Danmarks nye forsvarschef skal bygge bro over en afgrundsdyb kløft mellem militæret og ministeren

Den nye chef for de væbnede styrker overtager et militær, som ikke er i stand til at forsvare Danmark, og som har et historisk køligt forhold til forsvarsminister Trine Bramsen. Nu står forsvarschef Flemming Lentfer over for opgaven med at klinke skårene mellem Forsvaret og ministeren.

»Jeg deltager på indersiden med militærfaglig rådgivning til politikerne. Det er sådan, det danske system fungerer,« siger Flemming Lentfer om sin nye rolle som forsvarschef. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er én pointe, som chefen for Danmarks væbnede styrker er særligt indstillet på at få leveret.

»Jeg har et fantastisk godt samarbejde med ministeren.«

Formuleringen går igen flere gange i Berlingskes første interview med forsvarschef Flemming Lentfer, som efter et kvartal på posten er begyndt at stille op til interview uden at være flankeret af forsvarsminister Trine Bramsen (S).

»Nu er vi her, hvor jeg stiller op til interview. Og jeg træffer selv beslutning om, hvilke interview jeg deltager i. Det er også derfor, vi to taler sammen i dag,« siger Flemming Lentfer.

Men under forløbet med sagerne om Trine Bramsens mediehåndtering var det et ønske fra Forsvarsministeriet, at du ikke stillede op til interview?

»Ja, det blev i hvert fald koordineret med Forsvarsministeriet. Og jeg har heller ikke haft nogen intention om at deltage i, hvad jeg opfatter som en rent politisk debat,« siger Flemming Lentfer.

De seneste ugers debat om forsvarschefen og forsvarsministeren har dog ikke udelukkende været politisk. Ansatte i Forsvaret har kritiseret Trine Bramsen for at gøre skade både på Forsvarets troværdighed i offentligheden og på respekten for forsvarschefen på de indre linjer. Ordet »desavouering« går igen.

Hovedparten af Forsvarets faglige organisationer har kritiseret Bramsen for at mangle en helt grundlæggende forståelse af, hvad Forsvaret er for en størrelse.

Forsvarschef Flemming Lentfer og forsvarsminister Trine Bramsen (S) lod sig fotografere ved Livgardens Kaserne i Gothersgade i København 1. december 2020, mens de overværede Livgardens parade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Bro over kløften

Ud over at Flemming Lentfer ikke har fået lov at stille op til tiltrædelsesinterview uden Trine Bramsens deltagelse, bliver det internt i Forsvaret opfattet som en unødig provokation, at Bramsen har udtalt – og gentaget flere gange – at en forsvarschef skal betragtes som enhver anden styrelseschef i den offentlige forvaltning. Og at Forsvarets styrelseschef dermed heller ikke forventes at spille nogen særlig rolle i den offentlige debat.

»Jeg har noteret mig debatten om min rolle, og den hilser jeg velkommen. Jeg tror, det er et udtryk for, at der er mange følelser involveret i Forsvarets opgaveløsning. Men ved siden af alt det her, som nogen skriver er tumultarisk og udtryk for et dårligt samarbejde, så vil jeg sige, at vi har haft et fantastisk godt samarbejde, hvor vi har givet militærfaglig rådgivning, i forbindelse med at politikerne har landet en Arktis-pakke. Det viser for mig, at samarbejdet har kørt godt,« siger Flemming Lentfer.

Har du en opgave nu med at bygge bro over den kløft mellem Trine Bramsen og Forsvaret, som nogle ansatte oplever?

»Der er da ingen tvivl om, at vi gennem dialog skal finde ud af, hvordan de her ting hænger sammen. Den dialog er blevet indledt med de faglige organisationer, der kom med et indlæg i pressen. Jeg ser min opgave sådan, at rigtig mange af de ting, der også bliver nævnt som bekymringer, også står på min dosmerseddel.«

Allerede i foråret 2020 opstod der ifølge topofficerer en »nærmest afgrundsdyb kløft« mellem Trine Bramsen og den militære ledelse, da Bramsen besøgte DRs podcast »Genstart«. Her fortalte hun, at det ville være omsonst at fyre daværende forsvarschef Bjørn Bisserup som konsekvens af nepotismesagen om hærchef H.C. Mathiesen, der sidste år blev idømt tre måneders fængsel for at misbruge sin stilling til at fremme sin kærestes karriere.

»Problemet er jo, at så har vi de næste chefer. Bliver det bedre af det? Det tvivler jeg sådan set på,« som Trine Bramsen forklarede vært Knud Brix.

En udtalelse, som blandt officererne blev tolket som en regulær mistillidserklæring til Forsvarets samlede ledelse.

Efterfølgende blev der holdt to møder uden referat blandt de øverste officerer i Forsvaret. Det første på Flyvestation Karup i Midtjylland, det andet på Kastellet i København, indkaldt af daværende forsvarschef Bjørn Bisserup, hvor de rasende officerer fik luft for deres syn på forholdet til ministeren.

Kløften mellem Trine Bramsen og den militære ledelse er ifølge ansatte i Forsvaret kun blevet dybere som følge af de seneste ugers episoder. Formanden for Hovedorganisationen af Officerer, Niels Tønning, vurderede for få uger siden, at klimaet mellem Forsvarets ansatte og en forsvarsminister aldrig har været dårligere.

