere om, hvordan aktionærer kan komme til at betale en pris for S-udspillet.
Hård kamp om coronaudstyr kan spænde ben for testsatsning
Politikere vil have testet flere for coronavirus, og de testede skal have hurtige svar. Ifølge fagfolk er der dog stigende problemer med at skaffe noget af det udstyr, der skal bruges til at analyse testene og give patienterne svar på, om de er coronasmittede eller ej.
En ny politisk aftale om yderligere genåbning af samfundet indeholder et mål om, at der skal foreligge svar på 80 procent af coronatestene inden for 24 timer, og regionerne lover, at de er tæt på at kunne indfri dette.
Fagfolk fortæller så nu, at der er stigende problemer med at skaffe noget af det udstyr, der skal bruges til at analysere testene og give patienterne svar på, om de har reddet sig den frygtede coronavirus eller ej.
»Vi kan se, at leverancerne af reagenser (et stof eller opløsning, der anvendes i den kemiske reaktion, når prøver analyseres, red.) er faldende. Der er rift om dem, og de store markeder med høj forekomst af covid-19, blandt andet USA, efterspørger dem i store tal, hvilket betyder, at forsyningslinjerne er pressede,« siger formand for Danske Bioanalytikere Martina Jürs.
Læs historien her.
Datagrundlaget for at give borgere ret til tidlig pension er fyldt med huller
Vi skal videre til Jyllands-Posten, der kan fortælle, at myndighederne mangler en række oplysninger, der er relevante for at afgøre, om en person lever op til kriterierne for at opnå ret til tidlig pension, som regeringens nye udspil lægger op til. Eksempelvis skal borgere selv dokumentere, at de har en anciennitet på arbejdsmarkedet på 42 år – også selv om de lever op til ordningen. Regeringen forventer at anvende en række oplysninger fra ATP, men ifølge regeringen selv er datagrundlaget hullet.
»Der findes ikke tilgængelige registeroplysninger om alle elementer til at have et dækkende datagrundlag i hele opgørelsesperioden om alle forhold, der bidrager til anciennitetsoptællingen i modellen,« skriver regeringen i et faktaark, der oplister 14 konkrete mangler på data.
Et andet eksempel er, at myndighederne i Danmark ikke har data for arbejde i udlandet. En person, der har arbejdet i eksempelvis Norge, skal således selv dokumentere det.
Læs Jyllands-Postens historie her.
Det sker i dag:
Fase fire i genåbningen træder i kraft. Det betyder, at restauranter, barer, værtshuse og cafeer fra i dag kan udvide åbningstiden fra midnat til klokken 02.00. Det gælder dog ikke i Aarhus og i Silkeborg, hvor smittestigningen de seneste uger har været særligt stor.
De Konservative holder sommergruppemøde 19. til 21. august på Egelund Slot i Fredensborg.
