Sådan skal aktionærer være med til at betale for ret til tidlig pension

Knap 90.000 danskere med formue skal med skattestigninger være med til at betale for en ny ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

»Reglerne er blevet udnyttet af udenlandske kapitalfonde, der investerer i danske udlejningsejendomme,« argumenterer regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringen vil have aktionærer til at bidrage til at betale for retten til at gå tidligere på pension for danskere, der har været mindst 42 år på arbejdsmarkedet.

Det skal ske ved at forøge skattesatsen for gevinster på aktier fra 42 til 45 procent for aktieindkomst over et vist niveau. Det gælder også den såkaldte kapitalindkomst på renter og lejeindtægter.

Den liberale tænketank Cepos er meget kritisk over for forslaget.

»Inden Arne-udspillet havde Mette Frederiksen allerede øget skatterne 17 gange. I Arne-udspillet lægges der op til fem nye skattestigninger – blandt andet at øge aktieskatten fra 42 til 45 procent. Det vil indebære, at det bliver sværere for små og mellemstore virksomheder at rejse kapital til nye investeringer. I forvejen har Danmark den næsthøjeste aktieskat i OECD. Forslaget vil koste dyrt på velstanden,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

Systemet er sådan indrettet, at aktieindkomst med de nuværende satser beskattes med 27 procent af gevinster under 55.300 kroner og 42 procent af gevinsterne over denne grænse. Den høje skattesats på aktieindkomst blev sænket fra 45 procent i 2010 som en del af en såkaldte Forårspakke 2.0, som den daværende VK-regering gennemførte.

Regeringen flagede allerede før sin tiltrædelse, at den gerne ville rulle reformen tilbage – med støtte fra både Enhedslisten og SF – med det klare formål at nedbringe forskellene i indkomsterne i Danmark.

»Initiativet bidrager til at mindske indkomstforskellene i samfundet,« konstaterer regeringen nu i sit udspil.

Reelt er der dog ikke tale om at rulle skattestigninger tilbage. Sænkningen af skattesatsen i 2010 skabte ligevægt i den marginale skat på aktier og løn, og regeringens forslag vil sende den marginale aktiebeskatning over niveauet for indkomstskat.

Ny skattesats ændrer incitamenter

Ubalancen vil tilskynde mange virksomhedsejere til at betale en endnu større andel af virksomhedens overskud som løn frem for som aktieindkomst, påpeger Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent i rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO.

»Isoleret set medfører det en tilskyndelse for ejerledede virksomheder til at hive løn ud i stedet for udbytte, fordi det bliver marginalt dyrere at hive udbytte ud. Hovedaktionærer kan selv bestemme deres løn, så i en situation, hvor man sætter marginalskatten for aktieindkomst op, øger man incitamentet til, at man i stedet hiver løn ud,« siger Henning Boye Hansen.

Han forklarer, at regeringens udspil vil bringe den mariginale skat for aktieindkomst op på 57,1 procent. Til sammenligning lyder den marginale skat for lønindkomst på 56,5 procent.

»Hvis du tjener 100 kroner i et selskab og udbetaler det som løn, skal der ikke betales selskabsskat af det, fordi selskabet får fradrag for lønnen. Til gengæld skal hovedaktionæren betale 56,5 procent i skat af det, han får ud i løn,« siger Henning Boye Hansen.

»Hvis man i stedet forestiller sig, at selskabet tjener 100 kroner og ikke udbetaler det som løn, men i stedet udbetaler det som udbytte, skal der først betales 22 procent i selskabsskat af de 100 kroner. Så er der 78 kroner tilbage, som kan udloddes, og det skal der så betales 45 procent i skat af. Det bringer den samlede skat op på 57,1 procent,« tilføjer han.

Det er en forholdsvis lille forskel i beskatningen, medgiver Henning Boye Hansen. Han hæfter sig dog også især ved det signal, som regeringen sender til erhvervslivet ved at foreslå en tilbagerulning af en skattelettelse, som blev givet for få år siden.

»Mest alt er det her et eksempel på det skrigende behov, der er for, at erhvervslivet kan regne med det, der bliver vedtaget. For få år siden satte man skatten på aktieindkomst ned, og nu sætter man den op igen, og hvis der så bliver blåt flertal om nogle år igen, kan man forestille sig, at de finder på at sætte den ned igen. Er der noget, erhvervslivet ikke har brug for, er det den slags blokpolitik, hvor man skiftes til at hæve og sænke skatten,« siger Henning Boye Hansen.

90.000 danskere bliver berørt

Til en begyndelse vil regeringen dog finansiere retten til den tidlige pension med den luft, der i forvejen er i dansk økonomi, det såkaldte råderum. Først fra 2023 skal skattestigningerne sammen med blandt andet en forhøjet bankskat finansiere den tidlige pension.

Derefter vil forhøjelserne af aktieindkomstskatten ifølge regeringens beregninger indbringe et merprovenu på ca. 650 mio. kroner i 2025, og skattestigningen på både positiv nettokapitalindkomst og de højeste aktieindkomster vil ramme knap 90.000 personer.

»Den gennemsnitlige skattestigning blandt de berørte skønnes at være på omtrent 13.000 kroner, hvilket skal ses i sammenhæng med en gennemsnitlig aktieindkomst på ca. 522.000 kroner blandt personer berørt af den øgede beskatning af aktieindkomst og en gennemsnitlig nettokapitalindkomst på ca. 456.000 kroner blandt personer berørt af forhøjelsen af skatteloftet,« skriver regeringen.

De økonomiske vismænd har med nu forhenværende overvismand Michael Svarer i spidsen tidligere efterlyst en forenkling. Michael Svarer og hans kolleger foreslog for cirka et år siden i en af deres rapporter om dansk økonomi, at der indføres en beskatning, hvor man beskatter flere typer indkomst med den samme skattesats.

I det nuværende system er der forskellige skattesatser for afkast på aktier og alle andre afkast af formue som renter, lejeindtægter, salg af ejendomme og så videre – og endda forskellige satser inden for den samme type investering.

Netop nu er der særligt fokus på afkastskatten, og Michael Svarer understregede, at der i hans optik ikke er brug for en samlet skattestigning.

»Vi foreslår en samlet beskatning, men ikke en øget beskatning. Hvis man ser på beskatningen af kapitalindkomst og aktier, er der ingen grund til at sætte den op. Indkomst på aktier og obligationer bliver beskattet ret højt i forhold til arbejdsindkomst,« sagde Michael Svarer til Berlingske.