Dengang talte ministeren om det ledelseslag, som jo altså også omfattede dig. Er der i den aktuelle situation et behov for, at du har en tilsvarende dialog med dine officerer om de seneste ugers forløb?

»Ja da,« siger Flemming Lentfer.

Og har du haft det?

»Den er startet. Den er begyndt i min egen nærmeste chefkreds. Vi havde den første virtuelle chefkonference allerede 5. december. På den konference deltog forsvarsministeren og departementschefen også. Og havde lejlighed til at fortælle, hvordan de ser tingene. Den dialog kommer til at rulle sig yderligere ud med mig for bordenden.«

Har du konkret haft en dialog med din ledelse i Forsvaret om Trine Bramsens udtalelser om dig som styrelseschef og din rolle i den offentlige debat?

»Jeg har jo chefmøde hver uge med de 15-20 personer, der sammen med mig leder Forsvaret. Og ja, det er klart, at vi også snakker kommunikation.«

Militærfaglig rådgivning i kulissen

Flemming Lentfer vurderer ikke, at det nødvendigvis går ud over fagligheden i Forsvaret, hvis det fortrinsvis tilkommer politikere og ministre at føre forsvarsdebatten i Danmark, mens forsvarschefen og de øvrige officerer spiller en mere tilbagetrukket rolle.

»Når vi taler om Forsvarets udvikling på den anden side af det aktuelle forsvarsforlig, så er det jo en debat – eller i hvert fald en beslutning – som er eksklusivt politisk. Det er politikerne, der sætter ambitionsniveauet for Forsvaret. Det er politikerne, der tilvejebringer den økonomiske ramme. Min rolle i den sammenhæng er forhåbentlig at bidrage til, at politikerne er lydhøre over for Forsvarets militærfaglige anbefalinger. Men det kan man ikke altid se på ydersiden. Netop fordi det er en politisk debat.«

Kunne det ikke kvalificere den offentlige debat og bidrage til noget gennemsigtighed, hvis de militærfaglige vurderinger så dagens lys løbende?

»Jeg deltager på indersiden med militærfaglig rådgivning til politikerne. Det er sådan, det danske system fungerer. Det har det mig bekendt altid gjort. Selvfølgelig kunne det være anderledes. Men det tror jeg i virkeligheden er en politisk debat, så det skal du spørge nogen andre end mig om.«

Man kan jo godt indadtil komme med faglig rådgivning og samtidig deltage i debatten. Konkret har Trine Bramsen udtalt, at hun ikke ser for sig, at forsvarschefen skiver debatindlæg. Det kunne du vel godt gøre, hvis sigtet var at kvalificere den offentlige debat om militærfaglige forhold?

»Jeg har ikke på min dosmerseddel, at jeg skal skrive forsvarspolitiske kronikker. Jeg har ikke den opfattelse, at jeg har et selvstændigt forsvarspolitisk sigte med de ting, jeg gør.«

Den militærfaglige rådgivning i Flemming Lentfers første måneder som forsvarschef har blandt andet handlet om den nye Arktis-pakke, hvormed Forsvaret får 1,5 milliarder kroner til at styrke tilstedeværelsen i Arktis og Nordatlanten. Pengene skal blandt andet gå til luftvarsling på Færøerne, droneovervågning, kystradar og satellitovervågning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ulrik Bang/Ritzau Scanpix.

Ude af stand til at forsvare Danmark

Flemming Lentfer overtager ansvaret for et forsvar, som ikke i stand til at forsvare Danmark militært. Det fremgår af den historisk hårde kritik i NATOs seneste evaluering af de danske styrker, som landede i oktober 2020.

En hjørnesten i NATOs kritik er, at de danske brigader lider af så kritiske mangler, at de er direkte ubrugelige i en moderne krig.

Med udgangen af det aktuelle forsvarsforlig i 2023 skal Danmark kunne stille med en kampklar brigade på 4.000 soldater. Kampklar er et relativt begreb, idet den planlagte reaktionstid bliver på 180 dage. Brigaden mangler infanterikampkøretøjer, luftforsvar og ammunition, og NATO sætter spørgsmålstegn ved, om Danmark kommer i mål med planerne.

Flemming Lentfer lægger da heller ikke skjul på, at Danmark står over for en betydelig udfordring:

»Brigaden er ikke udbygget i dag. Der vil gå et antal år, før alle de materielsystemer, der er besluttet i indeværende forsvarsforlig, er anskaffet, soldaterne er trænet op, og enhederne er klar. Det kommer til at tage en rum tid.«

Forsvarets eneste operative brigade i dag er 1. Brigade. Hærens knytnæve, som på papiret kan indsættes inden for en given beredskabsperiode.

Hvor lang tid ville det tage for 1. Brigade at mønstre i dag?

»Vi kan ikke mønstre 1. Brigade i dag på den måde, du spørger om. For der er enheder, vi ikke er færdige med at bygge endnu. Og der er materiel, som vi slet ikke har i dag.«

Er det en overdrivelse at sige, at Danmark ikke er klar til at forsvare sig selv i dag?

»Danmark står jo heller ikke alene. Det er derfor, vi er medlem af en alliance. Der er ikke en defineret militær trussel mod Danmark. Så det er et kapacitetsvalg, hvad vi gerne vil have til rådighed. Danmark er selvfølgelig en brik i diskussionen om byrdedeling mellem NATO og USA, men det er en politisk diskussion.«